Statusrapport nr. 7

Denne mail er sendt den 3. oktober 2011

Hej Allesammen

Søndag formiddag kørte Veronika og jeg til Starbucks for at forsøge at få lavet nogle af hendes lektier, hun skulle nemlig i science bruge internettet for at lave en opgave færdig, men vi skulle ikke være så heldige, vi brugte en time på at forsøge at komme på nettet, men der var et eller andet galt, så det kunne ikke lade sig gøre. Vi besluttede os for at køre ud og få handlet ind i stedet for at sidde og bruge mere tid på at forsøge. Da vi kom hjem igen var det blevet tid til at Amalie skulle til fødselsdag hos Emma. Vi ankom som de første og Amalie fik vist hvor hun skulle skifte over til badedragt. Hun havde bedt mig om at blive der hele tiden, så jeg satte mig i skyggen sammen med Emmas mor og storesøster. Da Amalie kom ud igen holdt hun virkelig øje med hvem der kom, hun fik afvide at der kun kom 1 til fra klassen resten var nogle af Emmas mors venners børn, det blev Amalie lidt ked af at høre for hun havde virkelig glædet sig til at Remi og nogle af de andre som hun leger rigtig meget med i skolen skulle komme. Men heldigvis gik der ikke lang tid inden Kristin kom og så legede de to rigtig godt sammen nogle gange kom Emma og var lidt med, men hun skulle jo også lege med de andre gæster. Efter at de havde badet et stykke tid blev det tid til kage og fødselsdagssang, kagen var betydelig bedre end den der blev serveret til den fødselsdag Karolina var til. Efter kage og sang blev der badet lidt mere og så var kl blevet 16 og de to timer var gået. Jeg fik ikke talt ret meget med Emmas mor, hun havde travlt med at tale med nogle andre, men fik virkelig talt meget med Emmas søster på 18 år som kunne fortælle mig rigtig meget om hvordan det var at være på det sidste år i highschool. Det var ret sjovt at høre om. Da vi kom hjem blev der lavet lektier og hygget og så var den søndag gået.

Mandag efter afleveringen kørte jeg hjem og fik pakket kasser ud. Blev helt færdig med at pakke alt ud i køkkenet. Havde lovet Jakob at jeg ville gå på jagt efter vores shaker og brødkniv. Jeg tømte den ene kasse efter den anden, men fandt simpelthen ikke de to ting, jeg havde taget en kasse og sat på gulvet som jeg brugte for at få den kasse som jeg var igang med at pakke ud op i en højde så jeg ikke skulle stå og bukke mig hele tiden - og ja den allersidste kasse som stod på gulvet var den kasse hvor vores shaker og brødkniv lå i....Men jeg fik da heldigvis pakket alt til køkkent ud, så det var rigtig dejligt, nu kan vi komme igang med at lave noget ordentligt mad. Pigerne blev hentet og så var det ellers hjem og igang med lektierne.

Tirsdag morgen præcis 4 uger efter at pigerne havde fået deres vaccinationer skulle de have de sidste. Vi havde fået afvide at vi bare skulle komme ud det samme sted som sidst, så det gjorde vi selvfølgelig - men nej det er ikke altid at tingene går helt efter planerne, der var nemlig ikke mulighed for at få vacvcinationer lige netop den dag, men vi fik et skema over hvornår vi kunne få dem og hvor og jeg så med det samme at der var mulighed for at få dem allerede næste dag og denne gang om aften, hvilket jo var rigtig godt så de ikke ville komme for sent i skole to dage i træk. Jeg fik afleveret Karolina og Amalie i deres klasser, først var vi lige inde på kontoret og fik skrevet under på at det var fordi de havde været til lægen at de kom forsent. Derefter samme procedure på Veronikas skole, hun fik så også en seddel med som hun skulle aflevere til hendes lærer for at de kunne notere hvilket tidspunkt hun var kommet ind i klassen på. Hun kunne jo snyde og gå hjem efter at kontoret havde fået min underskrift på at hun havde været ved lægen. Der er simpelthen så meget opsyn med eleverne på skolerne. Efter afleveringen kørte jeg afsted mod Ikea for at få købt madrasser til Karolina og Amalies senge, jeg fik også købt nogle dyner til dem. Jeg fik læsset det hele i bilen og kom til den erkendelse at der nok ikke ville være plads til det 46" tv som jeg skulle ud og hente, så det endte med at jeg kørte hjem og fik læsset det hele af og så var det ellers afsted igen mod Frys hvor jeg skulle købe en computer og hente vores tv. På vejen måtte jeg lige lave en drivethrough på Wendys for sulten havde meldt sig. Jeg ankom til Frys og fik efter lidt vejledning købt en computer og nogle andre smådele som vi skulle bruge til tvet for at vi kan komme på internettet via tvet. Vi havde i lørdags da vi bestilte tvet fået afvide at jeg bare skulle henvende mig i kassen, så skulle de nok sørger for at det stod klart til mig, men nej det var ikke klart, så jeg endte med at måtte stå i ret lang tid og vente oppe ved kassen mens en ekspedient gik ned for at undersøge hvor det var blevet placeret. Da de endelig havde fundet det, var proceduren at de skulle åbne kassen og tage tvet ud mens jeg stod og så på det og så skulle jeg tjekke om der var nogle synlige ridser eller skader på det. Lidt underligt taget i betragtning af at det var kommet i en kasse direkte fra deres lager, men sådan var det altså nu engang. Inden jeg kunne få lov til at forlade forretningen med mine ting skulle jeg også lige igennem en kontrol hvor jeg skulle vise hvad jeg havde købt og så blev min bon tjekket for om det også var det der stod på den. Heldigvis var der to der hjalp mig med at få tvet ind i bilen og så var det ellers hjem, tømme bilen og så afsted for at hente pigerne. Vi fik handlet ind på vejen hjem og så passede det med at vi kunne tage Jakob med hjem. Da vi kom hjem gik der ikke lang tid inden vores naboer (Veronica og de to drenge) kom ind for lige at skulle spørger om noget. Veronica blev tilbudt en øl og så gik snakken ellers. Da Victor kom hjem fra arbejde kom han også over og så lavede vi lidt mad med hvad vi nu hver især havde i køleskabet. Det blev ganske godt børnene endte med burger og vi voksne fik fisk. Veronica havde også taget is med herover, men det nåede vi ikke at spise inden det var blevet sengetid for børnene, så vi aftalte at vi skulle komme over næste eftermiddag når pigerne kom hjem fra skole til en gang milkshakes.

Jeg fik afleveret og så var det ellers om at skynde sig hjem for det var dagen hvor vi skulle have installeret internet og kabel. Og At&T manden kom da også kl 9 som aftalt. Han gik lidt rundt og målte på nogle ledninger og måtte konstatere at vores signal var meget svagt, så han skulle lige over til genboens have for det var der masten med ledningerne stod og det var der at signalet kom fra. Jeg kunne fra vores have se hvordan han kravlede rundt oppe i masten for at finde ud af hvad der gik for sig. Da han kom tilbage måtte han fortælle at der var et eller andet galt, så nu havde han lige kontakte en anden afdeling som skulle komme herud. Inden jeg så mig om kravlede der to fyre rundt oppe i masten og en stod ude i vores have og holdt opsyn med om de nu gjorde det godt nok. Det tog temmelig lang tid, men tilsidst var de færdige og så kunne han informere mig om at vores internet virkede - ju-huuu og jeg måtte med det samme prøve at gå på for at være helt sikker. Han baksede lidt rundt med signalet til tvet og efter ialt 5½ time kunne han fortælle at nu virkede det. Jeg spurgte om han ikke lige kunne hjælpe mig med at sætte tvet op, så jeg kunne se om det virkede, men næ nej, det kunne han ikke for hvis han nu kom til at ædelægge det så kunne jeg jo sagsøge ham...så der var ikke noget at gøre. Han måtte ikke engang tænde for tvet hvis det stod fremme, det skulle kunden selv gøre. De er godt nok bange for at man sagsøger dem for alt. Han måtte også fortælle mig at en af vores glasplader i et af skabene var faldet ned og han havde nærmest fået et hjertestop for hvad nu hvis den var gået i stykker....så han var så glad da han så at der ikke var sket noget med den. Øv vi fik ikke testet tvet. Mens han baksede rundt med vores internet gik jeg igang med at samle pigerne senge. Det var en lidt større opgave end først lige antaget, for der var godt nok mange skruer der var blevet skruet ud i Danmark som slet ikke var nødvendige. Men det lykkedes da til sidst og næsten uden at jeg kom til skade. Fik kun nogle få vabler i hænderne og fik rejst mig mens jeg stadig stod halvt inde under senge, så jeg hamrede op i sengekanten. Spørg lige om der kom mange bandeord ud på det tidspunkt. Der var jeg godt nok glad for at ham fra AT&T ikke forstod dansk for så var han nok blevet lidt chorkeret over hvor mange forskellige ord jeg kunne. Da jeg havde hentet pigerne, var det meningen at de skulle have været ude og få den sidste vaccination, men vi var ikke heldig, jeg havde nemllig kigget forkert på datoen. Det var ikke den 28 men den 18 at man kunne få vaccination om aften. Så det måtte vente til en anden dag. Vi kørte hjem og nu var madrasserne klar til at blive lagt op i pigerne senge (Jeg havde haft dem ligget pakket ud hele dagen så de havde fået den rigtige form).....Åhhh nej, det var slet ikke den rigtige størrelse på madrasserne. De var alt for store, så jeg måtte igang med hobbykniven for at få dem skåret til. Det viste sig også at dynerne var alt for store til vores dynebetræk fra Danmark, møg irreterende, men det gik trods alt. Da jeg havde fået skåret dem - altså madrasserne - til og pigerne havde fået redt deres senge gik vi ind til Veronica for at få den milkshake som hun havde lovet os. Vi kom derind og det første jeg får afvide er at nu havde hun lavet alt klart til at jeg kunne lære at lave et argentinsk måltid. Ok det var så ikke lige med i vores tidsplan, men det var mægtigt hyggeligt. Vi stod alle ude i køkkenet og lavede små dejpakker med kødfyld og så skulle de i ovnen. Jakob var ikke hjemme da det var den onsdag hvor der var filmklub på UT og det var tid til det danske bidrag (brødre af Susanne Bier (en film som vist havde rystet en del af dem der havde været der for at se den)) Jakob blev godt nok ret misundelig da han hørte at vi havde været derinde for at spise, men Veronikca havde lavet en lille madpakke til ham, så han fik også lov til at smage hvad det var at vi havde lavet.

Torsdag var første "arbejdsdag" for mit vedkommende. Jeg fik afleveret pigerne, og fik igen igen talt med Veronikas hjælpelærer om han ikke kunne kigge på hendes science hjemmearbejde, for med alle de papirer de får, er det næsten umuligt at finde ud af hvad der er lektier og hvad der er noter, og det går så hurtigt og læreren har ikke tid til at fortælle Veronika stille og roligt hvad der er lektier. Jeg nåede lige hjem og fik sat en vask over inden jeg skulle møde på Hill Elementary School. Da jeg ankom, fik jeg afvide at de var lige ved at gøre klar til en brandøvelse som de skal have en gang om måneden, men jeg kunne bare blive inde på kontoret indtil det var overstået. Alarmen bliver sat igang og pludselig kan man høre et barn komme løbende ned af gangen og skrige "mooaaarrrrrr", og en lærer løbende efter "stoooppp"....Ja, det var så Karolina der var blevet så bange at hun bare skulle afsted ind på kontoret for at komme til at ringe til hendes mor, for hun skulle helt bestemt hentes. Hun var ikke klar over at jeg var kommet, men det er jeg rigtig glad for at jeg var, for hun var utrøselig i lang tid, det endte med at skoleinspektøren spurgte om jeg ikke kunne gå med hende og hendes klasse ud på legepladsen, for vi var godt igang med at ødelægge hele proceduren - og det kan man jo ikke have (især ikke skoleinspektøren, som virkelig holder meget af at reglerne bliver overholdt) Vi gik med klassen udenfor og alle børn gik pænt stille og meget roligt, ikke en lyd kom fra dem, kun fra Karolina som virkelig snakkede og snakkede for at få afvide om jeg nu var hel sikker på at der ikke var brand noglesteder. Jeg var lidt spændt på hvordan Amalie havde reageret på det hele men det var gået fuldstændig hen over hovedet på hende at det var en brandøvelse hun var midt i. Der hvor hun har klasse er i en barak og der kan man ikke høre alarmen, så læreren får besked om det og så skal de gå udenfor og blive stående udenfor. Så for deres vedkommende var det bare at stå og vente på at komme indenfor igen. Fra alarmen gik og til alle 700 elever var ude på legepladsen og læreren havde givet besked til viceinspektøren om de havde alle elever med sig gik der præcis 3 minutter, så alle ved bare hvad de skal. Da alle var inde igen og der var kommet ro og orden på det hele, skulle jeg sættes ind i nogle af de opgaver som jeg skulle tage mig af. Min første opgave var at lære at lukke døren op for dem der gerne ville ind på skolen (meget avanceret opgave.....). Der er låse på alle døre ud til, for at sikre at der ikke kommer nogle ind som ikke bør være på skolen. På Hill har man indført at forældre kan komme og spise frokost sammen med deres poder. Og det er der rigtig mange der gør brug af, så det var hovedsageligt forældre der skulle ind for at mødes med deres børn til frokost som jeg skulle lukke ind. Derudover skulle jeg tage telefonen og i de fleste tilfælde var det bare at lave vidrerstilling til diverse lærere eller at svare på hvornår den og den klasse havde frokostpause. Her spiser alle klasser med 5 min mellemrum, så der når ikke at blive trængsel i kantinen. Da Amalie havde frokostpause kom hun ind og hentede mig og så satte vi os til at spise. 10 min senere kom Karolina, det var enormt hyggeligt at sidde og spise frokost sammen med dem og de fortalte og fortalte og alle blev udpeget og der blev vinket til klassekammerater. Da de var færdige med at spise skulle de stille sig over til den ene væg og stå der klassevis indtil deres lærer kom og hentede dem. Det er meget kontrolleret og der er ingen der smutter fra et bord uden at alt er smidt i skraldespanden. Efter frokosten tog jeg hjem og begyndte på alle mine kasser, jeg fik pakket alle kasserne til pigernes værelser ud, så nu er der ikke mange tilbage (45 stk). Jeg fik også ekstra lang tid, da Karolina og Amalie havde en legeaftale hos Emeliy (en fra Karolinas klasse), de ville blive hentet af Emeliys mor og så skulle jeg hente dem kl 17.00. Jeg fik hentet Veronika, som igen måtte ringe til mig og sige at hun lige måtte blive lidt længre i klassen for at blive færdig med nogle lektier. Det endte med at vi ikke kom afsted før kl 17 fra hendes skole og så kørte vi ellers afsted mod Jester (et område nord for hvor vi bor, oppe i bjergene) vi kørte og kørte og det endte med at jeg måtte ringe til moren og bede hende forklare mig hvordan jeg kom op til dem, for jeg kunne simpelthen ikke finde det. Vi kom "kun" 1 time forsinket.... Pigerne få virkelig et helt forkert billed af det rigtige USA for alle deres veninder bor i nogle kæmpe huse som man ikke lige finder på en hvilken som helst villavej i Danmark. Og de køre i nogle kæmpe biler. De blev hentet og vi kom da hjem uden af køre forkert en eneste gang, nu havde vi så også fået stukket en kørevejledning i hånden inden vi tog afsted fra Emeliys mor. Jeg tror hun ville være sikker på at vi ikke ville ringe til hende for at blive guidet hjem igen. Da vi kom hjem blev der lavet lektier og aftensmad. Efter aftensmaden fik vi sat tvet op og forsøgte at få det til at virke, men vi er og bliver bare ikke tekniske...Det ville ikke vise noget, hvor var det bare trælst.

Fredag morgen efter afleveringsrunden, skyndte jeg mig hjem for der kom en for at se på ovnen igen igen. da han kom var det som de andre gange, han satte sig i skrædderstilling på gulvet mens hans lærling forsøgte at få skiftet den dims som de mente kunne være problemet denne gang. Da den var skiftet fik jeg afvide at nu var det bare at prøve den af, for nu havde de faktisk skiftet alle de dimser der kunne skiftes i denne slags ovn, så det burde virke. Men lad os nu se. da de var gået ringede jeg til AT&T i det håb at de kunne sende en teknikker herud for at få det til at virke. Men inden jeg overhovedet fik lov til at tale med et "rigtig" menneske skulle man som i Dk igennem en hel række spørgsmål, der skulle ikke "tryk 1 for det og det" nej der skulle svares og det var ikke lige til at forstå hvad det var at de spurgte om hver gang, for hvor skulle jeg vide fra hvilke signal vi får??? Jeg kom endelig igennem og fik fat i en rigtig sød og meget tålmodig teknikker, som via telefonen kunne guide mig igennem det hele (det tog også kun en time....) men nu virker tv´et også og det er bare et knivskarpt billed og så har vi 200 kanaler at vælge imellem, så når jeg er herhjemme kan jeg da virkelig få prøvet nogle forskellige kanaler af. Idag så jeg Gordon Ramsay og hver gang han sagde F-ordet var der sat et biiippp ind, så kan I selv regne ud hvor mange gange der kom en biippp lyd. Mens fjernsynet kørte i baggrunden fik jeg ellers tømt rigtig mange kasser. Alle kasser der havde noget med stuen at gøre fik jeg pakket ud og hver enkelt lille snapsglas var pakket ind i 3 stykker papir, så mængden af papir er helt vild. Jeg fik hentet pigerne og så kørte vi ud til det nærmeste Mall for at købe fødselsdagsgave til Mia (Uffe og Alisons datter som blev 8 i torsdag og som vi skal til fødselsdags hos på søndag) Vi skynte os også lige ind og købe ind til madpandekager. Det var egentlig meningen at Jakob skulle have været ude og drikke øl sammen med en tysker fra UT men det blev aflyst, så han kom stor set hjem samtidig med os. Vi satte os på teressen med en drink og pigerne smed sig med det samme foran Tv´et, de syntes det var fantastisk at vi havde fået tv´et til at virke. Aftensmaden blev lige lavet om til lidt brød og ost istedet, for der var ingen af os der gad lave mad. Efter maden blev vi jo nød til at prøve at sidde i hver vores sofa, spiset Ben & Jerry is og se american football, så kan det vel næppe blive mere afslappende og amerikansk.

Lørdag morgen efter morgenmaden og lidt skypesnak tog vi ud til Uffe og Alison for at aflevere nogle af de ting som vi havde lånt af dem, de skulle nemlig holde Mias fødselsdag og skulle i den forbindelse bruge nogle af de ting som lå ude hos os. Vi fik lige snakket lidt og fik afvide at vi skulle komme kl 15 til varm kakao og boller. Derefter fik vi hævet penge til landlorden og så var det på posthuset for at lavet en moneyorder (check) som vi kunne aflevere til landlorden. Det er en ret besværlig måde, men det er den måde som de gerne vil have det på så man hele tiden kan følge pengene. Mens vi stod i kø på posthuset gik Jakob lige over i en anden forretning. Pludselig var Amalie væk, jeg blev virkelig forskrækket, for der var ingen af de andre der havde set hvor hun var henne, og så fik jeg ellers benene på nakken og løb stærkere end jeg har løbet i meget lang tid over til den forretning hvor Jakb var og heldigvis var hun der, hun havde bare ikke lige fået sagt til hverken mig eller de andre at hun var gået med far og hun havde ikke sagt til Jakob at hun ikke havde sagt det til os, så han troede at alt var ok indtil han så mit ret vilde udtryk i ansigtet da jeg kom ind i forretningen. Vi fik ordnet hvad der skulle klares på posthuset og så var det blevet tid til at pigerne skulle over til Kristin som de havde en legeaftale med. Da vi andre kom hjem kom naboens pige på 11 år ind og spurgte om Veronika ikke havde lyst til at komme ind til hende og lege og det ville hun rigtig gerne, de hyggede sig vist rigtig godt, hun blev ihvertfald derover og spiste aftensmad. Karolina og Amalie havde også rigtig hygget sig hos Kristin og da vi kom for at hente dem havde de lavet muffins med godt med icing på i alle mulige farver og godt med krymmel på. Efter aftensmaden satte vi os godt til rette i sofaen for at se Longhorns (UT`s college football hold) spille. Det er så stort, da vi kørte rundt i området var der så mange steder at longhorns farver og flag var hængt ud. Det er ret festligt at se sådan en kamp, der sker betydelig mere end i en dansk fodboldkamp. Og så vandt Longhorns stort.

Det var så endnu en opdatering, vi håber at I alle har det godt og vi glæder os til at høre fra jer

Knus fra

The cowboy and the cowgirls