Skolestart

Denne mail er sendt den 2. september 2011

Hej allesammen

Så kommer der endnu en status rapport fra Austin. Den er meget detaileret, men det er fordi jeg bruger den som dagbog til os selv.

Søndag slog Austin varmerekord - 43 grader - det kan jeg hilse og sige er meget varmt. Pigerne og jeg gik en tur, mens Jakob fik forberedt sig til undervisningen mandag. Vi var gennemblødt efter en 20 min gå tur. I løbet af dagen fik vi ringet til Aril som er landlordens agent, for at få afklaret hvornår vi kunne få vores kontrakt, pigerne kunne nemlig ikke starte på skole uden vi havde en underskrevet kontrakt. Han forventede at dren ville være klar i løbet af eftermiddagen.

Vi spurgte Aril om han kendte noget til hvordan man kunne få fat i en bilforsikring så hurtigt som muligt efter at vi havde kontrakten. Tingene hænger meget sammen, uden en underskrevet kontrakt kan man ikke foretage sig meget. Og mens jeg talte med ham havde han ringet op til hans egen forsikringsmand, foresprugte og fremsendte de papirer forsikringsmanden skulle bruge via mail, og vupti, 1 time senere havde vi en bilforsikring pr. fax. Og vi taler søndag formiddag !
Vi tog bussen til det område hvor vores bil stod og efter en lang og meget varm gåtur fandt vi stedet og bilen. Det er en temmelig gammel bil - en årgang 1996 - men i meget meget fin stand, der er nogle småridser men alderen taget i betragtning er den meget velholdt. Jeg hoppede fluks ind i den, drejede nøglen og.....intet skete, hmmm jeg forsøgte endnu engang og endnu engang, men nej den var død. Spørg lige om frustrationen var stor. Jakob ville lige give det et forsøg og vupti så startede den og hvem var så sur....

Nå men vi fik alle pigerne ind i den, jeg overtog rattet og så begav vi os hjem mod hotellet, men vi  skulle lige have benzin på først og da jeg skulle starte bilen opstod samme problem, jeg kunne simpelthen ikke starte den og Jakob startede den i første forsøg, det var så irreterede. At køre bil herover er lidt anderledes end derhjemme. Bl.a. må man gerne foretage et venstresving selvom der er rødt, og det er faktisk meget grænseoverskridende første gang man gør det. På de mindre veje er der ikke lyskurve men stopskilte og så stopper man helt op og den der kom først op til krydset køre. Jeg havde forventet at alle bare ville køre først, men alle stopper faktisk op og venter pænt på at det bliver ens tur. De køre utrolig pænt og der bliver hverken dyttet eller lavet fakter selvom man ikke lige køre når man skal, de overholder virkelig fartgrænsen (det skal nok blive sundt for mig at skulle prøve det i et par år....). Så man føler sig ikke usikker når man køre. Det værste er dog at vores bil er meget lav, så når man køre om aften og alle har lys på, så bliver man i den grad blændet af den der køre bagved, for deres forlygter er i bakspejlshøjde. Men selvom det er en gammel bil med manualgear, så er jeg allerede begyndt at holde af den med alle dens underlige lyde. Koblingen knirker i den grad, og man skal tale meget højt hvis man skal kommunikere med dem på bagsædet. Men vi kan komme rundt og aircon virker optimalt.


Da vi var kommet hjem og fået skiftet tøj tog vi afsted til barbeque hos Uffe, Alison og deres 3 børn (Niklas 9 år, Mia 8 år og Christian på 5 år) Der gik ikke mange minutter så legede pigerne godt med deres børn. Niklas er stor lego-fan så ham og Veronika fik hurtig noget at tale om og K-A og Mia svingede bare med det samme. Uffe og Alison har boet 6 år i Danmark Mia er født i København, så alle på nær Christian talte dansk. Vi fandt ud af at Stine (som havde jobbet før Jakob) havde været i den danske klub sammen med denne familie og havde så fortalt at vi kom og det var på den måde at vi havde fået invitationen. Det var en mægtig hyggelig aften, vi fik meget afvide om Austin og hvor man skulle tage hen og hvad vi skulle være opmærksomme på, og pigerne syntes bare at det var så dejligt at der var nogle på deres egen alder og at de talte dansk. Uffe har været i oliebranchen, så der manglede vist ikke noget. Det var ihvertfald et 400 kvm stort hus vi kom til. Vi fik en rundvisning og det var virkelig lækkert. Deres brusekabine i masterbadeværelset var så stort at alle 5 familiemedlemmer kunne stå der inde og tage bad på samme tid. Menuen var burger, pølser, majs og is. Så den helt rigtige store barbeque har vi tilgode.


Mandag var Veronikas store dag. Vi skulle være på skolen mellem 07.30 og 08.00 for der skulle de sidste papirer underskrives og der ville Mr. Zoe også være der for at kunne teste Veronika. Vi køret selvfølgelig forkert et par gange, men fandt det tilsidst og nåede også at komme til tiden. De så alle hendes papirer igennem og måtte konstatere at det ikke var sikkert at hun kunne starte for hun manglede nogle vaccinationer. Det udløste godt nok en skuffelse der ikke var til at bære. Vi kom ind og talte med sygeplejesken og hun mente, at hvis vi bare fik ordnet de vaccinationer i løbet af tirsdag, så var der intet problem med at starte mandag, så glæden og spændingen kom tilbage igen. Vi fik talt med inspektøren og studievejlederen og så kom en af Mr. Zoes elever for at hente Veronika. Jeg troede, Veronika ville komme tilbage efter testen og at hun derefter skulle ud til sin klasse, men næ nej, jeg måtte pænt sige farvel og aftale med hende hvor hun skulle hentes kl 15.30.

K-A og jeg kørte over på deres skole for at aflevere de papirer, der skulle bruges derover for at få dem startet op og de fik faktisk tilbudet,om de ville starte med det samme eller vente til dagen efter. Vi blev enige om, at det nok var bedst at vente til tirsdag, da de jo intet havde med. På skolen var de lidt i tvivl om de skulle starte i 2 eller 3 klasse, så Ms Caroll (Skolesekretæren) lovede, at hun ville sende en mail i løbet af eftermiddagen med besked om hvilke klassetrin det blev, efter at hun havde talt med inspektøren om det, det var jo ret vigtigt da vi skulle have købt det rigtige ind til dem. Vi er nemlig blevet udstyret med en indkøbsliste over hvad der skal indkøbes til det enkelte klassetrin nden de starter og den er faktisk ret lang. K-A skulle bl.a. have en box med kleenex med samt en kasse med vådeservietter. Ingen af pigerne kan have deres eget penalhus med. Veronika skal have et der kan sættes ind i hendes mappe, hvilket egentlig er ret smart. K-A skal have en gennemsigtig plastikkasse med til alle deres ting.

Efter at vi havde været på deres skole tog vi en tur rundt i området for at se hvordan der så ud, vi fandt bl.a. ud af at ikke så langt fra hvor vi skal bo ligger der en rigtig stor Wallmart, så vi brugte lidt tid på at gå rundt derinde, på at spise frokost og inden vi så os om var det tid til at hente Veronika igen.

Veronika havde haft en rigtig dejlig dag, men med nogle følelsesmæssige udsving. Efter at hun havde sagt farvel til os, skulle hun have den test og hun havde ikke rigtig forstået noget af det, så tårerne var løbet ned af kinderne. Men Mr. Zoe havde hurtigt fundet google oversæt frem og så kunne de i det mindste kommunikere lidt sammen. Man havde udvalgt en elev på Veronikas årgang som skulle hjælpe Veronika med at komme rundt til klasserne og forstå hvad det hele går ud på. Og Wan, som hun hedder, har været en rigtig god støtte for Veronika. Da vi kom hjem gik vi ud for at få handlet det ind som K-A skulle have med i skole tirsdag. Vi havde nemlig fået en mail om at de skulle i 3 klasse.

Tirsdag startede med at vi skulle over på en anden elementary school for at få pigerne vaccineret, de manglede nemlig nogle vaccinationer og så skulle de også have foretaget en TB test (turbercolose) og der kunne man få det foretaget gratis. Først fik vi Jakob sat af ved det sted hvor han skulle søge om at for et Social security nummer. Og så kørte vi ellers afsted, med Veronika som kortfører. Da vi ankom til skolen, blev vi henvist til kantinen hvor der var stillet et bord op, og 2 sygeplejesker fra andre skoler (bl.a. en fra Veronikas skole) var tilstede for at vaccinere (man havde lidt på fornemmelsen at dette hovedsageligt var for dem som ikke havde råd til at gå til deres egen læge, men det er da en god service at tilbyde). Vi startede med igen at udfylde og underskrive en del papirer. Og så blev det ellers tid til vaccinationerne. Karolina og Amalie havde virkelig fået overbevist hinanden om hvor slemt det var og hvor ondt det ville komme til at gøre, så de var lige ved at være på det stadie man nok ville kalde hysteriske. Veronika startede og hun var sej, ikke et ord sagde hun og man kunne se at det gjorde ondt. Så blev det Amalies tur og hun startede med at informere om at hun ville skrige, og det må man sige at hun gjorde. Jeg måtte virkelig holde hende for hun skulle ihvertfald ikke vaccineres, havde hun haft nummeret til børnetelefonen så havde hun helt sikkert brugt det, for hun mente at der her var tale om børnemishandling. Mens hun blev vaccineret begyndte Karolina at sige at hun skulle kaste op og var dårlig...Sikkert... Jeg tog hende op for at kramme hende og så kom lyden og varmen bredte sig over min venstre skulder, hun skulle kaste op... Og så ville hun slet ikke vaccineres, om jeg da ikke kunne forstå at hun lige havde kastet op - øhhh jo det kunne jeg jo ligesom lugte. Det endte med at jeg måtte holde hende rigtig stramt fast og hun stod som en flitsbue og der blev virkelig råbt meget højt og der kom også en del bandeord og eder fra den une dame, men vi fik det klaret. Og jeg måtte konstatere at jeg bestemt ikke var en populær mor! Men som børn nu engang er, så var det mere eller mindre glemt ligeså snart vi kom ud på parkeringspladsen, for nu skulle K-A jo starte i skole.


Vi startede med at køre over for at aflevere Veronika på hendes skole, vi var inde og få registreret at hun nu var blevet vaccineret, vi var så heldige at vi mødte Mr. Zoe på gangen og han kunne fortælle at Veronika skulle have gymnastik, så han gik med os over for at finde det rigtige sted og for at forklarer læreren at det var en ny elev. Wan var der heldigvis, så Veronika fik hurtigt sagt farvel og så var hun over ved hendes klassekammerater.

Så blev det K-A´s tur til at skulle afleveres, vi kom op på skolen og fik igen afleveret de papirer der skulle afleveres. Karolina skulle gå i Ms. Claybrooks klasse, Claybrook er en moden kvinde der udstråler hvor meget hun elsker sit arbejde og hvor meget hun holder af børn, hun smiler hele tiden og krammer, nusser eller kommer med søde ord til de børn hun møder på gangen. Hun fortalte at de i klassen inden Karolina kom havde talt om hvor danmark lå og der var lavet en plads til hende med navneskilt. Så det tog ikke lang tid, så var Karolina inde i klassen og sad og vinkede farvel med et kæmpe smil på læben.

Amalie havde desværre ikke en ligeså god start - hendes lærer Ms. Monreal var til tandlægen og der var en vikar i stedet, en ældre herre som ikke helt forstod at Amalie ikke talte engelsk. Amalie var godt nok ikke meget for at skulle afleveres, men der var jo ikke noget at gøre. I skole skulle hun jo. Ms Caroll (skolesekretæren) kunne trøste hende med at hun kun skulle være der i 5 min, så var det frokostpause og der skulle hun spise frokost sammen med Karolina og hendes lærer. Men Ms. Monreal havde skrevet en velkomstseddel til Amalie både på engelsk og på googleoversæt dansk. Så hun havde gjort hvad hun kunne for at Amalie skulle få en god start. Efter op til flere farvelkram accepterede Amalie at hun skulle blive i klassen, men det var godt nok en trist Amalie jeg lod blive.

Ms Caroll og jeg gik over i kantinen for at sætte penge ind på deres konto, så de kunne få mad resten af denne uge, for det der med madpakker er ikke så let når man bor på et hotel. Og desvæære må man sige at Jamie Oliver har ikke formåede at ændre kantinemaden i de to skoler som vi har stiftet bekendtskab med. Veronika meddelte allerede tirsdag eftermiddag at hun hellere ville have en bolle og en banan med end at spise det mad der blev serveret i deres kantine. Nå men mens jeg står der og er ved at fylde penge på kommer der en meget ked af det Amalie hen, for hvor er Karolina? Karolinas frokostpause starter 3 min senere end Amalies. Ms. Caroll sendte mig ind på hendes kontor og så tog hun Amalie i hånden og sørgede for at hun fik lavet en bakke med mad, ventede sammen med hende på Karolina  og fik dem placeret sammen med Karolinas lærer. Jeg fik klaret de sidste administrative ting og så tog jeg afsted fra skolen trist over at Amalie havde fået sådan en "dum" start. Ude på parkeringspladsen blev jeg stoppet af en mor, der arbejder som frivillig på kontoret, hun ville bare lige høre hvordan det var gået og sige at det nok skulle blive godt, de var selv flyttet til Austin for 2 år siden fra califonien, men deres søn havde også reageret meget kraftigt på at skulle i skole. Vi fik os en lang snak og aftalte at vi skulle mødes til en kop kaffe når først vi var flyttet ind og blevet installeret.


Der var ikke meget tilbage af skoledagen, så jeg besluttede mig for at køre over til Wallmart for at se hvad de egentlig kunne byde på, og det er fantastisk, hvad man ikke kan få indenfor små snacks til skolebørn (div. chips, kiks og kager pakket i små fine poser og bokse), kagedekorationsting og færdiglavet mad. Jeg gik på jagt efter havregryn og fandt nogle grove og vi taler virkelig grove havregryn, så de rød direkte ned i kurven. Vi er nemlig ved at være godt træt af morgenmaden her på hotellet, den består af 2 forskellige slags morgenmadsprodukter (frosties og farvede sukker cherioos), hvidt toastbrød og 3 forskellige slags kager, og det kan man altså ikke blive mæt af når man skal sidde i en skole en hel dag. Så havregrynene og det grove toastbrød bliver slæbt med ud om morgen.

Kl. 14.25 stod jeg klar ved K-A´s skole, for jeg skulle bestemt ikke komme forsent. Og der stod jeg så sammen med jeg ved ikke hvor mange andre mødre og ventede på at vi kunne blive lukket ind på skolen kl 14.35. Det var et cirkus som jeg sent skal glemme. Kl 14.35 bliver dørene låst op og alle de her mødre styrter ind jeg følger trop, vi blive styret direkte med i kantinen hvor der var sat små farvede kegler op ca 2 metet ud fra væggen. Mødrene samler sig så inde i midten af kantinen som en flok kvæg og venter spændt...Kl 14.40 kommer en lærer ind efterfulgt af den første 0 klasse alle pænt på række. De mødre der har børn i den klasse vinker og snakker, men børnen må ikke forlade deres plads. Læreren tager så fra en ende af og se om barnets mor er tilstede i lokalet. Hvis ja, bliver barnet krydset af, barnet siger farvel til læreren og først derefter bliver det frigivet til at gå til sin mor som krammer og hviner.....Fantastisk - det skal opleves!! Og sådan fortsætter vi op til og med 2 klasse. Omkring kl 14.50 kommer resten af skolens børn, altså dem der skal afhentes af mor, så væltende ind fra alle sider. Karolina og Amalie kom også sammen med ms. claybrook, som fortalte at Amalie altså havde været hos hende hele dagen, for hun ville ikke tilbage til sin egen klasse. Hun sagde at det havde været hendes egen ide, da den vikar der var i Amalies klasse var meget sød, men lidt svær når man ikke kendte ham. Begge piger fortalte og fortalte om deres dag og det lød til at den havde været rigtig god.

Vi fik afhentet Veronika, som også havde haft en rigtig god dag, hun havde haft orkester for første gang og skulle spille violin. Desuden havde hun haft tysk for første gang og syntes bare at det var et for fedt fag og at læreren var total sød.


Efter en stor is, som jeg havde lovet pigerne om morgen efter vaccinationerne, fik vi  handlet ind til lidt aftensmad (salat) og så kørte vi hjem. Jakob var hjemme, det havde taget en god time at vente på social security nummeret (altså at ansøge om det, nu går der 14 dage inden det kommer med posten), så han var taget direkte hjem for at forberede sig til onsdagens timer. Jeg fik sat pigerne af og så skulle jeg til mit førest back2school night, også kaldt forældremøde. Jeg skulle først mødes med veronikas lærer for at blive "undervist" i det frivillige arbejde som jeg jo blev kapret til allerede den første dag. Arbejdet består i at skulle være med til at evaluere de to-sprogede om de skal sendes ud til almindelige klasser eller om de skal fortsætte med at have intensiv engelskundervisning. Så mr. Quang (far til en elev i Veronikas engelsk klasse) og jeg skal dele den opgave. det er et lovkrav at der skal være en forældre fra klassen med til de møder. Undervisningen besod i at Ms. Henderson viste et powerpoint show men ved hver slide sagde hun, nej det er ikke så vigtigt, så jeg ved endnu ikke helt hvad det går ud på, men jeg har ihvertfald skrevet under på de f'ørste 6 stykker papirer om tavshedspligt mm.


Efter undervisningen begyndte det rigtige forældremøde - og det var også en oplevelse. Man har sit barns skema. Mandag har alle børn alle deres fag i 1 time. Dvs man har 8 fag på et år. Til sådan et forældremøde følger man så sit barns mandagsskema. dvs alle som f.eks. har gymnastik i 3 time om mandagen går til gymnastiksalen i 3. periode. (en periode var på 10 min, hvor læreren fortalte om hvad målet med faget var, hvordan karakterende blev givet og så blev der talt meget om at vis ens barn gjorde sig rigtig umage, kunne det måske komme op på advanced og det ville betyde at man ville starte på et højere niveau når man skulle i high school som igen ville betyde at man kunne få credit og derved spare penge på det fag når børnene skulle i college...Og vi taler om at de går i 6 klasse. Efter læreren havde talt om faget var der 5 min til at komme til ens barns næste fag.) Så der var en leben på gangene i de 5 min, forældre incl. migselv der ikke vidste hvor det og det lokale lå. Men det var meget spændende at møde alle hendes lærer og høre lidt om niveauet, som er tårnhøjt i forhold til derhjemme, så jeg tror at det ikke kun er pigerne der får kamp til stregen, for vi skal i den grad hjælpe. Man udlevere to sæt bøger til eleverne, et der skal blive på skolen og et som eleven kan have derhjemme. Og det er der en grund til i matematik har Veronika fået en bog på 800 sider...Og det er ikke plus stykker der er i. Vi er allerede nu ude i primtal, ligninger m.v. Da Veronika jo også har orkester var jeg også derinde og fik et nyt chok. Når man går til orkester har man sit eget instrument med....Selvfølgelig ligger vi ikke lige inde med en violin, så vi må ud og leje en, og allerede i november er der den første koncert. Hver uge skal vi skrive under på at Veronika har øvet sig mininum 20 min hver dag og hvis der var tid og penge så de gerne at man valgte at sende dem til enetimer..... I gymnastik er en del af karakteren ens påklædning, jeg troede jeg havde hørt forkert så jeg måtte bruge lidt af de 5 min inden næste time til at høre om det virkelig var rigtigt det hun havde sagt. Nemlig at 6 klasse skal være iført gynmastiktøj fra morgenstunden af, der er nemlig ikke mulighed for at skifte eller til at tage bad bagefter. Og de fortalte at man jo noglegange var udenfor i 2 timer for at lære at spille enten fodbold eller amerikansk fodbold. Og i den her varme...Godt man ikke skal have de elever bagefter, for de kan da umuligt lugte godt efter at have rendt rundt og svedt i 2 timer og så skal de i løbet af 4 min lige være klar til at sidde stille til de næste 2 timer.... Men et lærerigt og meget spændende måde at være til forældremøde på. Og man finder hurtigt ud af at der er ikke mange der har samme skema som ens datter har. For der er ikke mange ansigter man kan kende fra det ene fag til det andet.

Onsdag morgen kom og K-A skulle afleveres først. De møder allerede kl 7.35, alle møder inde i kantinen (som også er deres gymnastiksal) og så siger rektor lidt, der er nogle beskeder og så står alle ret mens man siger "the pledges" til både det amerikanske flag og det texkanske flag. Derefter går man ud i klasserne. Karolina var glad og hende fik jeg hurtigt afleveret, hun kyssede og så var hun afsted sammen med læreren. Amalie havde jo ikke mødt hendes lærer endnu, så hende fandt vi og hun virkede virkelig sød. Men Amalie ville altså ikke i skole slut basta. Det endte med at jeg måtte sige til Ms Monreal at jeg tog Amalie med over for at aflevere Veronika og så ville jeg komme tilbage og sidde med hende til hun var tryg. Amalie gik dog med til at sidde på Ms. Carolls kontor mens jeg køret over med Veronika. Da jeg kom tilbage var hun godt optaget af at sidde og læse sammen med Ms Caroll, så det var bare dejligt at se. Vi gik over i klassen og jeg endte med at måtte blive siddende til første pause, I pausen ville Ms Monreal gerne tale med både Karolina og Amalie, hun havde taget hendes Pc med og så sad de ellers og oversatte, det er en genial måde at gøre pigerne trygge på. Jeg fik lov til at gå og vi aftalte at jeg hentede dem i kantinen som dagen før.

De timer der var tilovers inden jeg skulle hente pigerne igen brugte jeg på at få ordnet vores elektricitet og affald. Jeg skulle nemlig møde op i egen person så længe vi ikke havde et social scurity nummer. Og vi skulle lægge et depositum. Jeg var jo så naiv og tro at man kunne betale med creditkort, men nej, så efter at jeg havde brugt lang tid på at finde det, måtte jeg vade rundt for at finde en hæveautomat, den første som lå inde midt på en stor parkeringsplads, ikke særlig diskret, ville ikke tage nogle af vores kort, den anden jeg fandt efter at have gået under en bro hvor man bestemt ikke følte sig særlig tryg, der var en del hjemløse med store hunde og jeg udstråler jo i den grad turist. Og hvis de ville kunne de se at jeg var i banken for at hæve penge og jeg skulle jo retur igen, så da jeg gik der med mine $500 følte jeg mig som en skudeskive. Men selvfølgelig skete der ikke noget og de hilste bare pænt på mig, tiggede ikke engang. Jeg fik betalt hvad der skulle betales der og så var det retur til bilen. Jeg fandt den meste fantastiske forretning, de solgte simpelthen kageforme, kagesprøjter og div. kagedekorationsting. Jeg ved simpelthen hvad jeg skal gå til, når der bliver tid. Kagedekoration !Lyder det ikke bare fantastisk ??
Jeg kørte op til vores nye hus, for vi har købt de tidligere ejers vaskemaskine og tørrertumbler, så jeg skulle lige op og betale for det. Og jeg syntes stadig at det er et rigtig fint lille hus vi har fundet os.

Jeg fik hentet pigerne sammen med alle de andre mødre. Og de havde haft en rigtig god dag. Amalie var glad og fortalt og fortalte, så det var så dejligt. Veronika havde en af de dage hvor hun skulle blive en time længere efter skole for at få ekstra engelsk undervisning og lektiehjælp, så pigerne og jeg kørte ned til motorkontoret hvor vi skulle have omregistreret bilen. Den skal stå i vores navn. Vi sad og ventede i et kæmpe lokale sammen med jeg ved ikke hvor mange andre. det tog ca 30 min inden det blev vores tur , og da hun havde set vores papirer igennem måtte hun tørt konstatere at sælger havde glemt at skrive under på bagsiden af et stykke papir. Han havde ellers sat sine krydseduller ret mange steder, men manglede så lige et sted. Nu er problemet at vi er blevet registreret så vi har kun 30 dage til at få den underskrift. Jeg fik fat i Jakob som skyndte sig at skrive til Stine og spørger om de ville sende os en fuldmagt til at skrive under, for så slipper vi da for at skulle sende papiret til danmark først. Det ville de heldigvis, så vi skal nok nå det inden de 30 dage.

Vi fik hentet en meget træt men meget glad Veronika, hun havde siddet sammen med en pige fra 8 klasse, som havde siddet og talt engelsk med hende.

Der blev handle ind, Jakob skulle til et filmarrangement som han er med i sammen med den norske og svenske afdeling, så den første film de skulle vise var norsk og ifølge Jakob rigtig dårlig. Et eller andet om trolde...Så han glæder sig til at det bliver hans tur til at fremvise en dansk film. Men det betød at han ikke kom hjem til aftensmad, vi købte noget blandet salat og da vi kom hjem blev der lavet lidt lektier inden vi skulle spise. Der er ikke meget tid om aften, når Veronika først har fri kl 16.30, og vi så skal handle ind inden vi kan køre hjem. Så skal der spises og laves lektier og væggeuret ringer altså kl 06.00 næste morgen for at vi kan nå i skole til kl 07.30.


Torsdag morgen startede lettere kaotisk, væggeuret ringede nemlig ikke, heldigvis vågnede Jakob, så med fart på kom vi afsted. Pigerne skulle først til sygeplejesken for at få resultatet af TB testen, vi havde fået afvide at vi ville kunne få læst resultatet på K-A´s skole, men den sygeplejske der skulle se på det kom først kl 11. Så hun ville hente K-A og tjekke dem og så skulle jeg komme over med Veronika i løbet af dagen. Det gik fint med afleveringen, Amalie ville lige have at jeg bad Monreal om at tænde for pc´en. Så det fik vi klaret. Vi kørte over til Veronikas skole og var lige inde ved sygeplejesken, det kunne jo være at hun kunne klare det. Det var faktisk hende der havde været ude på skolen den dag pigerne var ude og blive vaccineret, hun kiggede på det, men mente ikke at der var noget galt, men havde ikke autoritet til at skrive under på at det var ok, så jeg skulle hente Veronika i løbet af dagen og køre hende over til Hill for at blive tjekket. Det er et større skriveri når ens barn ikke møder til tiden eller skal gå midt i en time. Først en lyserød seddel for at hun kom for sent, derefter en hvid seddel som skal vises til læreren i den time hvor hun skulle gå, når hun så kom retur på skolen igen skulle hun igen på kontoret for at blive registreret, og for at få en underskrift på at hun nu må gå rundt på skolen igen.

Efter at have afleveret Veronika tog jeg hjem og fik kigget på nogle af vores mange papirer. Så retur for at hente Veronika for at køre hende over til Hill, hvor vi fik en underskrift på at ingen af pigerne havde TB. Retur med Veronika og så tilbage til hotellet hvor jeg fik samlet alt vores vasketøj sammen. Jeg kørte over for at hente K-A, de havde haft en rigtig god dag, spist frokost sammen med Monreal og klaret sig rigtig godt. Pigerne og jeg kørte på vaskeri og man var jo helt henført til tiden på Istedgade, hvor har jeg tilbragt mange timer i et vaskeri, men dog ikke et der var så stort, der stod maskine efter maskine. Små, store og kæmpestore. Det passede lige med at da vi var færdige kunne vi køre direkte over og hente Veronika. Men et forkert sving, gjorde at vi endte et eller andet sted langt væk og jeg kunne simpelthen ikke finde tilbage til en vej jeg kendte. Det er ret svært at kører samtidig med at man skal kigge kort og finde ud af hvor man er. Jeg endte med at blive helt ude af den, for jeg kunne jo ikke få fat i Veronika og hun skulle bare stille sig ud på parkeringspladsen og vente. Jeg kunne næsten ikke bære at hun skulle stå og vente og ikke vide hvor vi blev af eller hvad der var sket. Så nu bliver weekendens projekt bl.a. at sørger for at hun bliver udstyret med en telefon. Vi nåede frem til skolen ligeved 30 min forsent. Heldigvis havde hun ikke stået ret lang tid og ventet for Mr. Zoe havde hele tiden lige noget han skulle fortælle hende og hun havde ikke kunne forklare ham at hun altså skulle afsted.

Vi fik købt ind til lidt aftensmad, færdiglavet der bare skulle i microovnen. Og så gik jagten ind efter en violin. Vi fandt hurtigt et sted hvor hun kunne leje en, $25 pr. måned, men så er den også forsikret hvis nu en bil kommer til at køre den over, som han så pænt fortalte var sket. Nu er Veronika så i besiddelse af en violin og skal til at øve 20  min hver dag, ekspedienten brugte lang tid på at finde den helt rigtige violin til hende. Hun er ikke til at skyde igennem.

Hjemme igen og så skulle der laves lektier og Veronika havde virkelig mange for, både i matematik og i engelsk. I engelsk skulle hun lave et referat af en bog som hun havde læst. Træt efter en lang dag, sulten og så at skulle sidde og skrive et referat på engelsk kan knække selv den sejeste. Men hun fik det lavet.

Fredag morgen, vi kom op til tiden og alle nåede at få morgenmad inden vi skulle afsted. Samme procedure som de andre dage. K-A blev afleveret og denne gang nåede vi at komme så vi nåede hele morgensamlingen og det var rigtig spændende, for en af Texas senatorer kom og fortalte om hans arbejde. Vi kunne ikke blive og høre det hele for Veronika skulle også i skole. Efter at hun var blevet afleveret tog jeg tilbage til hotellet, fik ryddet op og skrevet hele denne lange mail.

Da jeg havde hentet pigerne kørte vi forbi vores hus for at se hvordan der så ud, desværre var der låst, landlorden havde ellers sagt at malerne ville være der, men de må have valgt at holde tidlig fredag. Men vi var en tur omme i haven og den er virkelig stor, men som i Jonstrup, der er ingen græsplæne...men til forskel for jonstrup der består af mos og ukrudt, er denne bare en jord og blade - tror simpelthen ikke at der vokser græs. Men jeg ser allerede mig i en hængekøj, den kolde drink og Jakob der står og vender bøfferne på den store grill.

Nu sidder vi og venter på at Jakob kommer hjem fra uni og så skal vi ud og spise på et eller andet sted BBQ sted som jakob har prøvet før.

Og så er det lang weekend, mandag er fridag (Labourday) Så vi vil ønske jer alle en rigtig god weekend, vi skal ihvertfald nyde den med en tur i vandet og en tur ud af byen.

Knus fra the cowboy and his cowgirls