søndag den 14. oktober 2012

Mandag d. 8. okt. til søndag d. 14. okt.

Mandag efter aflevering kørte jeg op til Ms Henderson, 6 klassen skulle lave deres dukketeater, der kom en mor og derudover var der blevet inviteret en 5 stykker fra 8. klasse som alle havde teater som et af deres fag. De "små" ESL studerende var rigtig gode, de havde alle fået øvet på deres linjer, så det eneste var at de ikke var så gode til at huske at holde deres dukker oppe så man kunne se dem. 7. og 8. klasse skulle også spille skuespil for et par stykker for 8. klasse, det gik også rigtig godt. Da jeg var færdig på MMS fik jeg lige handlet ind. Pigerne kom hjem og så stod den på lektier, Jakob skulle holde Lars von Trier aften så han ville komme sent hjem, så vi aftensmaden blev pizza leveret til døren. Jakobs filmaften var gået rigtig godt, der havde været mange, så det var en success.

Tirsdag efter jeg havde afleveret pigerne kørte jeg hjem og kl 9 blev jeg hentet af Karen, der var nemlig fieldtrip i Karolina og Amalies klasse og Karen har en søn i Amalies klasse, så istedet for at vi skulle starte to biler tilbød hun at jeg kunne køre med hende. De skulle til LCRA´s Redbud Center, som er et sted hvor man kan lærer om vand (spildevand, vandforbrug i Texas, hvad der sker med vandet når det regner mm) så efter at de havde set en lille film blev de delt op i 4 grupper (de var 3 klasser afsted) Karen og jeg fik ansvaret for den ene gruppe, en gruppe på 15 (vores egne børn var også i den gruppe). Første post de skulle til var hvor de fik noget afvide om hvor meget vand man bruger i dagligdagen.

 
Den anden post var omkring forurening af floder og grundvand, der havde de lavet en lille by og så fik eleverne nogle små eksempler på hvad forurening kunne være, f.eks. en bil som smed olie, en mand som ikke brugte kunstgødning korrekt, en landmand som ikke havde overholdt indhegningen af hans land korrekt mm, og efter hver historie fik de lov til at hælde "forurening" (bestående af karamelsovs, krymmel, soya osv) ud over byen, til sidst skulle de med vandforstøvere lave regnvejr over byen og se hvad der skete med forureningen. De var alle meget overrasket over at se hvor ulækker vandet i byens flod blev og hvor ulækkert grundvandet blev. Så det var en meget lærrig post.

 
Derefter var det blevet tid til frokost. Der var en del forældre der havde sendt tæpper med til turen, så alle fik en plads på et tæppe, en rigtig picknik. Hold da op hvor sådan tre 4-klasser kan snakke.
 
 
Efter maden var det tid til endnu en post, på denne skulle de lære om hvad der skete når det regnede, de skulle spille et spil, så de blev delt op i grupper af 2 og 2 og så fik de nogle spørgsmål som de skulle svare på. Det virkede en smule kaotisk, men børnene syntes det var rigtig sjovt, tror ikke at Amalie og Karolina helt forstod hvad det gik ud på, men de fulgte bare med strømmen.
 

På den sidste post lærte de noget om hvor Lady Bird River (Colorado river) havde sit udspring og hvor den endte, de talte om byer og bjerge og til sidste legede de en leg hvor de en gruppe skulle samarbejde om at få en dåse med vand rundt om et træ, dåsen blev holdt oppe af gummibånd, så hvid der var en der trak for meget ville den ryge på jorden, Der var nogle i gruppen som skulle være forhindringer. De gik virkelig op i det med liv og sjæl.


Da vi havde været igennem alle posterne gik alle i fælles trop ned til dæmningen for at se den og derefter var det tid til at eleverne skulle på bussen og retur til Hill.



Karen og jeg kørte hjem og fik os en kop the inden det var tid til at vi skulle hente børn.

Efter at alle tre piger var blevet hentet kørte vi hjem og de gik igang med lektierne mens vi hyggede med en kop the. Resten af dagen gik med lektier, aftensmad og så var det tid til at pigerne skulle i seng.

Onsdag efter at pigerne var blevet afleveret gik jeg over til Ms. Hendersons klasse hvor jeg hjalp til i hendes to klasser, derefter kørte jeg over til Hill hvor jeg startede med at lave wednesdayfolder i Karolinas klasse, så spiste vi frokost sammen og derefter laved jeg folder i Amalies klasse. Da jeg var færdig nåede jeg lige ud og handle ind inden det var tid til at hente Karolina og Amalie. De skulle i "Math club" så de skulle ikke hentes før kl 15.30, Veronika skulle i German Club så hun skulle også først hentes senere. Karolina og Amalie gik igang med lektierne da vi kom hjem og da Veronika var blevet hentet gik hun også igang inden Jakob kom hjem og vi fik lidt og spise.

Torsdag var bare en af de der dage som gik med praktiske gøremål, der blev gjort rent, handlet ind og lavet mad inden pigerne skulle hentes og derefter blev der lavet lektier indtil Jakob kom hjem.

Fredag efter at pigerne havde været i skole kørte vi ud og fik handlet ind til at Onkel Lars, Serena og Ellen skulle komme på besøg. Da Jakob kom hjem fik vi lige en kold øl på terassen og lod weekend stemningen falde over os.

Lørdag formiddag skulle Karolina og Amalie til fødselsdag hos en fra Amalies klasse, hun havde inviteret hele klassen. De skulle ud og stå på rulleskøjter, da vi kom derned var der kun kommet tre andre end os og det viste sig at der kun kom ganske få andre. Veronika fik tilbudt at hun gerne måtte deltage, da de jo havde hele hallen mere eller mindre for sig selv, og det ville hun rigtig gerne. Pigerne rullede og rullede, jeg fik talt lidt med min frisør, der har en pige i Karolinas klasse, jeg lovede at jeg nok skulle køre hendes datter hjem efter fødselsdagen, for den blev holdt nede i syd Austin temmelig langt hjemmefra og hun havde nogle ting hun skulle have ordnet, så istedet for at Ava skulle hjem efter at have været der en lille times tid, kunne jeg ligeså godt tage hende med, da jeg jo alligevel skulle være der hele tiden. Menuen stod på pizza og efter at rullet lidt mere fik de kage. Og så syntes jeg godt nok at jeg havde stået i meget lang tid og set på at de rullede rundt og rundt.

 
Hjemme blev der hygget resten af dagen.

Søndag efter morgenmaden tog vi i kirke og derefter hjem hvor de sidste ting inden Lars kom blev gjort klar. Luftmadras blev pumpet op, senge blev redt mm. Efter aftensmaden kørte vi piger i lufthavnen for at hente de tre svenskere. De landede kl 19.58 og kom kun 10 min senere end planlagt.

Det havde været en rigtig hård tur, så Ellen var godt brugt, hun havde kastet op hele vejen over Atlanten, så der var ikke mange kræfter tilbage. Da vi kom hjem fik vi puttet pigerne og derefter satte vi os lige og fik en velkomst øl inden Lars og Serena også valgte at finde sengen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar