Pigerne skulle afleveres ved morgensamlingen, hvor de skulle finde deres klasser, Amalie fandt hurtigt sin, Karolina var lidt mere i tvivl om hvor hun skulle sætte sig, men heldigvis så hun hendes lærer og så var der ingen problemer. Ms Ellis startede med at gennemgå Hills regler om hvordan man skal opfører sig på Hill, det var lidt langhåret, men man må sige at hun virkelig gik op i det med liv og sjæl. Da samlingen var overstået var der ikke andet end at vente på at alle forlod salen. Karolina og Amalies klasser var de sidste der måtte rejse sig og gå, så nu ved vi at det er med at sige farvel inden morgensamlingen. Veronika så hendes inspektør fra MMS, som nu har fået Mr. Putmans job på Hill, så hun var lige over og tale med ham. Det er ham som har taget sig af alle ESL studerende på MMS. Han fortalte at Veronika var rigtig heldig med det team som hun var kommet på, det var det stærkeste lærerteam på hele 7. årgang, så det er jo rigtig godt at vide. Jeg havde dog hørt det andetsted, så vi er godt tilfredse med at hu kom på det team.
Efter at alle var kommet ud og vi havde fået sagt farvel til Karolina og Amalie, var det Veronikas tur til at blive afleveret, hun skulle igen have orkestre til at begynde med. Jeg var med inde for at aflevere hende og det endte med at vi stod og talte med Mr. Robertson i lang tid, han ville gerne høre lidt om vores ferie, han havde nemlig aldrig været helt ude ved big bend, men det var et af de steder som han gerne ville se, så han ville vide mere om det.
Jeg gik videre ned til ESL, hvor de allerede var gået igang, timerne gik med at hjælpe med at få organiseret deres mapper, så de lettere ville kunne finde rundt i det, så blev nogle af reglerne gennemgået, de skulle skrive lidt om hvordan de havde oplevet deres første skoledag og i de sidste to timer hvor det var 7 & 8 klasse havde de også en lille opgave der skulle laves.
Veronika havde igår sagt at hun manglede en størrer mappe og en notesbog, så der var ikke andet for end at tage ud og få købt de ting hun manglede. Og fik også handlet ind til aftensmad, jeg nåede lige hjem og fik pakket ud og fik lidt frokost inden det var tid til at hente Karolina og Amalie. De havde endnu engang haft en fantastisk dag, de fortalte alt om hvad de havde lavet og oplevet. Og de havde begge fået lektier for. Som forældre er vi meget glade for at de er kommet på samme team, for det betyder også at de får de samme lektier for, så vi kommer ud over det problem vi havde sidste år hvor Amalie sad og lavede lektier hele tiden og Karolina stort set ikke havde noget for. De havde også fået sig en agenda/lektiebog, så nu håber vi at de kan holde styr på lektierne.
Da vi kom hjem fik vi os en snak med farmor og mens vi sad og talte ringede mormor, så hende fik vi talt med. Hun kunne fortælle at det ikke var startet for alvor endnu, hun kunne stadig gå udenfor, det regnede og blæste meget, men der var ikke forbud mod at gå ud, hotellet havde sagt at indtil kl 17 skulle det være sikkert. Men der var stort set lukket alle steder, selv McDonalds var lukket, så der var ikke mange muligheder for at få noget at spise, men hun havde da fundet sig en restaurant hvor hun kunne få sig en omgang salat. Hun havde været lidt rundt i byen og der var bare tomt alle steder. De havde på hotellet sagt at hvis man ikke brød sig om at være på sit hotelværelse var man velkommen til at sidde nede i receptionen istedet. Men hun ville se tiden an. Jeg havde tv´et kørende så jeg kunne følge lidt med i udviklingen af Isaac, for der er opdatering af orkanen hele tiden på en af tv stationerne. Nu krydser vi bare fingre for at det ikke bliver en alt for slem nat. Den kommer meget langsommere ind over landet end forventet, hvilket også vil sige at det kommer til at tage op til et døgn inden den er kommet forbi New Orleans.
Jakob nåede hjem inden Veronika fik fri, så da hun ringede kl 18 og sagde at hun var klar til at blive hentet kørte Jakob op og hentede hende mens jeg gik igang med aftensmaden og madpakkerne. Da de var hjemme satte vi os lige ned og hørte om hendes dag, hun havde haft en helt fantastisk dag, hun havde i den grad gjort opmærksom på sig selv i nogle af hendes fag, især i Texas historie hvor hun hele tiden havde hånden oppe og ofte som en af de eneste, så nu ved læreren ihvertfald hvem hun er og hvad hun hedder.
Efter at Karolina og Amalie var kommet i seng, kunne vi pludselig høre dem råbe på os, det viste sig at Brownie havde fået fat i et gummibånd og var igang med at spise det. Desværrer kunne vi ikke nå at få det ud, så nu er der ikke andet end at vente og håbe på at hun selv kan klarer det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar