Vores ting ankommer fra Danmark

Denne mail er sendt den 26. september 2011

Hej allesammen

Så er det blevet tid til en statusrapport fra det meget varme Austin, det er som om temperaturen bare ikke vil falde. Vi ligger stadig mellem 35 og 40 grader og intet vand, så her bliver mere og mere tørt og risikoen for yderligere brande er ret stor.

Denne uge startede søndag morgen med at vi besluttede os for at prøve baptiskkirken som ligger ikke ret langt fra hvor vi bor. Det var en rigtig god oplevelse, altså man kan jo ikke sammenligne det med en dansk kirke, for det findes ikke herover, det er mere et stort lokale med en scene, men også her var der storskærme. Til at starte med skulle man også lige hilse på dem der stod i nærheden af en og alle var meget nysgerrige for hvem vi var, derefter var der rigtig mange sange og de var virkelig gode, meget nemme at synge med på og meget i ørefaldende, derefter var der prædiken og den var overhovedet ikke et show som i den anden kirke. Derefter gik kurven rundt, men det med at ligge penge i kirkekurven, blev kun omtalt i at der var et projekt man samlede ind til, så man følte overhovedet ikke det samme pres som i den anden kirke hvor der i hver 4 sætning blev nævnt et eller andet med at man godt kunne give en donation til kirken. Derefter var det tid til at synge en sidste sang. Der var en del der spurgte om vores piger ikke havde lyst til at komme med til søndagsskole men nu havde vi andre planer, så det var ikke lige noget vi havde tid til. Men vi var alle enige om at det var en rigtig god oplevelse. Efter vores kirketur kørte vi til Starbuck og derefter hjem. Da vi kom hjem besluttede vi os for at vi hellere måtte gå ind til naboerne for at sige at der tirsdag ville komme til at stå en container uden på vejen, og det kunne jo være at den ville blokere naboens indkørelse. Vi blev med det sammen inviteret ind til en kop kaffe og deres ene dreng (Nicho) på 6 år (den anden dreng (Benja) på 2 lå og sov til middag, men der gik ikke længe inden han vågnede og var med til at lege) var helt vild med at komme til at lege med pigerne, han havde så meget han gerne ville vise dem. Vi havde lige mødt dem og snakken gik bare med det samme. De kommer fra Argentina, han (Victor) underviser også på UT og hun (Veronica) er igang med at skrive sit ph.d. speciale færdigt. Det skal hun op og forsvarer i slutningen af oktober. Vi blev enige om at vi skulle mødes og spise sammen engang snart.




Vi blev nød til at gå tidligere end vi egentlig havde lyst til, da Karolina skulle til fødselsdag, men inden vi gik fik vi lige nogle bøger og lidt legetøj med ind, for hun kunne slet ikke klarer at pigerne ikke havde nogle bøger at læse i. Karolina blev klar og gaven blev pakket ind og så kørte vi ellers mod den hestestald hvor fødselsdagsfesten skulle afholdes. Da vi ankom fik Karolina afleveret hendes gave, de blev sat på bordet og skulle åbnes senere. Først var der nogle fælles lege, det blev ikke til meget mere end 15 min for det var simpelthen så varmt udenfor at pigerne meget hurtigt efterspurgte noget at drikke. Derefter blev de delt op i to hold. Det første hold gik udenfor og skulle gøre hestene klar, sadle dem op og trække dem ned til det område hvor de skulle ride rundt.

Det tog betydelig længre end alle havde forventet, så den anden gruppe piger begyndte godt nok at blive meget utålmodig. Mens de sad og ventede tegnede de og Dakotas storesøskende gav pigerne neglelak på og dem der ville have det kunne få en klistermærketatovering på, imens sad de og spiste chips. Endelig var de andre klar til at ride og så gik gruppe 2 (incl Karolina) ud for at se på det. Efter at de var blevet trukket rundt et par gange skiftede de over så hold 2 skulle ud og ride. Karolina virkede som om det var med en meget blandet følelse at hun steg op på den hest, det var vildt spændende men bestemt også lidt skræmmende, så der kom en del pigehvin fra hende, en del af de andre var rutinerede ryttere så de klarede det i flot stil. Efter rideturen (Karolina blev trukket hele vejen rundt) skulle de tage hestene ind i stalden og det var egentlig meningen at de skulle tage sadel af og strile dem, men det var der ikke tid til.

For så var det blevet tid til at der skulle slåes til en rund papkasse med et billed af Justin Bieber som Dakota var helt vild med. Det var lidt som at overværer en fastelavnsfest hvor der skal slåes katten af tønden, princippet var det sammen. Da kassen gav efter væltede det ud med slik og så var det ellers om at samle sammen og det man fik samlet sammen var ens - ikke noget med en slikpose til hver nøje afmåle så ingen bliver snydt, næ nej, der var virkelig tale om først til mølle princippet. Efter at alle piger havde ligget og kravlet rundt på alle 4 for at få samlet så meget slik sammen som muligt, var det blevet tid til kage.

En stor cookie som var pyntet som en hest med icing (Det er så hvinende sødt at selv Karolina måtte lade en stor del af kagen blive stående, og det ligner hende ikke). Så blev gaverne åbnet og så var det tid til at tage hjem. Karolina syntes at det havde været en rigtig god fødselsdag og hendes bedste veninde fra skolen var der.

De andre havde lavet lektier og leget med lego mens vi var afsted, da vi kom hjem var det tid til bad og alle de andre normale søndagspligter. Da pigerne var puttet sad Jakob og jeg på teressen og læste og pludselig lyder der en hvæsen og henover vores statikit hopper to vaskebjørne som bestemt ikke var de bedste venner. Jeg sad oppe under taget, så forskrækket blev jeg, de var temmelig store, jeg troede det var sådan nogle små søde nogle, men har senere fået afvide at de er meget agressive, så det er bestemt nogle man holder sig meget langt fra. 



Mandag morgen til morgensamling på Hill oplevede vi hvordan de allerede i 5 klasse begynder at lave valgtaler. Der skulle i løbet af dagen stemmes om hvem der skulle være formand for elevrådet, næstformand og sekretær. Der var 5 der stillede op til "stillingen" som formand og hold da op for nogle taler de kunne afgiv "stem på mig, for jeg vil sikre godt lederskab og at jeres stemme bliver hørt" og ligende i den dur, og det var med en selvsikkerhed udenlige at de stod oppe på scenen og talte til de 700 elever der sad og stirrede på dem. Samme procedure skulle dem der stillede op til næstformanden igennem. Til posten som sekretær var der kun en der stillede op, men hun måtte op og holde "salgstale" alligevel. Meget imponerende. Efter at have afleveret familien mødtes jeg med Karen på Starbuck og denne gang var det ikke for at sidde i mit hjørne og gå på nettet, nej denne gang var det faktisk for at sidde og drikke en kop kaffe og snakke. Det var rigtig hyggeligt jeg fik hele hendes rejselivshistorie. Mens vi sidder der, ringer de fra Crown, hende hvor jeg havde lagt mindst 10 beskeder om fredagen havde åbenbart fået dem og ville da bare lige følge op på om alt det var ok. Der sad en dame ved siden af vores bord og hun endte med at undskylde for at være så nysgerrig, men hun ville da bare lige nævne at hun var en "homeorganisor" så hvis jeg skulle have nogen hjælp til at få organiseret mit hjem nu hvor vi skulle pakke ud, så måtte jeg endelig sige til, hun tog kun $40 i timen, jeg ved ikke lige hvad jeg kunne bruge hende til, men Karen var helt vild, for hun ville gerne havde deres hjem organiseret. Efter kaffen fik jeg lige tjekket mail mm. og så var det ellers afsted ud for at få handlet ind. Vi havde jo købt en støvsuger af Stine samt en sovesofa, tingene var opbevaret hos deres nabo hvor bilen også stod. For 14 dage siden talte jeg med naboen og han sagde at han nok skulle komme ud med vores ting i løbet af den følgende weekend, for han kunne godt låne en stor bil hvor der var plads til det hele. Han kom aldrig forbi og jeg har troligt ringet til ham en gang om dagen siden for at arrangere at vi kunne komme ud og hente vores ting eller i det mindste støvsugeren, men unden held. Nu kommer vores ting imorgen og vi kan ikke vente på at få støvsuget længre. Det ville være rigtig rart at vi lige kunne få støvsuget ordentligt inden alle vores ting bliver sat ind. Så jeg kørte i Costco, som nok er meget lig Metro derhjemme, man skal først være medlem inden man kan få lov til at handle og så er det ikke 3 dåser majs, nej det er 15 dåser majs man køber af gangen, hvilket jo også gør at prisen bliver holdt nede. jeg fik købt en god støvsuger og andre ting som vi stod og manglede og så kørte jeg i wallmart og fik købt det sidste ind til aftensmaden. Karolina og Amalie blev hentet og vi nåede lige hjem og fik sat alle varerne af inden vi skulle ud og hente Veronika. Vi ankom til tiden og sad og ventede og ventede indtil det simpelthen blev alt for varmt i bilen på trods af AC, så vi gik ind for at se om vi kunne finde hende inde på skolen, det viste sig at hendes hjælpelærer var igang med at hjælpe hende og en anden elev med en science opgave, så vi aftalte at vi andre gik over på Starbuck og ventede på hende, der blev vi færdige med mailen til 2C og nåede da også både at få juice og dognuts. Det er altså ikke godt at der ligger sådan et sted så tæt på skolen, for os der elsker kage og ingen rygrad har. Veronika kom først en time senere og det passede med at Jakob ringede og sagde at han var på vej hjem, så vi blev og tog ham med hjem. Så en afhentning der skulle have taget 10-15 min endte med at komme til at tage 1 ½ time. da vi kom hjem, blev der lavet lektier og aftensmad. Derefter hjalp alle lige med at få ryddet op så vi er klar til at alle vores møbler ankommer imorgen. Amalie har helt ondt i maven så meget glæder hun sig til at vores ting kommer.

Tirsdag, dagen hvor vores ting ankommer fra Danmark. Karolina og Amalie var rigtig gode til at blive afleveret idag, de satte sig sammen med deres klasse og da de skulle til og afsted ind til time var der ingen tårer, kun et lille sagte vink en sidste gang i døren. Efter at have afleveret de andre skynte jeg mig hjem for at få støvsuget inden de kom med vores ting. Pludselig ringer Jakob helt forvirret "hvor er du henne? Containeren står på gaden og de kan ikke komme ind" Det viste sig at de havde ringet på hos naboen, så er der jo ikke noget at sige til at jeg ikke havde hørt dem. Men heldigvis fik vi klaret det og 4 spansktalende mænd kom ind (3 fra El salvador og en fra Mexico) og begyndte at lægge pap på gulvet, for ikke at ødelægge tæppet.

Mit job var at sidde med alle listerne fra Danmark og hver gang de kom med en kasse (alle kasser var blevet nummereret inden de blev sat ind i containeren på Bringekrogen) skulle jeg checke det af på listen, så vi til sidst var sikker på at vi havde fået alle kasser som også var blevet sendt fra Danmark. Det var ikke lige til, for det første var det ikke hver gang at jeg forstod hvad de sagde, da det ikke var dem alle der talte lige godt engelsk og selvom det var "lederen" som talte fint engelsk som gav de fleste numre, så var der da en smutter ind i mellem. Nå men alle kasser blev sat i vores garage, da jeg ikke ønskede at de skulle pakke dem ud for os. Det ville nemlig betyde at de kun ville pakke det ud og sætte det på køkkenbord, gulv eller hvor de nu kunne finde plads, de må ikke sætte ind i skabe for os. Så vi blev enige om at det vist var meget bedre at tage en kasse af gangen, det kan også være at der er noget af det der lige skal vaskes en gang inden det bliver sat på plads. Alle møbler blev båret ind i de værelser hvor de skulle stå og pakket ud og samlet. Det bliver så godt at komme til at sov i en rigtig seng i nat.

Da alt var båret ind, manglede vi 4 kasser, men heldigvis var det nogle der bare var smuttet i afkrydsningen. Så pt. er det eneste som vi ikke kan finde 3 hylder til en reol på pigernes væreslse og værst af alt alle skruerne til pigernes (K-A) senge, men de ligger forhåbentlig i en kasse. Vi gjorde ellers et ihærdigt forsøg på at finde dem, åbnede et par kasser, men vi fandt dem ikke. Så vi kunne ikke få samlet deres seng, men de har allerede indtaget sofaerne, det mener de er deres senge indtil vi får samlet deres senge. Jeg fik en lang snak med "lederen" som var fra El Salvador, det var sjovt at høre ham fortælle om hans hjemland, han var meget begjestret og det var helt tydeligt at han savnede det rigtig meget, men han kunne ikke få visum til at rejse ud af landet. Containeren landede hos os kl 09.10 og kl 14.15 var den tømt, samlet og al affald var samlet sammen og de var på vej tilbage til Houston hvor de var startet fra kl 05.00 om morgen. Jeg fik redt vores senge og flyttet lidt rundt på vores sofaer som ikke stod helt rigtigt. Så blev det tid til at hente pigerne, denne gang var Veronika helt klar og stod og ventede da vi kom, så det var godt. Vi tog hjem og de var simpelthen så glade da de så sofaerne og Veronika da hun så hendes seng og hendes Lego. Vi var stort set kun lige kommet hjem da Jakob ringede og sagde at nu var han på vej hjem, og så måtte jeg afsted igen for at hente ham. Da vi kom hjem og havde været rundt og kigget på det hele flyttet lidt på nogle reoler satte vi os ud i haven og drak et øl mens pigerne begyndte at lave lektier. Maden blev lavet (desværre ikke af sig selv !!), det var bare så godt at sidde ved et bord med stole der passer i højden til bordet. Efter maden blev de sidste lektier lavet og så var det tid til at få pigerne puttet. Veronika kunne ikke rigtig sove, så hun satte sig ud til os i haven og snakkede til vi andre også skulle i seng. 

Onsdag, efter vores normale morgenrytme med aflevering tog jeg på starbucks hvor jeg brugte ret lang tid på at få lagt Bringekrogen 7 på boligportalen, vi må nok erkende at Scandiahousing ikke rigtig har gjort noget, så vi tænkte at vi hellere måtte prøve at se om vi selv kunne få det lejet ud. Derudover var der nogle andre praktisk ting der lige skulle undersøges inden jeg kunne komme hjem til kasserne, da jeg var færdig tænkte jeg at jeg lige så godt kunne tage ud og få handlet ind så jeg ikke behøvede at gøre det når jeg havde hentet pigerne, det skulle vise sig at være rigtig godt, for efter at have fyldt vognen i Wallmart og stået i kø og alle varer er bippet ind og jeg skal til at betale bliver mit visakort afvist, jeg forhøre mig om der ikke ligger en hæveautomat et eller andet sted for så kan jeg da bare hæve istedet, men den lille inder som står ved kassen fatter overhovedet ikke hvad det er jeg forsøger at sige, hende der står bagved mig i køen (hvilken tålmodighed hun havde) måtte erkende at hun var ny i byen så hun havde endnu ikke fundet ud af hvor der lå en bank, så hun kunne ikke hjælpe, men hun forstod i det mindste hvad det var at jeg gerne ville. Jeg måtte så gå på jagt efter en bank, fandt også en uden hæveautomat og når jeg ikke havde nogle former for legimation med kunne de ikke hjælpe mig, så jeg måtte videre men det lykkedes tilsidst og jeg fik hævet. Men på det tidspunkt var jeg så varm og sur at jeg simpelthen ikke gad gå tilbage til wallmart efter mine varer og der var gået så lang tid at jeg lige kunne nå en hurtig kop kaffe inden pigerne skulle hentes. Da jeg hentede K-A mødte jeg vores Argentinske nabo (Veronica), som var på skolen for at hente deres dreng, vi aftalte at de alle 4 skulle komme ind efter aftensmaden og drikke en øl. Da pigerne var  hentet tog vi tilbage til Wallmart og fik handlet ind igen igen og betalt denne gang, valgte dog en anden kasse end hvor Indermanden stod og denne gang ville mit visa godt gå igennem, meget mærkeligt...Vi fik alle varerne ud i bilen og så afsted for at hente Veronika, vi holder udenfor skolen, da hun ringer for at sige at hun lige manglede at lave en opgave, så hun blev lidt forsinket, det endte med at vi nåede at hente Jakob først og derefter hentede vi hende inden vi kørte hjem og ikke en eneste kasse var blevet åbnet og pakket ud...lidt trælst men det var der jo ikke noget at gøre ved. Mens vi var igang med aftensmaden ringede min telefon, det var præsidenten for skolebestyrelsen, hun ville bare lige sige at hun nu havde fundet ud af hvad jeg kunne lave af frivillig arbejde, der manglede en forældrerepresentant i Amalies klasse, så om det ikke var noget for mig? Derudover manglede hende der stod for at koordinere det frivillige arbejde engang imellem en assistent, så hvis det var noget, så syntes hun da at jeg skulle tage fat i hende for at se om jeg ikke kunne hjælpe der. Vi aftalte at jeg skulle komme til forældremødet fredag mogen kl 9.00 for at høre om arbejdet som forældrerepresentant. Hun snakkede og snakkede og fortalte stolpe op og stolpe ned om alt fra hendes egen erfaringer med at komme til Austin hvilket var for 25 år siden og til hendes egne børn og deres skolegang. Efter aftensmaden kom naboerne ind til en øl, og snakken gik bare med det sammen, det var virkelig hyggeligt, vi fik talt om egnsretter fra Argentina og Danmark, om julen i de to lande og Veronica mente helt sikkert at vi skulle invitere hende på en gang juleand og ris a la mende (De skulle nok medbrigen rødvinen) og så skulle de nok invitere os på en gang Argentinsk mad. Kl 20.15 var deres den mindste ved at falde ned af stolen af træthed, men Nicho var ikke til at drive hjem, han kunne godt have været blevet i flere timer, han er også en legofan...

Torsdag morgen efter afleveringen tog jeg på Starbuck hvor jeg havde aftalt med Anja at vi skulle tale sammen, derefter fik jeg tjekket boligportalen og der var allerede 3 der havde henvendt sig, som gerne ville ud og se det, så nu håber vi bare at en af dem siger ja til det. Og så var det ellers hjem og pakke kasser ud, det går ikke så hurtigt som jeg havde troet at det ville, når man finder ud af et selv vores dækservietter er pakket ind i 4 lag papir, så kan I selv regne ud hvor meget papir vi har liggende over det hele bare ved at pakke en kasse ud. Og vi ved simpelthen ikke hvordan vi skal komme af med det. Men der blev pakket ud og pakket ud, vasket skabe i køkkenet af og sat på plads. Køkkenet er det vigtigste at få pakket ud, men alle de ting som jeg rrigtig gerne ville finde har jeg endnu ikke fundet, så som bestik, brødkniv og vores shaker til drinks som man jo må sige er en af de ret vigtige ting. Vores lille ekspresso kaffemaskine havde jeg jo med i kuffereten, for vi kunne godt regne ud at vi ikke kunne klare os så længe uden en god kop kaffe. Men i stedet for alle de ting som jeg gerne ville finde, så fik jeg da åbnet kassen med plastikbokse, sølvpapir og andre ikke just brugbare ting ihvertfald ikke på nuværende tidspunkt. Efter at have pakket ud og samlet kasser og papir sammen, tog jeg op for at hente K-A, da vi kom hjem gik vi med det samme igang med at lave lektier, omkring kl 16.00 kom køleskabsmanden for at reperere ismaskinen og ovnen. Vi fik hentet først veronika og derefter Jakob og så kørte vi hjem, dagen står lidt i en tåge for mig, for jeg havde den ondeste migræne, så lige så snart vi kom hjem gik jeg på hovedet i seng, jeg var kun lige faldet i søvn da min telefon ringede... det var en besked fra Veronikas skole om at hun var registreret som værende fraværende i løbet af torsdagen. Jakob og pigerne fik spist lavet de sidste lektier og så blev de også puttet. Jeg vågnede ved 21 tiden, der lå der et barn ved siden af mig, Veronika havde ikke kunne sove og fået lov til at lægge sig ind og sove ved siden af mig.

Fredag morgen vågnede jeg efter 12 timers søvn og havde det meget bedre. Pigerne og Jakob blev afleveret. Veronika og jeg kom ind på kontoret for at høre om hvorfor hun var registreret som fraværende. det viste sig at det var en lærer der ikke havde modtaget en mail om at Veronika skulle mødes med nogle fra hendes ELS (Engelsk) klasse i en af timerne for at blive introduceret til en gruppe 8 klasser der gerne ville hjælpe efter skole med at lære engelsk. Så den fejl blev rettet. Jeg nåede et meget hurtigt stop på Starboks hvor jeg lige fik tjekket mailen, der var kommet endnu en mail fra boligportalen om en der var interesseret, så det var jo super. Kl 9 skulle jeg til møde på K-A skole. Der blev holdt møde for forældrerepræsentanterne og sikke et fremmøde. Jeg kom til at sidde ved siden af Mona som er en mor til en pige i Karolinas klasse, hun virkede meget flink og så havde hun sin egen frisørsalon, så jeg fik hurtigt hendes kort, så det skal prøves på et eller andet tidspunkt inden alt for længe for tjavserne er godt nok blevet umulige at styre, det hænger bare og ligner jeg ved ikke hvad. Det meste af mødet gik med at tale om det kommende karnival som løber af stablen i oktober måned, åbentbart det helt store med boder og aktiviteter. Det er hovedsageligt forældrene der står for arrangementet og det er noget med at stå i diverse boder i løbet af dagen, derudover er det noget med at de her forældre der virkelig er meget arrangereret i det er ude og spørger de lokale virksomheder om de ikke vil donere enten penge eller gaver til alle de her boder. Jeg er meget spændt på at se hvad det er. Viceinspektøren var også lige inde for at fortælle os at der ville komme en mail med bilag som vi skulle skrive under og så returnere til ham. Vi skriver bl.a. under på at vi har tavshedspligt og hvis der kommer noget ud er det ikke skolen der har overtrådt tavshedspligten men en af forældrene. Derudover skriver vi under på at de må lave et baggrunds tjek på os, med andre ord alle data bliver sendt til politiet for at være sikker på at vi alle har en ren straffeattest, hvis ikke kan man ikke få lov til at være forældre repræsentant eller arbejde som frivillig for skolen. Efter mødet blev jeg præsenteret for rigtig mange forskellige mødre, ikke at jeg kan huske hvem der var hvem eller hvem deres børn var, men jeg bed mærke i at der var en tysk mor, de var kommet til Austin for 8 år siden og hun var nu begyndt at overveje om det ikke snart var tid til at komme igang med at arbejde igen. De havde 3 børn som havde alderen 10, 7 og 3 da de kom herover. Vi fik snakket lidt sammen og blev enige om at mødes til en tysk øl på et tidspunkt i den nærmeste fremtid. Efter at vi alle havde stået og talt sammen i et godt stykke tid blev jeg fulgt ind på kontoret af hende der står for koordineringen af det frivillige arbejde, for hun mente at kontoret var et godt sted at starte, så jeg blev skrevet op til at have kontorvagt hver torsdag mellem kl 10 og 12.15, hvad jeg skal lave ved jeg ikke endnu, men det får jeg forhåbentlig afvide på torsdag. Jeg fik dog afvide at det var et rigtig godt sted at møde andre vokse og at lære skolens lærer og forældre at kende, så det glæder jeg mig til. Da jeg var færdig på skolen kørte jeg ud og fik handlet ind, så var det overstået og så var det ellers hjem og få pakket et par kasser ud. Så blev det tid til at hente de to små og efter at have været have været rundt og sige farvel og god weekend til alle på kontoret og de lærer og forældre som de kendte var det stor set tid til at hente Veronika, vi nåede lige at komme ind og få købt en flaske gin og en flaske vodka, det var jo fredag og en lille drink er vel på sin plads når man skal være "desperate housewife". Veronika ringede igen og sagde at hun altså lige skulle lave en opgave færdig, så om vi ikke kunne køre på Starbucks så skulle hun nok komme over til os der ligeså snart hun var færdig. Så det gjorde vi. Da vi kom hjem hjalp pigerne med at samle papir sammen fra de kasser som jeg havde fået pakket ud og vi fik også pakket nogle kasser ud inden Jakob ringede og sagde at han var på vej hjem. Jeg fik hentet ham og så satte vi os ud på terrassen med en GT, det var ikke dårligt. Menuen stod på store bøffer, bagte kartofler og salat, det var en fest. Bøffen var så stor at jeg ikke kunne komme igennem dem, og det siger altså lidt om størrelsen på den.

Lørdag var vandedag, så Jakob stod tidligt op og fik sat vanderen ignag. Og i det tempo at pigerne vågnede iførte de sig badedragt og så blev der ellers leget og løbet igennem vanderen. Desværre ser det ud som om at et af træerne i haven ikke har kunne klare tørken, det ser så trist ud og er begyndt at smide alle bladene, men vi vander og vander og håber at vi kan nå at redde det. Man siger at lige ved halvdelen af alle træer i Austin er gået ud i løbet af denne sommer pga varmen og tørken, det er stor set også umuligt at holde græsplænen grøn. Altså for os er det ikke et problem, for vi har kun en jordmark, men for dem som virkelig har gået og vandet græs hele sommeren, er det begyndt at knibe nu hvor man kun må vande en gang om ugen, vi kan hurtigt regne ud at en grøn græsplæne må koste en formue herover i vand...Kl 10.30 havde Karolina og Amalie deres første legeaftale, de skulle over til Remi (hun går i Amalies klasse) men de leger allesammen rigtig meget sammen i frikvarteret, de var meget spændte. Vi køret allesammen afsted og fik sat dem af, vi var lige inde og hilse på både mor og far. Vi aftalte, at vi skulle hente dem igen kl 13.00, så kørte vi andre ud til et stort mall vi har fundet for at få handlet lidt ind. Jakob manglede nogle bukser og kondisko så det fik vi klaret og vi fik set på et tv. Remis mor ringede og sagde at pigerne ikke var helt tilfredse med det tidspunkt vi havde aftalt at vi skulle hente dem på, så om vi kunne flytte det til lidt senere på dagen. Det kunne vi selvfølgelig godt. Vi gik en runde og fandt nogle meget sjove forretninger og så begav vi os på vej retur for at hente K-A. Da vi kom ind for at hente dem forhørte vi os lige hos faren hvor det bedste sted at købe et tv var henne, og så fik vi en lang forklaring på hvor vi skulle tage hen, hvilket vi så gjorde. Fry´s svarende til vores el-giganten men naturligvis meget større (det er jo USA) vi fandt det tv som vi skulle have og selvfølgelig skulle det ikke lige være med os, for der var udsolgt, men de ville få nogle på lager igen på tirsdag, så der må jeg så afsted og hente et, vi vil meget gerne have at det er her når vi får installeret internet og kabel, for vi vil gerne have at de sætter det til og sikre at det virker. Det gider vi simpelthen ikke bruge tid på, nu har vi ventet så længe på at de kommer ud for at installere internet, så nu skal det bare virke det hele inden de tager afsted. Utroligt hvor lang tid man kan bruge i sådan en forretning, inden vi havde set os om, havde vi brugt næsten 2 timer på at gå rundt og se på tv og pc. På vejen hjem var vi lige inde for at handle ind til aftensmad (ost) og for at købe vand. Deres vand i hanerne herover smager ganske forfærdenligt, så der er ikke andet for end altid at sikre at vi har vand på flaske i køleskabet, for med den varme her er bliver der godt nok drukket nogle litre om dagen. Aftensmaden blev spist under åben himmel med starinlys på bordet, for her bliver jo mørkt meget tidligt, og så havde vi købt forskellige slags Ben&Jerry is, det er uden tvivl en af de bedste slags is man kan få, jeg er ihvertfald helt vild med det og det var Veronika også hun fik da godt nok spist igennem.

Jakob stortrives med at undervise på UT, han er især glad for sit danskhold, som han virkelig kan få til at snakke i timerne. Men der er betydelig mere arbejde end først antaget, de skal nemlig have test hver fredag i både dansk og i HC Andersen, så der er rigtig mange timers arbejde i at rette opgaverne i løbet af weekenden.

Det var endnu en lang beretning om hvad vi får dagene til at gå med herover. Vi glæder os til at høre fra jer.

Kærlig hilsen

The Cowboy and the cowgirls

Statusrapport nr. 5

Denne mail er sendt den 19. september 2011

Hej Allesammen

Jeg glemte helt at fortælle at vi sidste torsdag aften var til forældremøde på Karolina og Amalies skole, vi startede inde i gynmastiksalen hvor viceinspektøren Mr. Jerry Pulmann startede med at præsentere alle lærerne og derefter gav han ordet til præsidenten for forældrebestyrelsen, som fortalte om hvor mange penge der manglede i skolens budget, faktisk manglede der $120 pr. barn der gik på skolen, så de så gerne at forældrene blev meget bedre til at give tilskud til skolen, enten via donationer, ved at melde sig ind i PTA (bestyrelsen - det koster $6 pr. forælder) eller ved at købe nogle af alle de ting (bluser, klistermærker m.m.) som der sælges. Efter at vi havde fået en tale om hvor mange penge der manglede og hvor vigtigt det var at vi fik skrevet de checks til skolen, kom der nogle kommentarer fra diverse festudvalg om de arrangementer som der ville komme i den nærmeste fremtid, bl.a. Soch hop som er en 50´er fest der ville blive holdt den følgende fredag og igen blev vi mindet om at der manglede penge i skolens budget, så skriv nu de checks.... Efter at have siddet og hørt på bestyrelsen gik vi ud i klasserne. Jakob gik i Amalies klasse og jeg gik i Karolinas. Der fik vi fortalt lidt om hvad man forventede at lave i løbet af året i de forskellige fag. Det var meget sjovt at høre hvad de skal igennem. Og det var sjovt at se at der ikke var en eneste forældre der stillede spørgsmål ved noget som helst af det læreren fortalte. Man blander sig overhovedet ikke i lærerens måde at undervis på eller hvad de skal undervises i, man støtter 100% op om læreren.

Men nu til dagene i denne uge.

Lørdag endte med at blive en hjemmedag, vi var lige ude og handle lidt ind og ellers gik den med at lave lektier, Jakob har ret mange opgaver der skal rettes og derudover havde han lige en bog han skulle have læst færdig, så han kunne nogle skrive hans mening om bogen til Gyldendal. Pigerne, altså de to små, legede og Veronika og jeg terpede world culture til en prøve hun skulle have. Så nu ved jeg også alt om længde- og breddegrader, og hvordan man læser et kort både et politisk og fysisk kort, for ikke at tale om hvordan diverse grafer og statestikker kan beskrives.

Søndag morgen efter morgenmaden kørte vi over til kirken, der var betydelig flere kirkegængere denne gang end sidst, faktisk så mange at det var svært at få en parkeringsplads, for ikke at tale om at få en plads i kirken, men vi fandt os en plads. Nu var det jo 9/11 hvilket men også kunne se på den film der kørte på storskærmen, og høre på nogle af sangene. Men vi sang lystigt med og lige meget hvad vi ellers kan sige om kirken, så var det nogle fantastisk sange, ikke samler, men sange. Efter et par stykker, var der en enkelt der skulle døbes, det var også et større show. En meget ikke særlig tiltalende mand med total afbleget hår kom frem på "scenen" og fortalte lidt om han der skulle døbes, det var nemlig ikke et barn men en ung fyr på ca 20 år. Vi fik afvide at nu havde han endelig fundet hans vej og havde valgt at blive døbt...Der var bare et eller andet som ikke lige lød godt i vores øre, men vi blev hængende. Efter endnu et par sange var det så tid til at sige velkommen til alle de nye medlemmer af kirken, og der var mange, gad vide hvormeget de har smidt i kirkebøssen. De kom op og efter en lille tale til dem klappede vi alle af at de nu var blevet medlemmer, derefter skulle skolekoret synge (der er nemlig en elementary school tilknyttet kirken). Det gjorde de nu rigtig godt og det var en meget smuk tekst. Så var det blevet tid til at tv-præsten skulle på scenen igen, hans budskab var endnu engang meget fornuftigt, men hvorfor kan han ikke bare sige det uden at der skal al det show til...Nå men da han var ved at afslutte og vi havde fået afvide at der var to familier (medlemmer af kirken) der havde mistet deres hjem i branden og at man havde doneret et kækkeligt beløb til dem, var det tid til at kirkebøssen endnu engang gik rundt. Der sad en familie foran os (mor, far og en datter) og vi blev lige lidt chokeret da vi så at de smed en check på $1000 i bøssen, for de lignede ikke en familie der havde ret meget at gøre godt med. Ikke at man kan se det på folk, men alligevel. Efter kirkegangen kørte vi på Starbucks, for det var noget af et show der skulle skylles ned med en kop kaffe, vi måtte også bare erkende, at det ikke lige er den kirke vi kommer til at komme i mere. Det skulle da lige være hvis vi får gæster på besøg der gerne vil se et show uden lige. Og så var det ellers hjem og lave lektier og gøre klar til en ny uge.

Mandag efter at have sat pigerne og Jakob af, fandt jeg en mekaniker der kunne kigge på bilen, Ms Henderson havde fortalt mig at lige overfor skolen lå der en meget pålidelig mekaniker og han var rimelig fair rent prismæssigt. Jeg afleverede bilen hos ham, en rigtig gammel mand, han manglede bare cowboyhatten, så var han som taget ud af en film, talte langsom og meget drævende. Med andre ord utrolig svær at forstå, men når Ms Henderson turde bruge ham, så gjorde jeg også.

Jeg gik så med min computer på ryggen over på Starbuck, er efterhånden ved at blive et meget kendt ansigt derover, og så placerede jeg mig ellers i mit hjørne med computeren, min kaffe og blåbærmuffin og væbnede mig med tålmodighed, for det var rimelig begrænset hvad jeg kunne foretage mig andet end at sidde der og vente på bilen. Jeg ventede og jeg ventede og drak mere og mere kaffe, måtte tilsidst gå over til juice for ikke at blive helt speedy til sidst. Og jeg ventede og ventede og kl 14.30 var bilen klar, der havde jeg også kun siddet på Starbucks siden kl 8 om morgen. det var "the radiator" der var gået på den...så den var blevet skiftet og så skulle vi bare lige vide at der var nogle "pipes" der var ved at "poppe". Så dem skulle vi nok også overveje at få skiftet snart. Det var da en kommentar der kunne få mig til at "poppe", man har da ikke lige brug for at skulle have bilen til mekanikeren lige med det samme. Heldigvis var det rørende billigt hvis man skulle sammenligne med danske priser, så det var da en meget formildende ting. Jeg skynte mig for at nå at få hentet de to små. Da jeg kom derover fik jeg afvide at Karolina havde været til både høreprøve og synsprøve og at hun havde klaret det flot. Amalie havde prøvet at forklare noget om hendes øje, og til sidst forstået at de skulle vente indtil jeg kom. Så jeg fik afvide at Amalie skulle til den prøve tirsdag morgen inden jeg afleverede hende i klassen. Vi fik hentet Veronika, og fik handlet ind til lidt aftensmad, hvad det var kan jeg ikke længre huske, men det har sikkert været noget meget hurtigt.

Tirsdag morgen var vi lidt tidligere afsted end normalt, for jeg skulle først over og aflevere Jakob og Veronika inden vi kørte over til Hill, hvor Karolina lige nåede at komme inden klassen gik til time. Mens Amalie og jeg stod og ventede på at lægen kom, blev jeg præsenteret for præsidenten for skolebestyrelsen, jeg havde nemlig sagt at jeg var interesseret i at lave noget frivilligt arbejde på skolen og så var det hende jeg skulle tale med. Hun ville overveje hvilke arbejdsopgaver der var gode når det var for at komme til at møde mange forskellige forældre, så det ender nok med at jeg skal være med i et eller andet fest udvalg og arbejde enten på kontoret eller på bibliotektet, hun ville skrive til mig. Derudover stod vi og talte om forskelle mellem Dk og USA på madområdet naturligvis, og jeg måtte sige at nogle af deres grøntsager og frugt var meget mere friske og smagte af meget mere end dem derhjemme, tilgengæld var jeg bestemt ikke meget for deres brød. (Hold fast i at jeg nævnte at noget af deres frugt smagte af mere og at jeg ikke var vild med deres brød...). Amalie kom til lægen og høreprøven gik fint og synsprøven faldt bedre ud end forventet, så det var jo bare dejligt. Vi fik også afvide at der faktisk var mange på Hill der havde dovent øje og derfor gik med klap engang imellem, så mon ikke når hun er faldet lidt bedre til og har set andre med klap at vi kan få hende til at have klap på engang imellem i skolen. Da jeg havde fået Amalie afleveret i hendes klasse, kørte jeg hjem, da en håndværker skulle komme forbi og kigge på køleskabet, der i den grad larmer. Dagen gik med at få tømt vores kufferter for de sidste småting der lå i dem og få dem lagt op på loftet. Håndværkeren kom forbi og fik skiftet en vandlås bagpå og renset blæseren, så håbede han at det ville hjælpe på larmen og fryseren skulle faktisk begynde at lave is (ikke dårligt i den her varme). Da han var færdig, det tog sin tid, for først skulle han kigge på det, derefter skulle han lige ud til en forretning og købe en dims, og da det lige var omkring frokosttid kunne han jo ligeså godt klare det også. Men han fik det ordnet tidsnok til at jeg kunne få handlet ind inden jeg skulle hente pigerne. Jakob kom hjem så det passede med at jeg kunne hente ham samtidig med at vi hentede Veronika. Hjemme blev det tid til lektier - og dem er der rigtig mange af for Veronikas vedkommende og vi havde fået en mail om at Amalie skulle have matematikprøve dagen efter, så der var vedhæftet et eksemple på en opgave, så vi kunne forklare hende hvad det hele gik ud på, så det blev der også brugt tid på - Jeg havde købt ind til nogle grøntsager der skulle i fad med nogle store saftige kortelletter ovenpå. Vi fik det hele klar og sat i ovnen og ventede, og ventede og ventede, men efter 45 min var kødet stadig helt råt og koldt, på trods af at der var rimelig varmt i ovnen. Vi forsøgte at skrue højere op for temperaturen og det hjalp lidt, men pludselig gik ovnen ud igen og blev lunken og så måtte vi starte forfra med at tænde den osv. Lad os sige på en anden måde at det var rigtig godt at vi var startet tidligt med maden for det endte med at blive temelig sent inden at maden var færdig...Vi blev meget hurtige enige om at der nok var en eller anden lille knap som vi ikke havde fundet, man skulle tænde for at indikere at man skulle bruge ovnen i længre tid eller sådan noget smart noget. Men maden var ventetiden værd, korteletterne var så saftige og møre at der endte med at blive kamp om den sidste.

Onsdag morgen efter at have afleveret pigerne indtog jeg min plads på Starbucks, nu hilser personalet på mig, så nu går jeg nok under betegnelsen stamkunde - ikke at jeg køber ret meget, men jeg bliver i mange timer, når jeg først har sat mig, hvilket også var tilfældet denne onsdag morgen. Nu var der kommet en mail fra nogle der var interesserede i Bringekrogen, så det var dejligt, de ville bare gerne vide mere om huset og området, derudover bruger jeg tid på at finde ud af hvordan forældreintra herover virker, vi kan gå ind og se ikke kun hvad Veronika har for, men også hendes karaktere og hvilke opgaver hun mangler at aflevere. Jeg fik hentet de to og så kørte vi ud for at få bilen omregistreret, nu havde vi nemlig fået det brev fra Stine (hende vi har købt bilen af) med en underskrift på at vi gerne måtte skrive under på deres vegne i forbindelse med omregistreringen. Vi kom forholdsvis hurtigt til og kom også ret hurtigt ud igen uden en omregistrering, Stine havde nemlig skrevet at Jakob måtte skrive under og skønt jeg sad med alle vores papirer om at vi var gift og hans pas mm var der intet at gøre, enten skulle Jakob selv møde op og skrive under eller også skulle jeg få ham til at skrive under derhjemme nogle forskellige steder. jeg skulle bare lige vide at hvis jeg kom en 3 gang og papirerne ikke var iorden kunne hun ikke fortsætte med min sag, hvad der egentlig ville ske hvis jeg ikke havde tingen i orden den 3 gang fik jeg ikke afvide og havde egentlig heller ikke lyst til at få det afvide. Næste gang skal tingene bare være i orden. Men det gav os tid til at køre på kørekortskontoret også, der stod vi i en rigtig lang kø for at komme op til receptionen, deroppe skulle vi så fortælle hvad det var vi ville og så fik man enten et nummer og kunne sætte sig til at vente på en sagsbehandler eller man fik de papirer man skulle udfylde eller besked om hvad man skulle medbringe til næste gang man kom. Jeg fik en lille bog (teoribog) når jeg følte at jeg kunne den, skulle jeg møde ind tidligt medbringe mit pas, min opholdstilladelse, mit kørekort og $25, så ville jeg komme til teoriprøve, hvis jeg bestod den, ville jeg samme dag skulle til en køreprøve. Så det er et heldagsprojekt, hvor man medbringer godt læsestof og ellers væbner sig med tålmodighed. Ham jeg talte med foreslog at jeg kom kl 7.30 når de åbnede for der kunne jeg være heldig at kunne komme til med det samme og undgå den meget lange ventetid. Efter vores besøg på kørekortkontoret fik vi hentet Veronika, det endte med at vi måtte gå ind og hente hende, for hun var ikke helt færdig med hendes lektier i Science, de volder hende altså nogle problemer, i de andre fag har læreren tid til at forklare hende stille og roligt hvad det hele går ud på, men i science er lærerplanen så stram at der ikke er tid til at forklarer noget som helst, så hun har lidt mistet interessen for det fag, for det er ikke meget hun får med i løbet af en dobbelt lektion. Heldigvis er en af hendes hjælpelærer rigtig god til at sætte sig ned om onsdagen og forklare hende hvad det hele går ud på, men det er alligevel svært at følge med i og det er svært for os herhjemme at forklare hende det, for vi kender jo ikke de forsøg de laver. Men hun hænger i. Amalie kom hjem og var ikke til at skyde igennem, hendes lærer havde hjulpet hende med at oversætte matematikopgaven og ikke andet og Amalie havde fået 100, hvilket ikke alle i hendes klasse havde fået, så hun var så stolt og havde virkelig fået en succesoplevelse. Da vi kom hjem blev der lavet lektier og så blev der spist burger, Jakob skulle til et arrangement på UT, så han måtte vente med hans burger til han kom hjem kl 20. Hver anden onsdag er han med i et filmprojekt, hvor der bliver vist skandinaviske film, første gang var det en norsk film om trolde, denne gang var det en svensk film om musikkens kraft, næste gang er det så Jakobs tur til at vise en dansk film, det bliver enten "drabet" eller "brødre". Da pigerne var faldet i søvn, fik vi os ellers noget af et chok, vi kunne høre sirener og de kom tættere og tættere på og stoppede lige udenfor vores hus. Vi kunne se at det var en brandbil og med de brande der har været i Austin og omegn og den tørke, blev vi da noget bange. Vi endte med at gå ud for at høre hvad det var og mødte så vores landlords kone, hun havde fundet ud af hvad der var galt og kunne berolige os med at der ikke var brand nogle steder. Det viste sig, at det var vores nabo til den ene side der var faldet og hun er åbentbart så stor at hverken hende selv eller den der bor sammen med hende kunne få hende op, så brandvæsnet måtte til, der gik heller ikke længe inden der kom en ambulance. Men vi fik da mødt nogle af vores naboer, for alle kommer jo ud når man ser en brandbil holde så tæt på.

Torsdag holdt Jakob en hjemmedag, jeg fik afleveret pigerne og inden jeg skulle over og aflevere Veronika kom Karen (en mor som virkelig har hjulpet mig når jeg ikke lige har vist hvad jeg skulle, hun arbejder som frivillig på kontoret og var der den første dag, da Amalie var meget ked af det, så hun har fulgt pigernes udvikling meget nøje og vi er virkelig kommet på bølgelængde, hun er meget sød og utrolig humoristisk, har boet i Danmark i et par måneder og kan huske lidt dansk, så når hun ser sit snit til det svare hun mig på dansk) Nå, men hun kom op til mig og fortalte at hun havde hørt fra Nancy (præsidenten af skolebestyrelsen) at jeg syntes godt om frugten og grøntsagerne i USA, men ikke brødet, så hun ville da foreslå at jeg kørte ud til Wholefood, for der ville jeg nok kunne få fat i noget meget bedre brød, måske oven i købet rugbrød og deres  udvalg af frugt og grøntsager var meget størrer. Så snakken går virkelig på skolen om den nyefamilie. Efter at have afleveret Veronika var jeg lige på Starbuck for at tjekket hvordan det gik med valget og så tog jeg hjem igen for at hente Jakob, jeg skulle ikke nyde noget af at komme op til omregisteringen uden de rigtige underskrifter, så det letteste var at medbringe den eneste person der havde lov til at skrive under på de papirer, skønt mit navn også skal stå på bilen. Hvis jeg bliver stoppet (og nu er det jo kun mig der kører) så ville det kunne komme til at koste dyrt hvis jeg ikke også står på bilens papirer. Nå men vi kom derop og hende vi skulle tale med var selvfølgelig gået til frokost, men heldigvis kom vi ikke til at vente længe inden hun var tilbage igen. Og denne gang gik det hurtigt og uden problemer, Jakob fik skrevet under hvor han skulle, og så var bilen omregistreret... Nu var vi stor set alene for første gang i 4 uger, så vi besluttede os for at gå ud og spise frokost sammen på "Dan´s burger" deres burger er ligeså gode som deres morgenmad var, store og saftige, man kunne smage at det var rigtig kød der var brugt. Vi havde aftalt at Jakob skulle med over og hente de to små og opleve det leben der er når de åbner dørene og alle mødrene strømmer ind for at hente deres små poder, jeg har fundet ud af at hvis jeg venter med at komme til 14.45 så undgår jeg det værste hysteri. Men det er noget der skal opleves og Jakob var da også enig i at mange af de mødre der kommer og henter taler meget højt og overstadigt til deres børn når de henter, men det er jo sådan de er. Jeg vil vædde på, at hvis nogle kom og observerede, hvordan vi i Jonstrup var når vi mødtes på parkeringspladsen for at hente vores unger, at så ville de nok også syntes at vi agerede sjovt og snakkede løs hele tiden og i munden på hinanden... Jakob blev også præsenteret for Ms Caroll (skolesekretæren) Pigerne nægter at gå hjem før vi har været inde og sige farvel til hende, så der var ikke noget at gøre. Vi havde også fået et brev med hjem dagen før om at Karolina og Amalie også kunne blive tilbudt at være en del af et ESL (Engelsk for andensprogede) program, så det ville vi hurtigst muligt have afleveret så de kunne komme igang med at få en ekstra lærer tilknyttet til at give dem lidt mere hjælp i timerne. Så Jakob blev også præsenteret for viceinspektøren, han er simpelthen sådan en rar mand. Karolina kom hjem forleden og fortalte at han havde været inde i deres gymnastiktime for at se hvad de lavede og så ville han da gerne være med til at spille bold med dem, på trods af at han var iført jakkesæt. Han virker som en rigtig hygge onkel. Jeg har også observeret at han forleden gik rundt på gangen med en lille dreng i hånden mens han forklarede stille og roligt at man altså ikke løber på gangene, så de tog runden jeg ved ikke hvor mange gange, for at den her dreng skulle lære at man GÅR og ikke løber. Vi kørte hjem og satte Jakob af, han havde lige nogle opgaver som han skulle have rettet til fredag, så han fik fred og ro til det, imens tog vi andre på Starbuck og tjekkede valgresultatet og fik begyndt på en lang mail til 2C i Jonstrup. Da Veronika fik fri var vi lige ude og købe ind til lidt aftensmad. Mens vi går og handler ind siger Karolina pludselig, der gå han min lærer der er skaldet og som tror vi er fra Sverige. Så ham måtte vi jo lige hen og hilse på, det viser sig at det er Ms Claybrooks bror som er gået på pension og for ikke at kede sig har han valgt at lave lidt frivilligt arbejde på skolen, det er blevet til at han tit kommer og hjælper i Ms Claybrooks timer og i den forbindelse er han blevet sat til at hjælpe Karolina med at forstå engelsk, dette har han bl.a. gjort ved at oversætte mange af deres papirer til...svensk...Karolina har så troligt siddet og rettet dem, "for mor, manden kan jo ikke stave!!!", hun var ikke klar over at det var på svensk. Nu fik vi så den misforståelse rettet og han ved nu at det er dansk det skal oversættes til. Så var det ellers hjem og igang med lektierne. Det er ikke meget eftermiddag der er tilbage når Veronika først har fri kl 16.30, så det med at gå til en eller anden form for sport må nok vente indtil hun ikke behøver bruge så meget tid på at lave lektier.

Fredag morgen ganske kort tid efter at jeg havde afleveret pigerne og indtaget min plads på Starbuck, ringede Jakob og fortalte at han havde fået en mail om at vores container nu var gået igennem tolden og stod klar til at kunne blive kørt ud til os....FEEEDDDDTTTTTTT!!!!! Vi skulle ringe til dem og aftale hvornår det passede os bedst at de kom, vi havde fået et kontakt nummer, så jeg skynte at ringe, men fik kun fat i en telefonsvare, lagde en besked og afventede....Intet skete, jeg ringede igen da jeg kom hjem inden jeg hentede pigerne....igen telefonsvarer, jeg lagde en besked. Jeg kørte ud og fik handlet ind til weekenden og ringede igen, telefonsvarer...Fik pigerne hentet og vi kørte ud for at købe en fødselsdagsgave. Karolina var nemlig blevet inviteret til fødselsdagsfest søndag, så vi måtte jo finde på et eller andet. Jeg havde om morgen mødt Karen og talt med hende om hvor er det lige man køber en fødselsdagsgave og hvor meget giver man for. Så vi kørte ud for at købe Barbieting, som øjensynligt var det eneste Dakota ønskede sig. Pludselig ringer Jakob, de har lige ringet fra Crown (hvor vores container er) at hvis vi ikke kontakter dem, så bliver vores container altså sendt retur....Han havde nu fået et nyt nummer, for hende vi havde forsøgt at kontakte hele dagen, nå ja hun havde forrsten fri...OK er det smart eller smart, hun får sig da noget af et chok når hun åbner sin telefon på mandag og høre alle de beskeder der er lagt. Jeg ringer op og beder om at komme til at tale med den person som Jakob havde fået besked om at vi skulle spørger efter - og den besked jeg modtog var...Hun er desværre ikke på kontoret idag. Som i tegneserierne så tror jeg nok lige at der var kommet røg ud af ørene på mig i hidsighed. På mit pæneste englesk forklarer jeg, at jeg havde fået afvide at jeg skulle have fat i denne person idag og at det var meget vigtigt. Og pludselig så var hun på kontoret...Meget mærkeligt firma. Men heldigvis ender det hele godt og vi har nu arrangeret at vi får vores ting på tirsdag mellem kl 8.30 og 9.30 og så er det et spørgsmål om hvor hurtigt de kan tømme containeren. Vi har bedt dem om kun at pakke de store ting ud og samle hvad der er blevet skilt af, hvis de skal tømme kasserne med vores ting i, så bliver de bare sat på gulvet eller bordet eller hvor de kan finde plads, de sætter ikke noget i skabe, så jeg tror jeg foretrækker at gøre det selv. Det vigtigste lige nu er at få vores senge. Pigerne især Veronika lider ved at ligge på gulvet, vi har jo gulvtæpper på over det hele så om natten kan hun næsten ikke få luft pga støvet fra gulvtæpperne. Vi kørte hjem og blev klædt om, vi skulle nemlig til fest på Karolina og Amalies skole, til "Soch hop" en 50´er fest, man skulle gerne komme udklædt som i 50´erne, ikke lige noget vi kunne klare men det viste sig at vi var ikke de eneste der ikke var klædt ud, der var nogle der virkelig have gjort noget ud af det og hele gymnastiksalen var pyntet op til fest. Vi fik hentet Jakob og så kørte vi over til skolen. Det var lettere kaotisk, man skulle stå i kø for at få madbilletterne, vi havde nemlig købt billetter til spisning også. Da vi havde fået vores billetter stillede vi os i kø for at få udleveret vores mad, en burger, en pose chips og et glas lemonade (værsgo det var så dagens aftensmad, ikke lige noget man bliver mæt af...). Og så var det ellers om at finde et sted at sidde ved et af de mange langborder. det er lidt svært når man ikke helt er klar over konceptet. Men vi fandt os en plads ved siden af en mor til en fra Karolinas klasse, men ligeså snart hun var færdig med at spise rejset hun sig og så sad vi ellers der. Men heldigvis gik der ikke lang tid inden der kom en anden mor og satte sig (resten af hendes familie måtte stå i kø, for nu havde hun besluttede sig for at hilse på os) hun var mor til en dreng fra Karolinas klasse og hendes fars familie kom fra Danmark, så hun var rigtig nysgerrig og ville gerne fortælle om hendes familie. Da hun var færdig rejste hun sig for at finde hendes familie og så gik der ikke længe inden der kom en anden mor og snakkede og der sad vi med burgersnask på hænderne, ketchup i mundvigen og skulle hilse på jeg ved ikke hvor mange mødre til børn i pigernes klasse. Ligeså snart pigerne var færdige med at spise var de forsvundet ud til deres klassekammerater, det var så dejligt at se dem lege rundt og grine. Selv Veronika morede sig rigtig godt og der blev leget fangeleg og andre sjove lege ude på legepladsen. Vi fik hilst på både Ms Monreal og hendes kæreste og på Ms Claybrook, som også inviterede os over til middag en aften, nu havde hun fortalt hendes mand så meget om den danske familie at han simpelthen blev nød til at møde dem. Desuden har Karolina allerede besluttet at Ms Claybrook skal med os hjem til Danmark når vi rejser hjem og hun kan bare bo hos os sammen med hendes mand og hund. det kan godt være at der bliver lidt trængt med plads på Bringekrogen 7. Da vi havde spist og fået hilst på rigtig mange og ikke havde set vores børn i ret lang tid, besluttede vi os for at gå på jagt efter dem, de var på legepladsen og der blev vi så introduceret til Ava Roses far, ham og Jakob fik en rigtig god snak. Klokken 20 var festen forbi og pigerne var godt våde af at have rendt rundt og leget fangeleg hele aften, husk på at selv kl 20 er temperaturen ikke faldet til meget under de 35, så det var varmt. Da vi kom hjem måtte vi simpelthen have en øl på terressen. At være til fest og så kun få et glas lemonade er ikke lige hvad vi havde forventet, nu kan jeg bedre forstå hvorfor alle gik rundt med en drikkedunk. Det var en total kaotisk fest, vi fandt aldrig rigtig ud af hvad det hele gik ud på, der var åbentbart også nogle konkurrencer, men det gik lidt hen over hovedet på os. vi fandt dog ud af at der bliver holdt sådan nogle fester et par gange om året og en af dem er uden børn - gad vide om det udvikler sig til at man måske kan få en alkoholdfri øl eller bliver det til abefest som det ofte gør derhjemme?? Men det finder vi vist først ud af engang til foråret.

Det var "lidt" om hvad der er sket i den forgangene uge. Nu glæder vi os rigtig meget til tirsdag hvor vi får vores ting.

Knus fra "the cowboy and the cowgirls"

Første skoleuge

Denne mail er sendt den 12. september 2011

Så er det blevet tid til endnu en beretning om hvad vi får tiden til at gå med. Og igen en af de lange...

Men først vil jeg lige følge op på hvorfor det var at jeg ikke kunne få startet bilen... Jeg fik simpelthen ikke sparket koblingen nok i bund - at køre den bil giver gode benmuskler og servostyring er ikke lige noget den er født med, så det der med at vende på en tallerken er ikke lige noget man "bare" gør. Men den køre upåklageligt og bruger ikke ret meget benzin. Eller det vil sige at jeg syntes at jeg køre rundt hele tiden og det er ikke mange gange at jeg har tanket.

Derudover bliver jeg simpelthen nød til at prale lidt af Veronika. Fredag kom hun stolt hjem og fortalte at hun havde haft tyskprøve og havde scoret 100 og hende hun sidder sammen med i Tysk, måtte tage prøven om fordi hun ikke havde klaret sig godt nok. Hun havde også fået matemetikopgave retur og scorede 100. Så det køre bare derudaf for hende.

Fredag aften tog vi ud for at spise barbeque, vi fandt et fantastisk sted "Ironworks", hvor det virkelig var kødet der fyldte det meste på tallerken, selvom pigerne kun bestilte en junior portion spareribs, så måtte vi bare konstatere, at vi ikke helt er klar til at indtage de mængder kød, men vi skal nok komme efter det. Lækkert det var det og deres majskolber som vi fik til istedet for deres bønnemos var så søde og saftige. Vi kunne godt mærke at det var fredag og første uge i skole, for kl 8 bad pigerne stort set om at komme hjem i seng, de var simpelthen så trætte, ja det var vi alle faktisk.

Efter en god nats søvn, men ikke lang, da vi jo har nogle piger der ikke syntes at man skal sove længe i weekenderne, besluttede vi efter morgenmaden at vi ville tage ud og svømme. Vi havde hørt om et sted "Barton Spring pool" som skulle være stedet man tager hen når man vil bade i Austin. Og da vi først havde set det kunne vi forstå hvorfor. Vi havde forventet en "almindelig" pool som vi nu engang kender det, men det var det langt fra. Her var tale om en naturlig pool med kildevand der konstant ligger på de 20 grader, Hele basinet er dannet i en klippe, dvs der er klippebund og man har kun støbt kanten rund. Det var så naturligt at der var salamander i vandet og tang, det lyder måske ikke så lækkert, men det var det nu. Det er svært at forklare hvordan der ser ud, det er simpelthen et sted der skal opleves.                                                   
Men så snart vi får ny pc´er så skal jeg nok sende nogle billeder af hvordan der ser ud. Det vi lagde mærke til var at der var alle aldersgrupper, dvs der var ingen små børn (vi opdagede senere at børnenen var i den ene ende af poolen, hvor det ikke var så dybt) men det der slog os var, at selv om der var en del unge mennesker så var der ingen spillen bold eller høj musik, som vi tit har oplevet de gange vi har været i en pool i bl.a. Italien. Efter et par ture i det kolde vand (det føltes ihvertfald meget koldt når luften er omkring de 40 grader) men det var virkelig meget forfriskende og fedt at der ikke var noget klor i vandet. Nå men da vi skulle til at gå stod folk i lang kø for at komme ind, så vi måtte konstatere at det er en god ide at komme om formiddagen. Poolområdet ligger inde i et stort parkområde, som vi rigtig gerne ville rundt og se på, men varmen gjorde at vi simpelthen ikke lige følte trang til at gå rundt.

Men der var et lille tog vi kunne tage som tog en tur rundt i parken, eller det var hvad vi troede, så vi satte os ombord ligesom toget i legoland... Men det var lidt af en skuffelse, for det kørte kun langs vejen - og det område havde vi jo set før. Men pigerne syntes det var meget hyggeligt, så sad vi der og spiste nachos med ost mens vi kørte i tog. Efter vores lille togtur, kørte vi tilbage mod hotellet, men inden vi kom hjem var vi lige inde i "Amys" som er en anderledes isforretning. Man vælger en slags is og så nogle forskellige toppings, hvorefter at det hele bliver most godt sammen. Men til pigernes store skuffelse, moses det ikke sammen når man vælger en lille is. Men de fik da godt med toppings på. Og personalet var letter skøre, har dem lidt mistænkt for at de nok var på et eller andet (måske for mange kopper kaffe fra morgenstunden) de var total overgearet og smed rundt med isen som var de ved at mixe drinks i den bedste Tom Cruise stil. Og det var ikke hvergang at de lige nåede at gribe det de nu engang kastede med. Det var ret underholdende at se på. Efter isen tog vi tilbage til hotellet, hvor den stod på ren afslapning. Efter at have sappet rundt mellem de utallige tv kanaler faldt vi over en kanal hvor de viste gode film til pigerne og vi andre så også med, så det var rigtig hyggeligt. Vi besluttede os for ikke at tage ud og spise da vi alle stadig var mætte ovenpå det kødorgie vi havde fået dagen før, så den stod på salat. Det er virkelig en af fordelene her, de har jeg ved ikke hvor mange forskellige blandede salater med tilbehør som er portionsanrettede, og så er de ikke ret dyre, hvis man tænker på hvormange forskellige ingredienser man ville have skulle købe for at mixe sådan en salat sammen.

Vi havde besluttet at vi om søndagen ville i kirke. Jeg havde set at der lå en kirke i gå afstend fra vores nye hus. Men da vi fik kigget lidt mere på det, fandt vi ud af at det var en baptiskkirke, men ikke mere end 3 km væk ligger "vores" kirke. Der var gudstjenste 4 gange i løbet af søndagen, og den første kl 8.30. Da vi stadig boede på hotellet var det ikke lige kl 8.30 vi satsede på. Vi tog den kl 10.45 og efter hvad vi havde kunne læse os til var der mere musik i den end i de andre. Og det skal jeg da lige love for at der var... Vi ankom ca 10 min før og der var rigtig mange mennesker. Og nu ved vi at man klæder sig fint på når man skal i kirke. Det var helt tydeligt at alle havde taget deres søndagstøj på. Kirken er rigtig stor og ikke som vi kender en god dansk kirke, det er mere som konferencested. Vi fandt ud af at den gudstjenste der er kl 8.30 nok er en mere traditionel gudstjeneste, kl 9.30 går man ud i forskellige biblegrupper og den vi så havde valgt havde musik som fokus. Den sidste var på spansk. Nå men vi kom ind og så fik vi første overraskelse, oppe foran alteret var der sat et band op, og nede bagved stod der en mixerpult. En del kom over og hilste på os og der gik ikke længe inden præsten (en af dem) kom ned og sagde "Jeg har ikke set jer før - I må være nye". Der var storskærme oppe flere steder i kirken, så alle kunne følge med. Alle sange og dem var der en del af, blev vist på storskærme, og så stod man selvfølgelig op og sang, så der kunne virkelig synges igennem. Efter et par sange og lidt velsignelse, kom en anden præst på og han gav den hele armen, vi skulle gentage nogle af de ord han sagde "the keywords" og han var meget begejstret. Hvis I forestiller jeg de amerikanske film man har set hvor der er en af de der tv-præster, så har I et meget godt billed af hvordan han var. Det var i den grad en oplevelse. Der var naturligvis også altergang, også er foregik det på en anden måde. Vi fandt hurtigt ud af at det var bandet der gik først. Og derefter undrede det os hvorfor folk bare blev siddende. Vi besluttede at vi skulle ihvertfald, så vi gik bare derop, først senere fandt vi ud af at det var meningen at man blev sendt derop en bænk af gangen, så vi lavede virkelig rav i den. Pigerne var også med, men Amalie fik ikke noget brød, om det var forsi hun var for lille eller om det var fordi hun ikke holdt hænderne rigtigt da de gik rundt og delte brød ud fandt vi ikke ud af, men det finder vi vel ud af på søndag. Og altervinen var allerede hældt på i små plasticbærer, og der blev alle pigerne sprunget over, istedet gik der en mand rundt og lagde hans hånd på deres hoved og sagde et eller andet... Inden gudstjenesten var færdig skulle alle gå rundt og hilse på dem der sad rundt om en og ønske dem en god søndag, det var virkelig en oplevelse og vi skal da gentage det på søndag. En anden ting der var meget anderledes var at donationer til kirken ikke var anonyme, der lå kuverter hvor man skulle skrive sit navn og adresse på, efter altergangen blev der sendt en kurv rundt hvor man skulle lægge et lille blåt kort i, som man havde udfyldt med ens navn og hvor mange af dagens gudstjenester man havde deltaget i. der var også mulighed for at sætte kryds i om man ønskede flere informationer om kirken og om man ville være medlem (læs betale). Vi satte kryds i at vi gerne ville have flere informationer og vi er allerede blevet kontaktet af en af præsterne som var meget ked af at han ikke havde været der for at hilse på os, men han ville meget gerne komme hjem til os og tale med os.

Efter gudtjensten var det blevet tid til en kop kaffe og så fik vi handlet lidt ind. Da vi kom hjem slappede vi af og om aften tog vi afsted for at se om vi kunne finde en rigtig texmex restaurant, vi havde læst om en i guidebogen og det var den vi kørte efter.

Vi fandt "Trudy´s" og den var meget besøgt, men vi var heldige først at få en parkeringsplads ikke ret langt derfra og derefter at få et bord udenfor. Vi blev bænket og da det var første dag at "Longhorns" det lokale collegehold skulle spille football (de kommer fra Universitetet hvor Jakob underviser) så alle var iført longhorns farver som er en brændt orange. Og der var virkelig gang i den. kampen var endnu ikke begyndt men der var sat storskærme op, klar til at vise kampen. Trudy´s er især berømt for deres margaritas, så selvfølgelig drikker man margaritas til ens mad, men der står på deres menukort at man ikke må bestille for mange margaritas (hvem der så definere hvad for mange er, ved jeg ikke). Men den jeg fik jordbærmargarita var rigtig god og frisk. Jakob bestilte en martini og fik så stillet en del spørgsmål, som vi simpelthen ikke forstod halvdelen af, så det endte med at han fik en hel shaker ud med martini, så det var godt at det ikke var ham der skulle køre hjem. Pigerne var vist ikke så begejstret for maden, men vi andre syntes det var rigtig lækkert. Og jeg har fundet ud af at man godt kan vende sig til deres bønnemos...Ved ikke om jeg kommer til at syntes det er lækkert, men nu kan jeg da spise det. Til dem der ikke ved det, så er bønner (ikke de grønne) en af de eneste ting jeg ikke spiser.


Mandag var Laborday her og dvs en af de få fridage som man holder. Vi var simpelthen så trætte af den morgenmad der bliver serveret på hotellet og selvom vi selv medbringer havregryn og juice så er det bare kedeligt. Så vi besluttede os for at køre ud i det blå og se om vi kunne finde et sted at spise morgenmad, og dem er der jo nok af. Ikke langt fra hotellet lå "Dan´s" og der holdt rigtig mange biler ude foran, stedet i sig selv så ikke særlig spændende ud udefra, men da vi kom ind var det som taget ud af en amerikansk film. Efter at have stået og ventet lidt fandt de et bord til os, der var fuldstændigt booke op, og folk stod glædeligt og ventede på at kunne få et bord. Nå men vi blev bænket og fik menukortet og så var det rigtig mexikansk morgenmad der blev serveret. Veronika og Amalie fik hver en taco med æg og bacon, Karolina fik røræg med bacon og Jakob og jeg fik en tallerken med spejlæg, stærk salsasauce, bønnemos, bacon og madpandekager. det var fantastisk. Og så serverede de rigtig kaffe der virkelig smagte af noget. Ved nabobordet sad der en mor og hendes datter og hun fortalte at hun var kommet på Dan´s gennem de sidste 20 år og det var stedet hvis man skulle have god solid morgenmad. Vi talte med hende der serverede og hun fortalte at det var et familiested, der fandtes 4 steder i Austin og personalet var alle nogle der havde været der i en menneskealder. Pigerne delte også en amerikansk pandekage bagefter og så var bunden lagt for resten af dagen.

Efter det solide morgenmåltid, tog vi tilbage til hotellet og så stod dem ellers på lektier. Veronika havde både matematik og engelsk og pigerne skulle læse lidt og færdiggøre nogle sætninger som var nogle sætninger som er meget nyttige at kunne når ens mor eller far ikke lige er der til at oversætte. Nemlig sådan noget som må jeg gå på toilettet, gå til sygeplejesken, få et plaster osv. Om aften fik vi besked om at vores hus var klar og at vi kunne flytte ind allerede tirsdag. Nøglerne lå under måtten. landlorden havde så dårlig samvittighed over at vi ikke havde kunne flytte ind lørdag som først aftalt, så han havde fundet nogle der godt ville komme og rense tæpper og få malet færdig mandag på trods af at det var laborday. Selvom hotelværelset var stort var vi rigtig glade for at det var sidste nat på hotellet, for det kan godt blive lidt for meget, når man ikke har noget sted man kan trække sig tilbage til. Vi havde godt nok indtaget noget af receptionsområdet, for når der skal laves lektier med 3 piger og Jakob også skulle forberede sig, så bliver det bare for småt på værelset.

Vi fik også lgesom tegnet den sidste nat, ved siden af vores værelse flyttede der en familie ind med ihvertfald 2 børn, jeg vil skønne dem til at være 2 og 4. De to børn kravlede op af væggene og selv kl 00.30 kunne vi høre dem, mens tv´et kørte for fuld styrke.
Tirsdag morgen fik vi 2 af vores kufferter ind i bilen sammen med pigerne, skoletasker, violin og vores egne tasker og så kørte vi først K-A i skole og derefter Veronika, derefter kørte vi over til huset og fik sat de kufferter af. Man kunne virkelig se og dufte at der var blevet malet og renset tæpper, og nogle af de ting der var itu da vi var rundt og se på huset var blevet lavet. Derefter var det retur til hotellet, hvor vi fik pakket resten sammen, det var lidt af en udfordring at få alt ind i bilen så vi ville slippe for at køre to gange, men det lykkedesog så tog vi afsked med Travelodge, vi var kendt af personalet, jeg tor ikke lige at det er normalt at bo 16 dage på det hotel, men det var billigt og værelset var stort. Vi kørte op til huset og fik bagagen sat ind i huset og så var næste mål Universitetet. Stine (hende der havde jobbet før Jakob) havde vi købt nogle forskellige ting af, bl.a. nogle luftmadrasser, hun havde sat alle de ting inde på uni, så vi kørte derind. Det var lidt af et show. Vi kunne ikke parkere lige udenfor bygningen, men heldigvis ret tæt på. Og så begyndte vi ellers at slæbe lamper, stole, kasser med luftmadrasser, miniovn, toaster og en bladblæser (sådan en til at fjerne blade fra ens græsplæne ved hjælp af luft - ved ikke hvad de hedder hverken på dansk eller engelsk) gennem universitetet og ned i den lille bil. Men vi var gode til at pakke (nok efter mange års træning med at pakke bilen når vi har skulle på sommerferie) Ihvertfald fik vi plads til det hele og der var meget. Vi skulle også lige ud og have hævet nogle penge til landlorden, vi skulle nemlig betale den første måneds husleje den dag vi skulle flytte ind. Her betaler man ikke kontant og man overføre heller ikke pengene, næ nej, man hæver de penge man skal bruge og i vores tilfælde fordi vi endnu ikke har en bankkonto herover, så tager man beløbet med på posthuset, hvor man får lavet en "moneyorder" dvs en form for en check. Meget besværligt, det skulle gerne bliver lidt lettere når først vi har en bankkonto herover. Nå men vi skulle jo have hævet penge til landlorden. Og det var lettere sagt end gjort, vi startede i banken hvor Jakob ville hæve på hans Masterkort, det blev afvist, man ville ikke udbetale så stort et beløb, han måtte gå i automaten for at hæve. Problemet var bare at man ikke kan hæve så stort et beløb om dagen på kortet i en automat. Så vi måtte simpelthen igang med visakortene og hvad vi ellers havde af småpenge i lommerne. Vi endte med at mangle $80. Mens vi gik fra automat til automat talte vi om, at vi da vist havde parkeret ulovligt, så vi var da godt spændte på om bilen stadig stod der da vi kom tilbage. Det gjorde den... Jakob gik tilbage til Uni og jeg kørte ud til huset hvor jeg fik tømt bilen. Derefter afsted for at endte pigerne, først K-A, da vi havde 30 min inden vi skulle hente Veronika tog vi på cafe. Vi fik hentet Veronika og så kørte vi til Walmarkt for at få handlet ind og der skulle handles stort ind. Har endnu ikke helt fundet det bedste sted at handle ind. Der er i det hele taget mange ting vi endnu ikke helt har fundet ud af. Vi fik handlet stort ind, vi havde jo hverken bestik, tallerkner, gryde, pande eller noget andet. Vi havde dog med fra Danmark en ostehøvl, vinoplukker og 2 viskestykker. Menuen kom til at stå på pasta med kødsauce, dejligt hurtigt. Da vi var kommet hjem ringede Jakob og spurgte om jeg ville hente ham ved bussen (vidste endnu ikke helt, hvor den stoppede og hvilke busstoppested der var tættest på) og han kunne så samtidig fortælle at Uffe var på vej ud til os med nogle ting. Han kom mens jeg hentede Jakob, så pigerne lukkede ham ind, han havde Mia med så K-A var helt oppe og køre. Vi havde fået lov til at låne nogle stole, nogle luftmadrasser, soveposer, en radio, en gryde og et spækbræt, så det var bare super. Vi sad lige og fik en øl med ham inden de skulle hjem igen, de holder meget stramt på sengetider, så ikke noget med at blive hængende. Da de var kørt fik vi lavet mad og så var det ellers om at få pigerne puttet i en fart, selvom vi var tættere på deres skole, så er det stadig meget tidligt de skal møde. Vi havde camping i vores stue, pigerne syntes ikke lige at de ville sove alene på deres værelser den første nat og det er ok, der er mange nye lyde her.

Onsdag morgen ringede vækkeuret alt for tidligt ifølge hele familien, men vi kom op fik lidt morgenmad og så afleverede vi allesammen K-A på deres skole, vi blev der under samlingen og derefter kørte vi over for at aflevere Veronika. Vi har nu fundet ud af at Jakob kan hoppe af lige før Veronikas skole, derfra går der en bud direkte ind til Uni. Universitetet har deres egne busser og en af dem køre herudefra, så i løbet af 15 min er Jakob inde ved Uni. Jeg kørte tilbage til huset, hvor jeg skulle vente på at der kom en og lavede PEST...Dvs han gik en runde og sprøjtede for skadedyr både inde og ude. Det tog ham ikke meget mere end 5 min, så da han først var færdig hoppede jeg ud i bilen (er blevet meget gode venner med den) og kørte afsted for at finde.........IKEA. Det lå lidt længre væk end jeg troede, Jeg var meget tæt ved at opgive, kørte ind på en p-plads ud af bilen og så kortet bredt ud på køleren af bilen, men jeg kunne ikke engang finde ud af hvor jeg var på kortet (Var kørt ud af det...) så jeg besluttede at jeg ville vende ved næste afkørelse. Men det blev slet ikke nødvendigt, for IKEA lå ved næste afkørelse. Jeg fik købt et sktivebord/spisebord, nogle smådimser som man altid køber når man er i IKEA. Og havde også fået afvide af Uffe at man kunne købe rugbrød i IKEA sammen med sild og andre skandinaviske madprodukter, jeg ledte og ledte og måtte til sidst spørger, hvor er rugbrødet ? Tja, det var netop udgået for der var ikke nok salg i det - var det bare nedtur eller nedtur, jeg leder stadig efter noget brød der ikke kun er "luft" som det meste af deres toast og boller er, ingen gods i det overhovedet. Nå, men ud og alle varerne ind i bilen, derefter retur med vores område, på vejen skulle jeg lige finde AT&T samt Warner time (De to internet/kabel steder vi var blevet anbefalet at bruge), AT&T fandt jeg hurtigt, fik et tilbud og så ud i bilen igen og på jagt efter Warner, Jakob havde fundet deres adresse på nettet, men jeg kunne simpelthen ikke finde det. Jeg fik istedet handlet ind til aftensmad og så skulle jeg så finde K-A´s skole...det var ikke lige til, igen måtte jeg erkende det at køre bil og se på kort på samme tid ikke fungere så godt, så jeg har sikkert kørt en kæmpe omvej, men da jeg var lige ved at blive desperat fordi jeg kunne se at nu have de meget snart fri, ja så kunne jeg pludselig se den vej hvor skolen lå på, så det endte med at jeg faktisk kom ind samtidig med at de kom ud fra deres klasser. Vi kørte lige hjem og fik tømt bilen og så var det afsted for at hente Veronika. Hun havde endnu engang haft en fantastisk dag, men var godt træt, det er altså nogle meget lange dage når man er i skole fra kl 8.15 til 16.30 og den lærer hun har til ekstra engelsk undervisningen onsdag og torsdag holder gerne lidt længre på dem (de er ialt 4-5 elever i den klasse), så der er meget intensiv undervisning. Ud over de 2 lærer er der også en elev fra 8 klasse som kommer og hjælper, ved at sidde og tale eller spille spil med dem, så de er lige ved at få en til en undervisning. Nå men vi fik hende hentet og så var det hjem til lektier, madlavning mm. Jeg fik også et opkald fra K-A´s skole i løbet af dagen, ikke at der var noget galt, men sekretæren kunne bare ikke forstå hvad det var at pigerne ville sige. Det viste sig at Karolina havde ondt i armen og Amalie skulle bare have et plaster til hendes finger.

Natten til torsdag kunne vi godt høre at Veronika ikke fik sovet ret meget, hun hostede og var oppe rigtig mange gange for at pudse næse. Om morgen var hun helt færdig, men hun ville i skole. Vi tog den normale afleveringsrunde og jeg var lige med inde på skolen for at aflevere veronika og for at fortælle hendes lærer Ms. Henderson (engelsk lærer) at hun altså ikke havde sovet så meget om natten. Derefter kørte jeg på Starbucks hvor vi havde fundet ud af at jeg kunne komme på nettet, så en rigtig god undskyldning for at tage på cafe og drikke god kaffe. Men det blev ikke til meget for allerede kl 10 ringede de fra Veronikas skole, hun skulle hentes, sygeplejesken havde set på hende og havde skønnet at hun ville have meget bedre af at ligge derhjemme. (Er det ikke fantastisk, det er sygeplejesken der tager beslutningen om det er pjæk eller om det er ok at eleven bliver afhentet). derhjemme fik jeg Veronika puttet og så fik jeg gjort det andet badeværelse rent. Selvom der var nymalet, så kunne man godt se at der ikke lige var gjort rent i hjørnerne, så jeg er igang med at vaske alt ned, heldigvis har jeg god tid, da vores ting fra danmark ikke engang er nået til USA endnu, Det skulle hvis det går efter planerne nå Houston på torsdag, derefter skal det igennem tolden og det kan tage mellem 1 uge og 4 uger (længre hvis vores container bliver taget ud til ekstra kontrol). Landlorden kom forbi for at skifte alle låse ud, der er en lovgivning i Texas der siger at når en lejer overtager et nyt sted, så skal allle låse udskiftes, så vi har skrevet under på at det er sket nu. Jeg fik samlet vores spisebord og da det var tid tog vi over for at hente K-A., Og så som de andre dage, fik vi handlet ind til aftensmad, lavet lektier og spist. Det er lidt svært at være kreativ med aftensmaden, når man kun har en lille gryde, en lille pande og en skål. Man finder også ud af at der er mange ting i et køkken som man bruger uden at tænke over det. F.eks. fik vi købt en dåse, men øhhh dåseåbner var ikke lige det vi lå inde med. Godt at landlorden kun bor 2 huse fra os, så jeg måtte derover med min dåse og spørger om de ville åbne den for os. Jeg fik lov til at låne deres ene dåseåbner med, den var ikke så god (læs var ikke mekanisk) så jeg kunne bare beholde den indtil vores ting fra DK kommer.

Fredag morgen havde Veronika det bedre og kom i skole, jeg var med inde, for hun havde dagen før fået en seddel som hun skulle aflevere igen når hun kom i skole igen, men vidste ikke lige hvor, så vi måtte på kontoret for at spørger. Det viste sig at det var en seddel hun kun skulle aflevere såfremt hun havde været til lægen, grunden var at hvis hun havde været rundt om lægen, så ville skolen få kompensation for at hun ikke var i skole, nu hvor hun "bare" var syg derhjemme mistede skolen penge på det. Så mellem linjerne fik vi afvide at de da meget gerne så at man tog til lægen med sit barn hvis det var sygt, men det gør man altså ikke for en forkølelse. Jeg tog igen på starbucks i den tro at jeg så ville kunne blive færdig med denne mail, men nej, sådan skulle det ikke være. Jeg havde kun lige åbnet computeren, så ringede de fra Amalies skole, hun var simpelthen utrøstelig og de kunne ikke rigtig finde ud af hvad der var galt. Jeg talte med hende og hun var kørt helt op, helt derop hvor man ikke kan tale hende ned igen. Så jeg måtte pakke sammen og så køre over for at trøste hende. Vi aftalte at jeg skulle sidde i hendes klasse indtil frikvarteret. Det blev til lidt længre, for da de skulle have frikavrter så kom Karolina ikke ud, og hun ville ikke have at jeg gik før Karolina var der til at passe på hende. Det endte med at Amalie og en pige fra hendes klasse (Julia) måtte gå ind og spørger om de ikke kom ud til frikvarter. Karolina fik lov til at komme ud, men de andre måtte ikke (forklare senere hvorfor) Der gik ikke mange sekunder så var Karolina integreret i en leg, Amalie stod bare bag ved mig og ville bare ikke være med til noget som helst. Det er hårdt at se ens pige være så ked af det. Jeg blev der til de skulle ind til time og så var hun ok med at jeg tog afsted, for de skulle ind og have matematik og det kan hun rigtig godt lide. Hun syntes det er hårdt de to første timer hvor de har engelsk, dvs der bliver læst en historie højt og så taler de om den og derefter skal alle sidde og læse og skrive om hvad det er de har læst. det er jo ikke lige noget Amalie kan være en del af endnu, så to timer kan føles rigtig længe når man ikke forstå noget som helst. Kommer hun bare igennem de to timer så nyder hun at være i skole, for så har de matematik efterfulgt af enten gymnastik, musik eller kunst. Amalie er den i familien der har bedst styr på hvordan pengene ser ud og hvor meget de er værd, så noget hænger der fast. da først Amalie var kommet ind i klassen igen kørte jeg over på Veronikas skole hvor jeg skulle til møde. Den dag vi skrev Veronika op, blev jeg jo spurgt om jeg ville lave noget frivilligt arbejde i forbindelse med undervisningen af de elever der ikke har engelsk som modersmål. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Det jeg skulle var at mødes med Ms. Henderson og viceinspektøren for at diskutere hver enkelt elev. Systemet er nemlig sådan at alle elever incl. amerikaner der ikke kommer fra Texas skal igennem en test, hvis denne test beståes bliver eleverne sendt ud i alm klasser hvis ikke skal de tilbydes at få ekstra engelsk undervisning eller hjælp til lektier/hjælp i klasserne. Der var ialt 10 elever som havde taget denne test siden skolestart. 5 af dem var elever der ikke havde engelsk som modersmål og de resterende var nogle der kom fra andre stater. Jeg skulle så være med til at akceptere at de 5 fra de andre stater kom ud i alm klasser og at de andre blev tilbydt engelsk undervisning eller hjælp i klasserne. Som jeg sagde til Ms Henderson, hvordan skulle jeg have nogen ide overhovedet om hvad jeg skulle sige, og som hun sagde det er blot en formalitet, loven siger bare at der skal være en forældre representeret ved de møder og jeg skulle også skrive under. Det tog så 1 time, men det var meget hyggeligt og jeg fik da meget afvide om det amerikanske skolesystem. Derefter var det bare at køre hvad tøj og ammer kunne holde over og hente K-A og så retur for at hente Veronika. Ja, jeg får kørt en del i løbet at en dag. Da vi kom hjem fik vi hygget lidt, spist og så skulle vi hente Jakob, han var til et socialt arrangement hos hans chef, familien var blevet inviteret med, men vi blev enige om at det nok var bedst at han tog afsted alene for at kunne være rigtig social. Derfor blev det til at vi skulle hente ham istedet så vi lige kunne se hvor han havde boet den første uge han var herover. På vej derud begyndte bilen pludselig at blinke til mig...Og hvad der blinkede tja...2 forskellige symboler. Men vi kom da derud og blev også inviteret ind til cola og rødvin. Peter (Jakobs chef) var virkelig sød og som Amalie sagde til ham, du ser rar ud og ligner ikke en der vil fyre min far) Han var færdig af grin og måtte fortælle hende at han faktisk aldrig havde fyret nogle før, så hun skulle ikke være nervøs. Der gik ikke længe inden pigerne havde fundet en ung fyr (en af Jakobs kollegaer) der gerne ville spille bold med dem og så var de aktiveret den næste times tid. Vi fik også en invitation af Jakobs mentor til at komme ud på lørdag til lidt mad og pigerne kunne få lov til at benytte sig af deres swimmingpool hele dagen hvis de ville det. Så det glæder de sig allerede til. Da kl var 20.30 begyndte karolina og Amalie at meddele at nu var de trætte og ville rigtig gerne hjem og i seng. Vi (Jakob og jeg) havde stået og talt med den anden "nye" i gruppen, han skulle undervise i tysk, var ankommet fra Berlin blot et par dage før Jakob ankom og gik også og ventede på hans ting, da veronika fandt ud af at han talte tysk, måtte hun lige fortælle ham hvad hun nu kan sige på tysk og hun strålede da han forstod det hele og hun forstod hvad det var at han spurgte hende om.Ligenu ser det virkelig ud til at det tyske er a walk in the park for hende, hun syntes det er sjovt og ikke ret svært. Vi kom hjem selv med blikkende symboler.

Nu til hvorfor det var at Karolinas klasse ikke måtte komme ud i fredags. Som I måske har kunne læse så er der mange skovbrænde i Texas og en del af dem er lige rundt om Austin. Mange familier i det sydlige Austin har mistet deres hjem, efter hvad vi har kunne læse, så er der ikke sket nogle personskader, men en del husdyr er døde i brændene. Man har nu fået brændene under kontrol. Forleden var himlen grå af røgen fra de brænde og der blev sendt varsler ud om at man skulle holde sig indendørs, hvilket jeg først hørte da jeg hentede K-A. I fredags var der så sendt en mail ud til lærene på K-A skole om at hvis der ar nogle klasser hvor der var mange med astma, så skulle de holde sig indendørs, og det er der åbentbart i Karolinas klasse, ihvertfald skønnede Ms Claybrook (Karolinas lærer) at der ikke var nogle grund til at sende dem på legepladsen.

Nå, det blev som de sidste mails en af de længre. Men som I forhåbentlig kan læse ud af det, så har vi alle det godt, selvom Amalie er ked af det med skolen, så nyder hun at være her og syntes det er sjovt at kunne sige flere og flere ord. jakob trives med at undervise, især nyder han at undervise holdet i dansk, der er nogle virkelige dygtige elever imellem og så er der nogle hvor han sidder og tænker, du kommer aldrig til at lære det. Hver fredag skal de have en test, der er jo test på alle undervisningsinstitioner, og de skal have karaktere for det de har afleveret, så han sidder som en rigtig skolelærer og retter opgaver i weekenden, dog ikke med en rød kuglepen...

Vi har også lige fået det password vi skal bruge for at kunne komme ind og se alle Veronikas karaktere og afleveringsopgaver. De skal min. have en karaktere pr uge pr fag og 9 uger efter skolestart (dvs om 5 uger) skal de have "1. periode karakter", det får de hver 9 uge og lærerne skal kunne se et fremskridt hos eleverne hvis de ikke ligger på 100 i faget. På onsdag skal veronika have en prøve i "world culture" så vi har her i weekenden sidder og terpet alt igennem om længde/bredde grader, kort, grafer, statestikker mm. Så vi andre har bestemt også lært noget.

Vi håber at alle har det godt og vi glæder os til at høre fra jer alle.

De bedste hilsner fra

The cowboy and the cowgirls

Skolestart

Denne mail er sendt den 2. september 2011

Hej allesammen

Så kommer der endnu en status rapport fra Austin. Den er meget detaileret, men det er fordi jeg bruger den som dagbog til os selv.

Søndag slog Austin varmerekord - 43 grader - det kan jeg hilse og sige er meget varmt. Pigerne og jeg gik en tur, mens Jakob fik forberedt sig til undervisningen mandag. Vi var gennemblødt efter en 20 min gå tur. I løbet af dagen fik vi ringet til Aril som er landlordens agent, for at få afklaret hvornår vi kunne få vores kontrakt, pigerne kunne nemlig ikke starte på skole uden vi havde en underskrevet kontrakt. Han forventede at dren ville være klar i løbet af eftermiddagen.

Vi spurgte Aril om han kendte noget til hvordan man kunne få fat i en bilforsikring så hurtigt som muligt efter at vi havde kontrakten. Tingene hænger meget sammen, uden en underskrevet kontrakt kan man ikke foretage sig meget. Og mens jeg talte med ham havde han ringet op til hans egen forsikringsmand, foresprugte og fremsendte de papirer forsikringsmanden skulle bruge via mail, og vupti, 1 time senere havde vi en bilforsikring pr. fax. Og vi taler søndag formiddag !
Vi tog bussen til det område hvor vores bil stod og efter en lang og meget varm gåtur fandt vi stedet og bilen. Det er en temmelig gammel bil - en årgang 1996 - men i meget meget fin stand, der er nogle småridser men alderen taget i betragtning er den meget velholdt. Jeg hoppede fluks ind i den, drejede nøglen og.....intet skete, hmmm jeg forsøgte endnu engang og endnu engang, men nej den var død. Spørg lige om frustrationen var stor. Jakob ville lige give det et forsøg og vupti så startede den og hvem var så sur....

Nå men vi fik alle pigerne ind i den, jeg overtog rattet og så begav vi os hjem mod hotellet, men vi  skulle lige have benzin på først og da jeg skulle starte bilen opstod samme problem, jeg kunne simpelthen ikke starte den og Jakob startede den i første forsøg, det var så irreterede. At køre bil herover er lidt anderledes end derhjemme. Bl.a. må man gerne foretage et venstresving selvom der er rødt, og det er faktisk meget grænseoverskridende første gang man gør det. På de mindre veje er der ikke lyskurve men stopskilte og så stopper man helt op og den der kom først op til krydset køre. Jeg havde forventet at alle bare ville køre først, men alle stopper faktisk op og venter pænt på at det bliver ens tur. De køre utrolig pænt og der bliver hverken dyttet eller lavet fakter selvom man ikke lige køre når man skal, de overholder virkelig fartgrænsen (det skal nok blive sundt for mig at skulle prøve det i et par år....). Så man føler sig ikke usikker når man køre. Det værste er dog at vores bil er meget lav, så når man køre om aften og alle har lys på, så bliver man i den grad blændet af den der køre bagved, for deres forlygter er i bakspejlshøjde. Men selvom det er en gammel bil med manualgear, så er jeg allerede begyndt at holde af den med alle dens underlige lyde. Koblingen knirker i den grad, og man skal tale meget højt hvis man skal kommunikere med dem på bagsædet. Men vi kan komme rundt og aircon virker optimalt.


Da vi var kommet hjem og fået skiftet tøj tog vi afsted til barbeque hos Uffe, Alison og deres 3 børn (Niklas 9 år, Mia 8 år og Christian på 5 år) Der gik ikke mange minutter så legede pigerne godt med deres børn. Niklas er stor lego-fan så ham og Veronika fik hurtig noget at tale om og K-A og Mia svingede bare med det samme. Uffe og Alison har boet 6 år i Danmark Mia er født i København, så alle på nær Christian talte dansk. Vi fandt ud af at Stine (som havde jobbet før Jakob) havde været i den danske klub sammen med denne familie og havde så fortalt at vi kom og det var på den måde at vi havde fået invitationen. Det var en mægtig hyggelig aften, vi fik meget afvide om Austin og hvor man skulle tage hen og hvad vi skulle være opmærksomme på, og pigerne syntes bare at det var så dejligt at der var nogle på deres egen alder og at de talte dansk. Uffe har været i oliebranchen, så der manglede vist ikke noget. Det var ihvertfald et 400 kvm stort hus vi kom til. Vi fik en rundvisning og det var virkelig lækkert. Deres brusekabine i masterbadeværelset var så stort at alle 5 familiemedlemmer kunne stå der inde og tage bad på samme tid. Menuen var burger, pølser, majs og is. Så den helt rigtige store barbeque har vi tilgode.


Mandag var Veronikas store dag. Vi skulle være på skolen mellem 07.30 og 08.00 for der skulle de sidste papirer underskrives og der ville Mr. Zoe også være der for at kunne teste Veronika. Vi køret selvfølgelig forkert et par gange, men fandt det tilsidst og nåede også at komme til tiden. De så alle hendes papirer igennem og måtte konstatere at det ikke var sikkert at hun kunne starte for hun manglede nogle vaccinationer. Det udløste godt nok en skuffelse der ikke var til at bære. Vi kom ind og talte med sygeplejesken og hun mente, at hvis vi bare fik ordnet de vaccinationer i løbet af tirsdag, så var der intet problem med at starte mandag, så glæden og spændingen kom tilbage igen. Vi fik talt med inspektøren og studievejlederen og så kom en af Mr. Zoes elever for at hente Veronika. Jeg troede, Veronika ville komme tilbage efter testen og at hun derefter skulle ud til sin klasse, men næ nej, jeg måtte pænt sige farvel og aftale med hende hvor hun skulle hentes kl 15.30.

K-A og jeg kørte over på deres skole for at aflevere de papirer, der skulle bruges derover for at få dem startet op og de fik faktisk tilbudet,om de ville starte med det samme eller vente til dagen efter. Vi blev enige om, at det nok var bedst at vente til tirsdag, da de jo intet havde med. På skolen var de lidt i tvivl om de skulle starte i 2 eller 3 klasse, så Ms Caroll (Skolesekretæren) lovede, at hun ville sende en mail i løbet af eftermiddagen med besked om hvilke klassetrin det blev, efter at hun havde talt med inspektøren om det, det var jo ret vigtigt da vi skulle have købt det rigtige ind til dem. Vi er nemlig blevet udstyret med en indkøbsliste over hvad der skal indkøbes til det enkelte klassetrin nden de starter og den er faktisk ret lang. K-A skulle bl.a. have en box med kleenex med samt en kasse med vådeservietter. Ingen af pigerne kan have deres eget penalhus med. Veronika skal have et der kan sættes ind i hendes mappe, hvilket egentlig er ret smart. K-A skal have en gennemsigtig plastikkasse med til alle deres ting.

Efter at vi havde været på deres skole tog vi en tur rundt i området for at se hvordan der så ud, vi fandt bl.a. ud af at ikke så langt fra hvor vi skal bo ligger der en rigtig stor Wallmart, så vi brugte lidt tid på at gå rundt derinde, på at spise frokost og inden vi så os om var det tid til at hente Veronika igen.

Veronika havde haft en rigtig dejlig dag, men med nogle følelsesmæssige udsving. Efter at hun havde sagt farvel til os, skulle hun have den test og hun havde ikke rigtig forstået noget af det, så tårerne var løbet ned af kinderne. Men Mr. Zoe havde hurtigt fundet google oversæt frem og så kunne de i det mindste kommunikere lidt sammen. Man havde udvalgt en elev på Veronikas årgang som skulle hjælpe Veronika med at komme rundt til klasserne og forstå hvad det hele går ud på. Og Wan, som hun hedder, har været en rigtig god støtte for Veronika. Da vi kom hjem gik vi ud for at få handlet det ind som K-A skulle have med i skole tirsdag. Vi havde nemlig fået en mail om at de skulle i 3 klasse.

Tirsdag startede med at vi skulle over på en anden elementary school for at få pigerne vaccineret, de manglede nemlig nogle vaccinationer og så skulle de også have foretaget en TB test (turbercolose) og der kunne man få det foretaget gratis. Først fik vi Jakob sat af ved det sted hvor han skulle søge om at for et Social security nummer. Og så kørte vi ellers afsted, med Veronika som kortfører. Da vi ankom til skolen, blev vi henvist til kantinen hvor der var stillet et bord op, og 2 sygeplejesker fra andre skoler (bl.a. en fra Veronikas skole) var tilstede for at vaccinere (man havde lidt på fornemmelsen at dette hovedsageligt var for dem som ikke havde råd til at gå til deres egen læge, men det er da en god service at tilbyde). Vi startede med igen at udfylde og underskrive en del papirer. Og så blev det ellers tid til vaccinationerne. Karolina og Amalie havde virkelig fået overbevist hinanden om hvor slemt det var og hvor ondt det ville komme til at gøre, så de var lige ved at være på det stadie man nok ville kalde hysteriske. Veronika startede og hun var sej, ikke et ord sagde hun og man kunne se at det gjorde ondt. Så blev det Amalies tur og hun startede med at informere om at hun ville skrige, og det må man sige at hun gjorde. Jeg måtte virkelig holde hende for hun skulle ihvertfald ikke vaccineres, havde hun haft nummeret til børnetelefonen så havde hun helt sikkert brugt det, for hun mente at der her var tale om børnemishandling. Mens hun blev vaccineret begyndte Karolina at sige at hun skulle kaste op og var dårlig...Sikkert... Jeg tog hende op for at kramme hende og så kom lyden og varmen bredte sig over min venstre skulder, hun skulle kaste op... Og så ville hun slet ikke vaccineres, om jeg da ikke kunne forstå at hun lige havde kastet op - øhhh jo det kunne jeg jo ligesom lugte. Det endte med at jeg måtte holde hende rigtig stramt fast og hun stod som en flitsbue og der blev virkelig råbt meget højt og der kom også en del bandeord og eder fra den une dame, men vi fik det klaret. Og jeg måtte konstatere at jeg bestemt ikke var en populær mor! Men som børn nu engang er, så var det mere eller mindre glemt ligeså snart vi kom ud på parkeringspladsen, for nu skulle K-A jo starte i skole.


Vi startede med at køre over for at aflevere Veronika på hendes skole, vi var inde og få registreret at hun nu var blevet vaccineret, vi var så heldige at vi mødte Mr. Zoe på gangen og han kunne fortælle at Veronika skulle have gymnastik, så han gik med os over for at finde det rigtige sted og for at forklarer læreren at det var en ny elev. Wan var der heldigvis, så Veronika fik hurtigt sagt farvel og så var hun over ved hendes klassekammerater.

Så blev det K-A´s tur til at skulle afleveres, vi kom op på skolen og fik igen afleveret de papirer der skulle afleveres. Karolina skulle gå i Ms. Claybrooks klasse, Claybrook er en moden kvinde der udstråler hvor meget hun elsker sit arbejde og hvor meget hun holder af børn, hun smiler hele tiden og krammer, nusser eller kommer med søde ord til de børn hun møder på gangen. Hun fortalte at de i klassen inden Karolina kom havde talt om hvor danmark lå og der var lavet en plads til hende med navneskilt. Så det tog ikke lang tid, så var Karolina inde i klassen og sad og vinkede farvel med et kæmpe smil på læben.

Amalie havde desværre ikke en ligeså god start - hendes lærer Ms. Monreal var til tandlægen og der var en vikar i stedet, en ældre herre som ikke helt forstod at Amalie ikke talte engelsk. Amalie var godt nok ikke meget for at skulle afleveres, men der var jo ikke noget at gøre. I skole skulle hun jo. Ms Caroll (skolesekretæren) kunne trøste hende med at hun kun skulle være der i 5 min, så var det frokostpause og der skulle hun spise frokost sammen med Karolina og hendes lærer. Men Ms. Monreal havde skrevet en velkomstseddel til Amalie både på engelsk og på googleoversæt dansk. Så hun havde gjort hvad hun kunne for at Amalie skulle få en god start. Efter op til flere farvelkram accepterede Amalie at hun skulle blive i klassen, men det var godt nok en trist Amalie jeg lod blive.

Ms Caroll og jeg gik over i kantinen for at sætte penge ind på deres konto, så de kunne få mad resten af denne uge, for det der med madpakker er ikke så let når man bor på et hotel. Og desvæære må man sige at Jamie Oliver har ikke formåede at ændre kantinemaden i de to skoler som vi har stiftet bekendtskab med. Veronika meddelte allerede tirsdag eftermiddag at hun hellere ville have en bolle og en banan med end at spise det mad der blev serveret i deres kantine. Nå men mens jeg står der og er ved at fylde penge på kommer der en meget ked af det Amalie hen, for hvor er Karolina? Karolinas frokostpause starter 3 min senere end Amalies. Ms. Caroll sendte mig ind på hendes kontor og så tog hun Amalie i hånden og sørgede for at hun fik lavet en bakke med mad, ventede sammen med hende på Karolina  og fik dem placeret sammen med Karolinas lærer. Jeg fik klaret de sidste administrative ting og så tog jeg afsted fra skolen trist over at Amalie havde fået sådan en "dum" start. Ude på parkeringspladsen blev jeg stoppet af en mor, der arbejder som frivillig på kontoret, hun ville bare lige høre hvordan det var gået og sige at det nok skulle blive godt, de var selv flyttet til Austin for 2 år siden fra califonien, men deres søn havde også reageret meget kraftigt på at skulle i skole. Vi fik os en lang snak og aftalte at vi skulle mødes til en kop kaffe når først vi var flyttet ind og blevet installeret.


Der var ikke meget tilbage af skoledagen, så jeg besluttede mig for at køre over til Wallmart for at se hvad de egentlig kunne byde på, og det er fantastisk, hvad man ikke kan få indenfor små snacks til skolebørn (div. chips, kiks og kager pakket i små fine poser og bokse), kagedekorationsting og færdiglavet mad. Jeg gik på jagt efter havregryn og fandt nogle grove og vi taler virkelig grove havregryn, så de rød direkte ned i kurven. Vi er nemlig ved at være godt træt af morgenmaden her på hotellet, den består af 2 forskellige slags morgenmadsprodukter (frosties og farvede sukker cherioos), hvidt toastbrød og 3 forskellige slags kager, og det kan man altså ikke blive mæt af når man skal sidde i en skole en hel dag. Så havregrynene og det grove toastbrød bliver slæbt med ud om morgen.

Kl. 14.25 stod jeg klar ved K-A´s skole, for jeg skulle bestemt ikke komme forsent. Og der stod jeg så sammen med jeg ved ikke hvor mange andre mødre og ventede på at vi kunne blive lukket ind på skolen kl 14.35. Det var et cirkus som jeg sent skal glemme. Kl 14.35 bliver dørene låst op og alle de her mødre styrter ind jeg følger trop, vi blive styret direkte med i kantinen hvor der var sat små farvede kegler op ca 2 metet ud fra væggen. Mødrene samler sig så inde i midten af kantinen som en flok kvæg og venter spændt...Kl 14.40 kommer en lærer ind efterfulgt af den første 0 klasse alle pænt på række. De mødre der har børn i den klasse vinker og snakker, men børnen må ikke forlade deres plads. Læreren tager så fra en ende af og se om barnets mor er tilstede i lokalet. Hvis ja, bliver barnet krydset af, barnet siger farvel til læreren og først derefter bliver det frigivet til at gå til sin mor som krammer og hviner.....Fantastisk - det skal opleves!! Og sådan fortsætter vi op til og med 2 klasse. Omkring kl 14.50 kommer resten af skolens børn, altså dem der skal afhentes af mor, så væltende ind fra alle sider. Karolina og Amalie kom også sammen med ms. claybrook, som fortalte at Amalie altså havde været hos hende hele dagen, for hun ville ikke tilbage til sin egen klasse. Hun sagde at det havde været hendes egen ide, da den vikar der var i Amalies klasse var meget sød, men lidt svær når man ikke kendte ham. Begge piger fortalte og fortalte om deres dag og det lød til at den havde været rigtig god.

Vi fik afhentet Veronika, som også havde haft en rigtig god dag, hun havde haft orkester for første gang og skulle spille violin. Desuden havde hun haft tysk for første gang og syntes bare at det var et for fedt fag og at læreren var total sød.


Efter en stor is, som jeg havde lovet pigerne om morgen efter vaccinationerne, fik vi  handlet ind til lidt aftensmad (salat) og så kørte vi hjem. Jakob var hjemme, det havde taget en god time at vente på social security nummeret (altså at ansøge om det, nu går der 14 dage inden det kommer med posten), så han var taget direkte hjem for at forberede sig til onsdagens timer. Jeg fik sat pigerne af og så skulle jeg til mit førest back2school night, også kaldt forældremøde. Jeg skulle først mødes med veronikas lærer for at blive "undervist" i det frivillige arbejde som jeg jo blev kapret til allerede den første dag. Arbejdet består i at skulle være med til at evaluere de to-sprogede om de skal sendes ud til almindelige klasser eller om de skal fortsætte med at have intensiv engelskundervisning. Så mr. Quang (far til en elev i Veronikas engelsk klasse) og jeg skal dele den opgave. det er et lovkrav at der skal være en forældre fra klassen med til de møder. Undervisningen besod i at Ms. Henderson viste et powerpoint show men ved hver slide sagde hun, nej det er ikke så vigtigt, så jeg ved endnu ikke helt hvad det går ud på, men jeg har ihvertfald skrevet under på de f'ørste 6 stykker papirer om tavshedspligt mm.


Efter undervisningen begyndte det rigtige forældremøde - og det var også en oplevelse. Man har sit barns skema. Mandag har alle børn alle deres fag i 1 time. Dvs man har 8 fag på et år. Til sådan et forældremøde følger man så sit barns mandagsskema. dvs alle som f.eks. har gymnastik i 3 time om mandagen går til gymnastiksalen i 3. periode. (en periode var på 10 min, hvor læreren fortalte om hvad målet med faget var, hvordan karakterende blev givet og så blev der talt meget om at vis ens barn gjorde sig rigtig umage, kunne det måske komme op på advanced og det ville betyde at man ville starte på et højere niveau når man skulle i high school som igen ville betyde at man kunne få credit og derved spare penge på det fag når børnene skulle i college...Og vi taler om at de går i 6 klasse. Efter læreren havde talt om faget var der 5 min til at komme til ens barns næste fag.) Så der var en leben på gangene i de 5 min, forældre incl. migselv der ikke vidste hvor det og det lokale lå. Men det var meget spændende at møde alle hendes lærer og høre lidt om niveauet, som er tårnhøjt i forhold til derhjemme, så jeg tror at det ikke kun er pigerne der får kamp til stregen, for vi skal i den grad hjælpe. Man udlevere to sæt bøger til eleverne, et der skal blive på skolen og et som eleven kan have derhjemme. Og det er der en grund til i matematik har Veronika fået en bog på 800 sider...Og det er ikke plus stykker der er i. Vi er allerede nu ude i primtal, ligninger m.v. Da Veronika jo også har orkester var jeg også derinde og fik et nyt chok. Når man går til orkester har man sit eget instrument med....Selvfølgelig ligger vi ikke lige inde med en violin, så vi må ud og leje en, og allerede i november er der den første koncert. Hver uge skal vi skrive under på at Veronika har øvet sig mininum 20 min hver dag og hvis der var tid og penge så de gerne at man valgte at sende dem til enetimer..... I gymnastik er en del af karakteren ens påklædning, jeg troede jeg havde hørt forkert så jeg måtte bruge lidt af de 5 min inden næste time til at høre om det virkelig var rigtigt det hun havde sagt. Nemlig at 6 klasse skal være iført gynmastiktøj fra morgenstunden af, der er nemlig ikke mulighed for at skifte eller til at tage bad bagefter. Og de fortalte at man jo noglegange var udenfor i 2 timer for at lære at spille enten fodbold eller amerikansk fodbold. Og i den her varme...Godt man ikke skal have de elever bagefter, for de kan da umuligt lugte godt efter at have rendt rundt og svedt i 2 timer og så skal de i løbet af 4 min lige være klar til at sidde stille til de næste 2 timer.... Men et lærerigt og meget spændende måde at være til forældremøde på. Og man finder hurtigt ud af at der er ikke mange der har samme skema som ens datter har. For der er ikke mange ansigter man kan kende fra det ene fag til det andet.

Onsdag morgen kom og K-A skulle afleveres først. De møder allerede kl 7.35, alle møder inde i kantinen (som også er deres gymnastiksal) og så siger rektor lidt, der er nogle beskeder og så står alle ret mens man siger "the pledges" til både det amerikanske flag og det texkanske flag. Derefter går man ud i klasserne. Karolina var glad og hende fik jeg hurtigt afleveret, hun kyssede og så var hun afsted sammen med læreren. Amalie havde jo ikke mødt hendes lærer endnu, så hende fandt vi og hun virkede virkelig sød. Men Amalie ville altså ikke i skole slut basta. Det endte med at jeg måtte sige til Ms Monreal at jeg tog Amalie med over for at aflevere Veronika og så ville jeg komme tilbage og sidde med hende til hun var tryg. Amalie gik dog med til at sidde på Ms. Carolls kontor mens jeg køret over med Veronika. Da jeg kom tilbage var hun godt optaget af at sidde og læse sammen med Ms Caroll, så det var bare dejligt at se. Vi gik over i klassen og jeg endte med at måtte blive siddende til første pause, I pausen ville Ms Monreal gerne tale med både Karolina og Amalie, hun havde taget hendes Pc med og så sad de ellers og oversatte, det er en genial måde at gøre pigerne trygge på. Jeg fik lov til at gå og vi aftalte at jeg hentede dem i kantinen som dagen før.

De timer der var tilovers inden jeg skulle hente pigerne igen brugte jeg på at få ordnet vores elektricitet og affald. Jeg skulle nemlig møde op i egen person så længe vi ikke havde et social scurity nummer. Og vi skulle lægge et depositum. Jeg var jo så naiv og tro at man kunne betale med creditkort, men nej, så efter at jeg havde brugt lang tid på at finde det, måtte jeg vade rundt for at finde en hæveautomat, den første som lå inde midt på en stor parkeringsplads, ikke særlig diskret, ville ikke tage nogle af vores kort, den anden jeg fandt efter at have gået under en bro hvor man bestemt ikke følte sig særlig tryg, der var en del hjemløse med store hunde og jeg udstråler jo i den grad turist. Og hvis de ville kunne de se at jeg var i banken for at hæve penge og jeg skulle jo retur igen, så da jeg gik der med mine $500 følte jeg mig som en skudeskive. Men selvfølgelig skete der ikke noget og de hilste bare pænt på mig, tiggede ikke engang. Jeg fik betalt hvad der skulle betales der og så var det retur til bilen. Jeg fandt den meste fantastiske forretning, de solgte simpelthen kageforme, kagesprøjter og div. kagedekorationsting. Jeg ved simpelthen hvad jeg skal gå til, når der bliver tid. Kagedekoration !Lyder det ikke bare fantastisk ??
Jeg kørte op til vores nye hus, for vi har købt de tidligere ejers vaskemaskine og tørrertumbler, så jeg skulle lige op og betale for det. Og jeg syntes stadig at det er et rigtig fint lille hus vi har fundet os.

Jeg fik hentet pigerne sammen med alle de andre mødre. Og de havde haft en rigtig god dag. Amalie var glad og fortalt og fortalte, så det var så dejligt. Veronika havde en af de dage hvor hun skulle blive en time længere efter skole for at få ekstra engelsk undervisning og lektiehjælp, så pigerne og jeg kørte ned til motorkontoret hvor vi skulle have omregistreret bilen. Den skal stå i vores navn. Vi sad og ventede i et kæmpe lokale sammen med jeg ved ikke hvor mange andre. det tog ca 30 min inden det blev vores tur , og da hun havde set vores papirer igennem måtte hun tørt konstatere at sælger havde glemt at skrive under på bagsiden af et stykke papir. Han havde ellers sat sine krydseduller ret mange steder, men manglede så lige et sted. Nu er problemet at vi er blevet registreret så vi har kun 30 dage til at få den underskrift. Jeg fik fat i Jakob som skyndte sig at skrive til Stine og spørger om de ville sende os en fuldmagt til at skrive under, for så slipper vi da for at skulle sende papiret til danmark først. Det ville de heldigvis, så vi skal nok nå det inden de 30 dage.

Vi fik hentet en meget træt men meget glad Veronika, hun havde siddet sammen med en pige fra 8 klasse, som havde siddet og talt engelsk med hende.

Der blev handle ind, Jakob skulle til et filmarrangement som han er med i sammen med den norske og svenske afdeling, så den første film de skulle vise var norsk og ifølge Jakob rigtig dårlig. Et eller andet om trolde...Så han glæder sig til at det bliver hans tur til at fremvise en dansk film. Men det betød at han ikke kom hjem til aftensmad, vi købte noget blandet salat og da vi kom hjem blev der lavet lidt lektier inden vi skulle spise. Der er ikke meget tid om aften, når Veronika først har fri kl 16.30, og vi så skal handle ind inden vi kan køre hjem. Så skal der spises og laves lektier og væggeuret ringer altså kl 06.00 næste morgen for at vi kan nå i skole til kl 07.30.


Torsdag morgen startede lettere kaotisk, væggeuret ringede nemlig ikke, heldigvis vågnede Jakob, så med fart på kom vi afsted. Pigerne skulle først til sygeplejesken for at få resultatet af TB testen, vi havde fået afvide at vi ville kunne få læst resultatet på K-A´s skole, men den sygeplejske der skulle se på det kom først kl 11. Så hun ville hente K-A og tjekke dem og så skulle jeg komme over med Veronika i løbet af dagen. Det gik fint med afleveringen, Amalie ville lige have at jeg bad Monreal om at tænde for pc´en. Så det fik vi klaret. Vi kørte over til Veronikas skole og var lige inde ved sygeplejesken, det kunne jo være at hun kunne klare det. Det var faktisk hende der havde været ude på skolen den dag pigerne var ude og blive vaccineret, hun kiggede på det, men mente ikke at der var noget galt, men havde ikke autoritet til at skrive under på at det var ok, så jeg skulle hente Veronika i løbet af dagen og køre hende over til Hill for at blive tjekket. Det er et større skriveri når ens barn ikke møder til tiden eller skal gå midt i en time. Først en lyserød seddel for at hun kom for sent, derefter en hvid seddel som skal vises til læreren i den time hvor hun skulle gå, når hun så kom retur på skolen igen skulle hun igen på kontoret for at blive registreret, og for at få en underskrift på at hun nu må gå rundt på skolen igen.

Efter at have afleveret Veronika tog jeg hjem og fik kigget på nogle af vores mange papirer. Så retur for at hente Veronika for at køre hende over til Hill, hvor vi fik en underskrift på at ingen af pigerne havde TB. Retur med Veronika og så tilbage til hotellet hvor jeg fik samlet alt vores vasketøj sammen. Jeg kørte over for at hente K-A, de havde haft en rigtig god dag, spist frokost sammen med Monreal og klaret sig rigtig godt. Pigerne og jeg kørte på vaskeri og man var jo helt henført til tiden på Istedgade, hvor har jeg tilbragt mange timer i et vaskeri, men dog ikke et der var så stort, der stod maskine efter maskine. Små, store og kæmpestore. Det passede lige med at da vi var færdige kunne vi køre direkte over og hente Veronika. Men et forkert sving, gjorde at vi endte et eller andet sted langt væk og jeg kunne simpelthen ikke finde tilbage til en vej jeg kendte. Det er ret svært at kører samtidig med at man skal kigge kort og finde ud af hvor man er. Jeg endte med at blive helt ude af den, for jeg kunne jo ikke få fat i Veronika og hun skulle bare stille sig ud på parkeringspladsen og vente. Jeg kunne næsten ikke bære at hun skulle stå og vente og ikke vide hvor vi blev af eller hvad der var sket. Så nu bliver weekendens projekt bl.a. at sørger for at hun bliver udstyret med en telefon. Vi nåede frem til skolen ligeved 30 min forsent. Heldigvis havde hun ikke stået ret lang tid og ventet for Mr. Zoe havde hele tiden lige noget han skulle fortælle hende og hun havde ikke kunne forklare ham at hun altså skulle afsted.

Vi fik købt ind til lidt aftensmad, færdiglavet der bare skulle i microovnen. Og så gik jagten ind efter en violin. Vi fandt hurtigt et sted hvor hun kunne leje en, $25 pr. måned, men så er den også forsikret hvis nu en bil kommer til at køre den over, som han så pænt fortalte var sket. Nu er Veronika så i besiddelse af en violin og skal til at øve 20  min hver dag, ekspedienten brugte lang tid på at finde den helt rigtige violin til hende. Hun er ikke til at skyde igennem.

Hjemme igen og så skulle der laves lektier og Veronika havde virkelig mange for, både i matematik og i engelsk. I engelsk skulle hun lave et referat af en bog som hun havde læst. Træt efter en lang dag, sulten og så at skulle sidde og skrive et referat på engelsk kan knække selv den sejeste. Men hun fik det lavet.

Fredag morgen, vi kom op til tiden og alle nåede at få morgenmad inden vi skulle afsted. Samme procedure som de andre dage. K-A blev afleveret og denne gang nåede vi at komme så vi nåede hele morgensamlingen og det var rigtig spændende, for en af Texas senatorer kom og fortalte om hans arbejde. Vi kunne ikke blive og høre det hele for Veronika skulle også i skole. Efter at hun var blevet afleveret tog jeg tilbage til hotellet, fik ryddet op og skrevet hele denne lange mail.

Da jeg havde hentet pigerne kørte vi forbi vores hus for at se hvordan der så ud, desværre var der låst, landlorden havde ellers sagt at malerne ville være der, men de må have valgt at holde tidlig fredag. Men vi var en tur omme i haven og den er virkelig stor, men som i Jonstrup, der er ingen græsplæne...men til forskel for jonstrup der består af mos og ukrudt, er denne bare en jord og blade - tror simpelthen ikke at der vokser græs. Men jeg ser allerede mig i en hængekøj, den kolde drink og Jakob der står og vender bøfferne på den store grill.

Nu sidder vi og venter på at Jakob kommer hjem fra uni og så skal vi ud og spise på et eller andet sted BBQ sted som jakob har prøvet før.

Og så er det lang weekend, mandag er fridag (Labourday) Så vi vil ønske jer alle en rigtig god weekend, vi skal ihvertfald nyde den med en tur i vandet og en tur ud af byen.

Knus fra the cowboy and his cowgirls