Columbus-day... Fridag eller ikke fridag, det er ikke lige til at finde ud af. Ihvertfald startede morgen meget afslappende eller gjorde den...Vi kom lidt sent op kan man vist godt sige, men ikke at vi havde travlt af den grund. Pigerne havde nemlig fri og Jakob og jeg skulle til Skole-hjem samtale kl 9.00. Men vi havde lovet at vi ville se efter Nico mens Veronica og Victor var til skole-hjem samtale. Det endte med at vi alle rendte rundt i underbukser da de kom for at aflevere ham...
Det er lidt sjovt, herover er der simpelthen en hel dag der er afsat til skole-hjem samtale, eleverne har fri men det har forældrene ikke, så det bliver deres problem at få den kabale til at gå op med både at komme til skole-hjem samtale og til at få passet barnet.
Kl. 9 mødte vi så op i Ms. Claybrooks klasseværelse. Aftalen var at Ms Monreal også skulle komme, for de ville gerne holde en samlet samtale. Og vi sad næsten og fik røde øre, de blev virkelig rost til skyerne. Samtidig fandt lærerne også ud af hvor stor forskel der er på de to piger, hvilket de ikke rigtig havde lagt mærke til før. De ser dem jo kun sammen når de leger rundt ude på legepladsen. Claybrook kunne fortælle at Karolina var begyndt at sige meget og at hun havde et bestemt ansigtsudtryk når der var noget hun ikke forstod eller ville tage for gode varer. Hun elskede at undervise hende. Amalie var også begyndt at sige meget og det var tydeligt at hun var rigtig god til matematik. Hun havde en god forståelse og var meget integreret i klassen. Ud over at vi fik afvide hvordan det gik, udvekslede Claybrook og Monreal også ideer til hvordan de skulle få pigerne meget mere med i timerne. Monreal bruger googletranslate meget, Amalie får lov til at sidde og skrive sammen med en fra klassen, så de kan lærer mere om himamdem. Claybrook brugte mere googletranslate til at lade Karolina sidde og skrive historier på dansk og så oversætte dem til at klippe ud og klister ind i hendes dagbog. Alle elever skriver hver dag deres egen dagbog.
Efter samtalen som tog lidt over 30 minutter kørte jeg Jakob til bussen inden jeg kørte hjem. Pigerne var gået over til Veronica (hun havde lokket med kage...) Da jeg kom for at hente dem ville de lige se den film de var igang med færdig. Det var Kung-Fu panda. Jeg satter mig og snakker og da den sluttede skulle Nico og Karolina lige lege Kung-Fu panda....Hvad sker der, efter de har løbet rundt i stuen og sparket ud efter hinanden på bedste kungfu maner og vi utallige gange havde bedt dem om at stoppe, rammer Karolina Nico ret hårdt på armen - hvad gør Nico...Han vender sig om og med knytnæve rammer han Karolina lige i hovedet. Sådan går det når man skal lege vildt. De var begge klar over at det var selvforskyldt, så der kom ikke en lyd fra nogle af dem. Men det var meget tydeligt at de virkelig havde haft det sjovt mens det stod på.
Så var det tid til at vi skulle afsted. Jeg havde i sidste uge fået en meddelse om at vi skulle huske at pigerne skulle have den sidste vaccination. Så vi måtte afsted for at være sikker på at vi ville nå det denne gang. Vi kørte over på Burnett Middle School, hvor vi fandt gymnstiksalen. Det var de samme sygeplejesker som havde stukket dem sidste gang hvor pigerne havde skabt sig lettere hysterisk. Denne gang gik det heldigvis meget bedre, ingen af pigerne sagde en lyd da de blev stukket. Veronika skulle ovenikøbet have to vaccinationer. Og de skal alle 3 have endnu en igen i december og igen til marts.
Efter vaccinationerne kørte vi ud for at handle ind til en drømmekage, og da vi kom hjem gik vi ellers igang med at bage kage, lave de sidste lektier og hygge. Da Jakob kom hjem, han havde nemlig ikke fri, "børnene" (som Amalie og Karolina kalder de studerende) skulle undervises, fik vi aftensmad og så blev der ellers spist drømmekage, den blev ikke helt som Bovst, men alt taget i betragtning og det faktum at jeg endnu ikke kender ovnen helt, så blev den egentlig meget god.
Grunden til at vi ikke helt kunne finde ud af om det var en fridag eller ej, var fordi skoleelever havde fri, bankerne holdt lukket, forretningerne var åbne. Og når vi spurgte folk om dagen, så var der ingen der kunne komme med et konkret svar, det var sådan lidt svævende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar