Hej allesammen
Så er det blevet tid til en statusrapport fra det meget varme Austin, det er som om temperaturen bare ikke vil falde. Vi ligger stadig mellem 35 og 40 grader og intet vand, så her bliver mere og mere tørt og risikoen for yderligere brande er ret stor.
Denne uge startede søndag morgen med at vi besluttede os for at prøve baptiskkirken som ligger ikke ret langt fra hvor vi bor. Det var en rigtig god oplevelse, altså man kan jo ikke sammenligne det med en dansk kirke, for det findes ikke herover, det er mere et stort lokale med en scene, men også her var der storskærme. Til at starte med skulle man også lige hilse på dem der stod i nærheden af en og alle var meget nysgerrige for hvem vi var, derefter var der rigtig mange sange og de var virkelig gode, meget nemme at synge med på og meget i ørefaldende, derefter var der prædiken og den var overhovedet ikke et show som i den anden kirke. Derefter gik kurven rundt, men det med at ligge penge i kirkekurven, blev kun omtalt i at der var et projekt man samlede ind til, så man følte overhovedet ikke det samme pres som i den anden kirke hvor der i hver 4 sætning blev nævnt et eller andet med at man godt kunne give en donation til kirken. Derefter var det tid til at synge en sidste sang. Der var en del der spurgte om vores piger ikke havde lyst til at komme med til søndagsskole men nu havde vi andre planer, så det var ikke lige noget vi havde tid til. Men vi var alle enige om at det var en rigtig god oplevelse. Efter vores kirketur kørte vi til Starbuck og derefter hjem. Da vi kom hjem besluttede vi os for at vi hellere måtte gå ind til naboerne for at sige at der tirsdag ville komme til at stå en container uden på vejen, og det kunne jo være at den ville blokere naboens indkørelse. Vi blev med det sammen inviteret ind til en kop kaffe og deres ene dreng (Nicho) på 6 år (den anden dreng (Benja) på 2 lå og sov til middag, men der gik ikke længe inden han vågnede og var med til at lege) var helt vild med at komme til at lege med pigerne, han havde så meget han gerne ville vise dem. Vi havde lige mødt dem og snakken gik bare med det samme. De kommer fra Argentina, han (Victor) underviser også på UT og hun (Veronica) er igang med at skrive sit ph.d. speciale færdigt. Det skal hun op og forsvarer i slutningen af oktober. Vi blev enige om at vi skulle mødes og spise sammen engang snart.
Vi blev nød til at gå tidligere end vi egentlig havde lyst til, da Karolina skulle til fødselsdag, men inden vi gik fik vi lige nogle bøger og lidt legetøj med ind, for hun kunne slet ikke klarer at pigerne ikke havde nogle bøger at læse i. Karolina blev klar og gaven blev pakket ind og så kørte vi ellers mod den hestestald hvor fødselsdagsfesten skulle afholdes. Da vi ankom fik Karolina afleveret hendes gave, de blev sat på bordet og skulle åbnes senere. Først var der nogle fælles lege, det blev ikke til meget mere end 15 min for det var simpelthen så varmt udenfor at pigerne meget hurtigt efterspurgte noget at drikke. Derefter blev de delt op i to hold. Det første hold gik udenfor og skulle gøre hestene klar, sadle dem op og trække dem ned til det område hvor de skulle ride rundt. 
Det tog betydelig længre end alle havde forventet, så den anden gruppe piger begyndte godt nok at blive meget utålmodig. Mens de sad og ventede tegnede de og Dakotas storesøskende gav pigerne neglelak på og dem der ville have det kunne få en klistermærketatovering på, imens sad de og spiste chips. Endelig var de andre klar til at ride og så gik gruppe 2 (incl Karolina) ud for at se på det. Efter at de var blevet trukket rundt et par gange skiftede de over så hold 2 skulle ud og ride. Karolina virkede som om det var med en meget blandet følelse at hun steg op på den hest, det var vildt spændende men bestemt også lidt skræmmende, så der kom en del pigehvin fra hende, en del af de andre var rutinerede ryttere så de klarede det i flot stil. Efter rideturen (Karolina blev trukket hele vejen rundt) skulle de tage hestene ind i stalden og det var egentlig meningen at de skulle tage sadel af og strile dem, men det var der ikke tid til. 
For så var det blevet tid til at der skulle slåes til en rund papkasse med et billed af Justin Bieber som Dakota var helt vild med. Det var lidt som at overværer en fastelavnsfest hvor der skal slåes katten af tønden, princippet var det sammen. Da kassen gav efter væltede det ud med slik og så var det ellers om at samle sammen og det man fik samlet sammen var ens - ikke noget med en slikpose til hver nøje afmåle så ingen bliver snydt, næ nej, der var virkelig tale om først til mølle princippet. Efter at alle piger havde ligget og kravlet rundt på alle 4 for at få samlet så meget slik sammen som muligt, var det blevet tid til kage.
En stor cookie som var pyntet som en hest med icing (Det er så hvinende sødt at selv Karolina måtte lade en stor del af kagen blive stående, og det ligner hende ikke). Så blev gaverne åbnet og så var det tid til at tage hjem. Karolina syntes at det havde været en rigtig god fødselsdag og hendes bedste veninde fra skolen var der. De andre havde lavet lektier og leget med lego mens vi var afsted, da vi kom hjem var det tid til bad og alle de andre normale søndagspligter. Da pigerne var puttet sad Jakob og jeg på teressen og læste og pludselig lyder der en hvæsen og henover vores statikit hopper to vaskebjørne som bestemt ikke var de bedste venner. Jeg sad oppe under taget, så forskrækket blev jeg, de var temmelig store, jeg troede det var sådan nogle små søde nogle, men har senere fået afvide at de er meget agressive, så det er bestemt nogle man holder sig meget langt fra.
Mandag morgen til morgensamling på Hill oplevede vi hvordan de allerede i 5 klasse begynder at lave valgtaler. Der skulle i løbet af dagen stemmes om hvem der skulle være formand for elevrådet, næstformand og sekretær. Der var 5 der stillede op til "stillingen" som formand og hold da op for nogle taler de kunne afgiv "stem på mig, for jeg vil sikre godt lederskab og at jeres stemme bliver hørt" og ligende i den dur, og det var med en selvsikkerhed udenlige at de stod oppe på scenen og talte til de 700 elever der sad og stirrede på dem. Samme procedure skulle dem der stillede op til næstformanden igennem. Til posten som sekretær var der kun en der stillede op, men hun måtte op og holde "salgstale" alligevel. Meget imponerende. Efter at have afleveret familien mødtes jeg med Karen på Starbuck og denne gang var det ikke for at sidde i mit hjørne og gå på nettet, nej denne gang var det faktisk for at sidde og drikke en kop kaffe og snakke. Det var rigtig hyggeligt jeg fik hele hendes rejselivshistorie. Mens vi sidder der, ringer de fra Crown, hende hvor jeg havde lagt mindst 10 beskeder om fredagen havde åbenbart fået dem og ville da bare lige følge op på om alt det var ok. Der sad en dame ved siden af vores bord og hun endte med at undskylde for at være så nysgerrig, men hun ville da bare lige nævne at hun var en "homeorganisor" så hvis jeg skulle have nogen hjælp til at få organiseret mit hjem nu hvor vi skulle pakke ud, så måtte jeg endelig sige til, hun tog kun $40 i timen, jeg ved ikke lige hvad jeg kunne bruge hende til, men Karen var helt vild, for hun ville gerne havde deres hjem organiseret. Efter kaffen fik jeg lige tjekket mail mm. og så var det ellers afsted ud for at få handlet ind. Vi havde jo købt en støvsuger af Stine samt en sovesofa, tingene var opbevaret hos deres nabo hvor bilen også stod. For 14 dage siden talte jeg med naboen og han sagde at han nok skulle komme ud med vores ting i løbet af den følgende weekend, for han kunne godt låne en stor bil hvor der var plads til det hele. Han kom aldrig forbi og jeg har troligt ringet til ham en gang om dagen siden for at arrangere at vi kunne komme ud og hente vores ting eller i det mindste støvsugeren, men unden held. Nu kommer vores ting imorgen og vi kan ikke vente på at få støvsuget længre. Det ville være rigtig rart at vi lige kunne få støvsuget ordentligt inden alle vores ting bliver sat ind. Så jeg kørte i Costco, som nok er meget lig Metro derhjemme, man skal først være medlem inden man kan få lov til at handle og så er det ikke 3 dåser majs, nej det er 15 dåser majs man køber af gangen, hvilket jo også gør at prisen bliver holdt nede. jeg fik købt en god støvsuger og andre ting som vi stod og manglede og så kørte jeg i wallmart og fik købt det sidste ind til aftensmaden. Karolina og Amalie blev hentet og vi nåede lige hjem og fik sat alle varerne af inden vi skulle ud og hente Veronika. Vi ankom til tiden og sad og ventede og ventede indtil det simpelthen blev alt for varmt i bilen på trods af AC, så vi gik ind for at se om vi kunne finde hende inde på skolen, det viste sig at hendes hjælpelærer var igang med at hjælpe hende og en anden elev med en science opgave, så vi aftalte at vi andre gik over på Starbuck og ventede på hende, der blev vi færdige med mailen til 2C og nåede da også både at få juice og dognuts. Det er altså ikke godt at der ligger sådan et sted så tæt på skolen, for os der elsker kage og ingen rygrad har. Veronika kom først en time senere og det passede med at Jakob ringede og sagde at han var på vej hjem, så vi blev og tog ham med hjem. Så en afhentning der skulle have taget 10-15 min endte med at komme til at tage 1 ½ time. da vi kom hjem, blev der lavet lektier og aftensmad. Derefter hjalp alle lige med at få ryddet op så vi er klar til at alle vores møbler ankommer imorgen. Amalie har helt ondt i maven så meget glæder hun sig til at vores ting kommer.
Tirsdag, dagen hvor vores ting ankommer fra Danmark. Karolina og Amalie var rigtig gode til at blive afleveret idag, de satte sig sammen med deres klasse og da de skulle til og afsted ind til time var der ingen tårer, kun et lille sagte vink en sidste gang i døren. Efter at have afleveret de andre skynte jeg mig hjem for at få støvsuget inden de kom med vores ting. Pludselig ringer Jakob helt forvirret "hvor er du henne? Containeren står på gaden og de kan ikke komme ind" Det viste sig at de havde ringet på hos naboen, så er der jo ikke noget at sige til at jeg ikke havde hørt dem. Men heldigvis fik vi klaret det og 4 spansktalende mænd kom ind (3 fra El salvador og en fra Mexico) og begyndte at lægge pap på gulvet, for ikke at ødelægge tæppet.
Mit job var at sidde med alle listerne fra Danmark og hver gang de kom med en kasse (alle kasser var blevet nummereret inden de blev sat ind i containeren på Bringekrogen) skulle jeg checke det af på listen, så vi til sidst var sikker på at vi havde fået alle kasser som også var blevet sendt fra Danmark. Det var ikke lige til, for det første var det ikke hver gang at jeg forstod hvad de sagde, da det ikke var dem alle der talte lige godt engelsk og selvom det var "lederen" som talte fint engelsk som gav de fleste numre, så var der da en smutter ind i mellem. Nå men alle kasser blev sat i vores garage, da jeg ikke ønskede at de skulle pakke dem ud for os. Det ville nemlig betyde at de kun ville pakke det ud og sætte det på køkkenbord, gulv eller hvor de nu kunne finde plads, de må ikke sætte ind i skabe for os. Så vi blev enige om at det vist var meget bedre at tage en kasse af gangen, det kan også være at der er noget af det der lige skal vaskes en gang inden det bliver sat på plads. Alle møbler blev båret ind i de værelser hvor de skulle stå og pakket ud og samlet. Det bliver så godt at komme til at sov i en rigtig seng i nat. 
Da alt var båret ind, manglede vi 4 kasser, men heldigvis var det nogle der bare var smuttet i afkrydsningen. Så pt. er det eneste som vi ikke kan finde 3 hylder til en reol på pigernes væreslse og værst af alt alle skruerne til pigernes (K-A) senge, men de ligger forhåbentlig i en kasse. Vi gjorde ellers et ihærdigt forsøg på at finde dem, åbnede et par kasser, men vi fandt dem ikke. Så vi kunne ikke få samlet deres seng, men de har allerede indtaget sofaerne, det mener de er deres senge indtil vi får samlet deres senge. Jeg fik en lang snak med "lederen" som var fra El Salvador, det var sjovt at høre ham fortælle om hans hjemland, han var meget begjestret og det var helt tydeligt at han savnede det rigtig meget, men han kunne ikke få visum til at rejse ud af landet. Containeren landede hos os kl 09.10 og kl 14.15 var den tømt, samlet og al affald var samlet sammen og de var på vej tilbage til Houston hvor de var startet fra kl 05.00 om morgen. Jeg fik redt vores senge og flyttet lidt rundt på vores sofaer som ikke stod helt rigtigt. Så blev det tid til at hente pigerne, denne gang var Veronika helt klar og stod og ventede da vi kom, så det var godt. Vi tog hjem og de var simpelthen så glade da de så sofaerne og Veronika da hun så hendes seng og hendes Lego. Vi var stort set kun lige kommet hjem da Jakob ringede og sagde at nu var han på vej hjem, og så måtte jeg afsted igen for at hente ham. Da vi kom hjem og havde været rundt og kigget på det hele flyttet lidt på nogle reoler satte vi os ud i haven og drak et øl mens pigerne begyndte at lave lektier. Maden blev lavet (desværre ikke af sig selv !!), det var bare så godt at sidde ved et bord med stole der passer i højden til bordet. Efter maden blev de sidste lektier lavet og så var det tid til at få pigerne puttet. Veronika kunne ikke rigtig sove, så hun satte sig ud til os i haven og snakkede til vi andre også skulle i seng. Onsdag, efter vores normale morgenrytme med aflevering tog jeg på starbucks hvor jeg brugte ret lang tid på at få lagt Bringekrogen 7 på boligportalen, vi må nok erkende at Scandiahousing ikke rigtig har gjort noget, så vi tænkte at vi hellere måtte prøve at se om vi selv kunne få det lejet ud. Derudover var der nogle andre praktisk ting der lige skulle undersøges inden jeg kunne komme hjem til kasserne, da jeg var færdig tænkte jeg at jeg lige så godt kunne tage ud og få handlet ind så jeg ikke behøvede at gøre det når jeg havde hentet pigerne, det skulle vise sig at være rigtig godt, for efter at have fyldt vognen i Wallmart og stået i kø og alle varer er bippet ind og jeg skal til at betale bliver mit visakort afvist, jeg forhøre mig om der ikke ligger en hæveautomat et eller andet sted for så kan jeg da bare hæve istedet, men den lille inder som står ved kassen fatter overhovedet ikke hvad det er jeg forsøger at sige, hende der står bagved mig i køen (hvilken tålmodighed hun havde) måtte erkende at hun var ny i byen så hun havde endnu ikke fundet ud af hvor der lå en bank, så hun kunne ikke hjælpe, men hun forstod i det mindste hvad det var at jeg gerne ville. Jeg måtte så gå på jagt efter en bank, fandt også en uden hæveautomat og når jeg ikke havde nogle former for legimation med kunne de ikke hjælpe mig, så jeg måtte videre men det lykkedes tilsidst og jeg fik hævet. Men på det tidspunkt var jeg så varm og sur at jeg simpelthen ikke gad gå tilbage til wallmart efter mine varer og der var gået så lang tid at jeg lige kunne nå en hurtig kop kaffe inden pigerne skulle hentes. Da jeg hentede K-A mødte jeg vores Argentinske nabo (Veronica), som var på skolen for at hente deres dreng, vi aftalte at de alle 4 skulle komme ind efter aftensmaden og drikke en øl. Da pigerne var hentet tog vi tilbage til Wallmart og fik handlet ind igen igen og betalt denne gang, valgte dog en anden kasse end hvor Indermanden stod og denne gang ville mit visa godt gå igennem, meget mærkeligt...Vi fik alle varerne ud i bilen og så afsted for at hente Veronika, vi holder udenfor skolen, da hun ringer for at sige at hun lige manglede at lave en opgave, så hun blev lidt forsinket, det endte med at vi nåede at hente Jakob først og derefter hentede vi hende inden vi kørte hjem og ikke en eneste kasse var blevet åbnet og pakket ud...lidt trælst men det var der jo ikke noget at gøre ved. Mens vi var igang med aftensmaden ringede min telefon, det var præsidenten for skolebestyrelsen, hun ville bare lige sige at hun nu havde fundet ud af hvad jeg kunne lave af frivillig arbejde, der manglede en forældrerepresentant i Amalies klasse, så om det ikke var noget for mig? Derudover manglede hende der stod for at koordinere det frivillige arbejde engang imellem en assistent, så hvis det var noget, så syntes hun da at jeg skulle tage fat i hende for at se om jeg ikke kunne hjælpe der. Vi aftalte at jeg skulle komme til forældremødet fredag mogen kl 9.00 for at høre om arbejdet som forældrerepresentant. Hun snakkede og snakkede og fortalte stolpe op og stolpe ned om alt fra hendes egen erfaringer med at komme til Austin hvilket var for 25 år siden og til hendes egne børn og deres skolegang. Efter aftensmaden kom naboerne ind til en øl, og snakken gik bare med det sammen, det var virkelig hyggeligt, vi fik talt om egnsretter fra Argentina og Danmark, om julen i de to lande og Veronica mente helt sikkert at vi skulle invitere hende på en gang juleand og ris a la mende (De skulle nok medbrigen rødvinen) og så skulle de nok invitere os på en gang Argentinsk mad. Kl 20.15 var deres den mindste ved at falde ned af stolen af træthed, men Nicho var ikke til at drive hjem, han kunne godt have været blevet i flere timer, han er også en legofan...
Torsdag morgen efter afleveringen tog jeg på Starbuck hvor jeg havde aftalt med Anja at vi skulle tale sammen, derefter fik jeg tjekket boligportalen og der var allerede 3 der havde henvendt sig, som gerne ville ud og se det, så nu håber vi bare at en af dem siger ja til det. Og så var det ellers hjem og pakke kasser ud, det går ikke så hurtigt som jeg havde troet at det ville, når man finder ud af et selv vores dækservietter er pakket ind i 4 lag papir, så kan I selv regne ud hvor meget papir vi har liggende over det hele bare ved at pakke en kasse ud. Og vi ved simpelthen ikke hvordan vi skal komme af med det. Men der blev pakket ud og pakket ud, vasket skabe i køkkenet af og sat på plads. Køkkenet er det vigtigste at få pakket ud, men alle de ting som jeg rrigtig gerne ville finde har jeg endnu ikke fundet, så som bestik, brødkniv og vores shaker til drinks som man jo må sige er en af de ret vigtige ting. Vores lille ekspresso kaffemaskine havde jeg jo med i kuffereten, for vi kunne godt regne ud at vi ikke kunne klare os så længe uden en god kop kaffe. Men i stedet for alle de ting som jeg gerne ville finde, så fik jeg da åbnet kassen med plastikbokse, sølvpapir og andre ikke just brugbare ting ihvertfald ikke på nuværende tidspunkt. Efter at have pakket ud og samlet kasser og papir sammen, tog jeg op for at hente K-A, da vi kom hjem gik vi med det samme igang med at lave lektier, omkring kl 16.00 kom køleskabsmanden for at reperere ismaskinen og ovnen. Vi fik hentet først veronika og derefter Jakob og så kørte vi hjem, dagen står lidt i en tåge for mig, for jeg havde den ondeste migræne, så lige så snart vi kom hjem gik jeg på hovedet i seng, jeg var kun lige faldet i søvn da min telefon ringede... det var en besked fra Veronikas skole om at hun var registreret som værende fraværende i løbet af torsdagen. Jakob og pigerne fik spist lavet de sidste lektier og så blev de også puttet. Jeg vågnede ved 21 tiden, der lå der et barn ved siden af mig, Veronika havde ikke kunne sove og fået lov til at lægge sig ind og sove ved siden af mig.
Fredag morgen vågnede jeg efter 12 timers søvn og havde det meget bedre. Pigerne og Jakob blev afleveret. Veronika og jeg kom ind på kontoret for at høre om hvorfor hun var registreret som fraværende. det viste sig at det var en lærer der ikke havde modtaget en mail om at Veronika skulle mødes med nogle fra hendes ELS (Engelsk) klasse i en af timerne for at blive introduceret til en gruppe 8 klasser der gerne ville hjælpe efter skole med at lære engelsk. Så den fejl blev rettet. Jeg nåede et meget hurtigt stop på Starboks hvor jeg lige fik tjekket mailen, der var kommet endnu en mail fra boligportalen om en der var interesseret, så det var jo super. Kl 9 skulle jeg til møde på K-A skole. Der blev holdt møde for forældrerepræsentanterne og sikke et fremmøde. Jeg kom til at sidde ved siden af Mona som er en mor til en pige i Karolinas klasse, hun virkede meget flink og så havde hun sin egen frisørsalon, så jeg fik hurtigt hendes kort, så det skal prøves på et eller andet tidspunkt inden alt for længe for tjavserne er godt nok blevet umulige at styre, det hænger bare og ligner jeg ved ikke hvad. Det meste af mødet gik med at tale om det kommende karnival som løber af stablen i oktober måned, åbentbart det helt store med boder og aktiviteter. Det er hovedsageligt forældrene der står for arrangementet og det er noget med at stå i diverse boder i løbet af dagen, derudover er det noget med at de her forældre der virkelig er meget arrangereret i det er ude og spørger de lokale virksomheder om de ikke vil donere enten penge eller gaver til alle de her boder. Jeg er meget spændt på at se hvad det er. Viceinspektøren var også lige inde for at fortælle os at der ville komme en mail med bilag som vi skulle skrive under og så returnere til ham. Vi skriver bl.a. under på at vi har tavshedspligt og hvis der kommer noget ud er det ikke skolen der har overtrådt tavshedspligten men en af forældrene. Derudover skriver vi under på at de må lave et baggrunds tjek på os, med andre ord alle data bliver sendt til politiet for at være sikker på at vi alle har en ren straffeattest, hvis ikke kan man ikke få lov til at være forældre repræsentant eller arbejde som frivillig for skolen. Efter mødet blev jeg præsenteret for rigtig mange forskellige mødre, ikke at jeg kan huske hvem der var hvem eller hvem deres børn var, men jeg bed mærke i at der var en tysk mor, de var kommet til Austin for 8 år siden og hun var nu begyndt at overveje om det ikke snart var tid til at komme igang med at arbejde igen. De havde 3 børn som havde alderen 10, 7 og 3 da de kom herover. Vi fik snakket lidt sammen og blev enige om at mødes til en tysk øl på et tidspunkt i den nærmeste fremtid. Efter at vi alle havde stået og talt sammen i et godt stykke tid blev jeg fulgt ind på kontoret af hende der står for koordineringen af det frivillige arbejde, for hun mente at kontoret var et godt sted at starte, så jeg blev skrevet op til at have kontorvagt hver torsdag mellem kl 10 og 12.15, hvad jeg skal lave ved jeg ikke endnu, men det får jeg forhåbentlig afvide på torsdag. Jeg fik dog afvide at det var et rigtig godt sted at møde andre vokse og at lære skolens lærer og forældre at kende, så det glæder jeg mig til. Da jeg var færdig på skolen kørte jeg ud og fik handlet ind, så var det overstået og så var det ellers hjem og få pakket et par kasser ud. Så blev det tid til at hente de to små og efter at have været have været rundt og sige farvel og god weekend til alle på kontoret og de lærer og forældre som de kendte var det stor set tid til at hente Veronika, vi nåede lige at komme ind og få købt en flaske gin og en flaske vodka, det var jo fredag og en lille drink er vel på sin plads når man skal være "desperate housewife". Veronika ringede igen og sagde at hun altså lige skulle lave en opgave færdig, så om vi ikke kunne køre på Starbucks så skulle hun nok komme over til os der ligeså snart hun var færdig. Så det gjorde vi. Da vi kom hjem hjalp pigerne med at samle papir sammen fra de kasser som jeg havde fået pakket ud og vi fik også pakket nogle kasser ud inden Jakob ringede og sagde at han var på vej hjem. Jeg fik hentet ham og så satte vi os ud på terrassen med en GT, det var ikke dårligt. Menuen stod på store bøffer, bagte kartofler og salat, det var en fest. Bøffen var så stor at jeg ikke kunne komme igennem dem, og det siger altså lidt om størrelsen på den.
Lørdag var vandedag, så Jakob stod tidligt op og fik sat vanderen ignag. Og i det tempo at pigerne vågnede iførte de sig badedragt og så blev der ellers leget og løbet igennem vanderen. Desværre ser det ud som om at et af træerne i haven ikke har kunne klare tørken, det ser så trist ud og er begyndt at smide alle bladene, men vi vander og vander og håber at vi kan nå at redde det. Man siger at lige ved halvdelen af alle træer i Austin er gået ud i løbet af denne sommer pga varmen og tørken, det er stor set også umuligt at holde græsplænen grøn. Altså for os er det ikke et problem, for vi har kun en jordmark, men for dem som virkelig har gået og vandet græs hele sommeren, er det begyndt at knibe nu hvor man kun må vande en gang om ugen, vi kan hurtigt regne ud at en grøn græsplæne må koste en formue herover i vand...Kl 10.30 havde Karolina og Amalie deres første legeaftale, de skulle over til Remi (hun går i Amalies klasse) men de leger allesammen rigtig meget sammen i frikvarteret, de var meget spændte. Vi køret allesammen afsted og fik sat dem af, vi var lige inde og hilse på både mor og far. Vi aftalte, at vi skulle hente dem igen kl 13.00, så kørte vi andre ud til et stort mall vi har fundet for at få handlet lidt ind. Jakob manglede nogle bukser og kondisko så det fik vi klaret og vi fik set på et tv. Remis mor ringede og sagde at pigerne ikke var helt tilfredse med det tidspunkt vi havde aftalt at vi skulle hente dem på, så om vi kunne flytte det til lidt senere på dagen. Det kunne vi selvfølgelig godt. Vi gik en runde og fandt nogle meget sjove forretninger og så begav vi os på vej retur for at hente K-A. Da vi kom ind for at hente dem forhørte vi os lige hos faren hvor det bedste sted at købe et tv var henne, og så fik vi en lang forklaring på hvor vi skulle tage hen, hvilket vi så gjorde. Fry´s svarende til vores el-giganten men naturligvis meget større (det er jo USA) vi fandt det tv som vi skulle have og selvfølgelig skulle det ikke lige være med os, for der var udsolgt, men de ville få nogle på lager igen på tirsdag, så der må jeg så afsted og hente et, vi vil meget gerne have at det er her når vi får installeret internet og kabel, for vi vil gerne have at de sætter det til og sikre at det virker. Det gider vi simpelthen ikke bruge tid på, nu har vi ventet så længe på at de kommer ud for at installere internet, så nu skal det bare virke det hele inden de tager afsted. Utroligt hvor lang tid man kan bruge i sådan en forretning, inden vi havde set os om, havde vi brugt næsten 2 timer på at gå rundt og se på tv og pc. På vejen hjem var vi lige inde for at handle ind til aftensmad (ost) og for at købe vand. Deres vand i hanerne herover smager ganske forfærdenligt, så der er ikke andet for end altid at sikre at vi har vand på flaske i køleskabet, for med den varme her er bliver der godt nok drukket nogle litre om dagen. Aftensmaden blev spist under åben himmel med starinlys på bordet, for her bliver jo mørkt meget tidligt, og så havde vi købt forskellige slags Ben&Jerry is, det er uden tvivl en af de bedste slags is man kan få, jeg er ihvertfald helt vild med det og det var Veronika også hun fik da godt nok spist igennem.
Jakob stortrives med at undervise på UT, han er især glad for sit danskhold, som han virkelig kan få til at snakke i timerne. Men der er betydelig mere arbejde end først antaget, de skal nemlig have test hver fredag i både dansk og i HC Andersen, så der er rigtig mange timers arbejde i at rette opgaverne i løbet af weekenden.
Det var endnu en lang beretning om hvad vi får dagene til at gå med herover. Vi glæder os til at høre fra jer.
Kærlig hilsen
The Cowboy and the cowgirls
Ingen kommentarer:
Send en kommentar