Lørdag morgen var en rigtig slappe morgen, alle spiste morgenmad når de havde lyst og hvad de havde lyst til. Kl 11 stadig iført nattøj smed vi os foran tv´et for der skulle Longhorns (UT´s football team) spille en af de vigtigste kampe, nemlig mod Oklahoma university. Det er lidt a la FCK-Brøndby, de hader hinanden for et godt ord. Flere dage før kampen havde Jakob set i universitets daglige avis hvordan de to hold svinede hinanden til. Så det var en kamp vi måtte se. Longhorns fik i den grad bank, de havde forventet at de ville tabe, da deres hold hovedsagligt er freshman (dvs. 1. års studerende) så de er stadig uerfarene, men om et års tid bliver de rigtig gode.
I en af pauserne nåede jeg lige at sætte kartofler over til en gang kartoffelsalat som vi skulle have med ind til Veronica og Victor om aften. Det skal man ikke gøre for det glemte jeg jo alt om, så i den næste pause kom jeg i tanke om dem og der var det jo forsent, de var kogt helt ud... Da kampen var slut kørte jeg ud for at købe kartofler, de første havde vi jo glemt, så de var kogt til mos, men så var aftensmaden til søndag i det mindste lavet. Men der kom selvfølgelig nogle andre småting i kurven, når man er afsted kan man jo ligeså godt få købt det man ved at man mangler. Tror lige at det skal nævnes at vores køleskab ikke er ret stort og man køber jo ikke mælk eller vand i en liter kartoner, vi er jo oppe i 3½ liters plasticflasker, og når man både skal have vand, mælk, juice og øl, så er der ikke meget plads tilbage og derfor kan jeg ikke rigtig købe stort ind. Da jeg kom hjem var der ryddet op i køkkenet og pigerne var igang med badet, kartoflerne kom på og denne gang holdt vi øje med dem. Vi fik lavet kartoffelsalat og salat. Og så var det faktisk tid til at vi skulle afsted. Middag hos Veronika og Victor. De stod for at grille lammet.
Maden var ikke helt klar da vi kom derind, men det havde vi nu heller ikke regnet med, for vi så godt at de kom hjem fra byen af (de havde været til fødselsdag), snakken gik og pigerne, Benja men især Nico legede. Det er så sjovt at se Nico hver gang han ser Veronika så bliver hans blik helt sagligt og han skal bare rører ved hende hele tiden og sidde ved siden af hende. For en uge siden var han herinde og lege og fandt en Hannah Montana kjole og siden da har den bare hængt på ham. Det er det første han tager på når han kommer hjem fra skole og han render rundt med den hele tiden. Hans forældre har dog sat grænsen, da han ville have den på i skole. Det kunne de ikke tillade - kan ikke forstå hvorfor. En dreng i en skinnende rød kjole er da meget normalt. Nogle billeder fra aften...
|
Veronika & Veronica |
|
Benja |
|
Nico |
|
De er vist ikke helt vilde med maden |
|
Han ææælsker hende |
|
Så er der øl... |
Maden blev serveret, først for børnene, så de kunne komme ud og lege igen og derefter spiste vi andre. Efter maden fik de lov til at sidde og se en film, mens vi lige drak en kop kaffe og inden vi så os om sov alle på nær Veronika og Nico. Og så blev vi enige om at det nok også var tid til at vi andre skulle finde hjem.
|
TV hygge |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar