Statusrapport nr. 8

Søndag efter at vi havde skypet tog vi i kirke, det var endnu engang noget af en oplevelse. Da vi kom derind sad der et band og spillede, og det var virkelig rytmisk og med gang i den, hold da op hvor folk svingede og sang med, en del stod også med armene over hovedet og svingede med i takt med musikken - det var som at være til en rockkoncert.Efter en del numre, var det blevet tid til at der skulle være dåb og det var jo ikke som vi forestiller os en dåb. Nu var vi jo i en baptist kirke og der er det altså voksendåb. En hele famile skulle dåbes, og de blev enkeltvis dykket helt ned under vandet. Lidt spøjst. Efter den normale kirketid havde Veronika lyst til at deltage i et arrangement der var for 5-6 klasser, og det var jo en god mulighed for at møde nogle andre på hendes alder fra vores nabolag. Imens kørte vi Karolina og Amalie ud til Remi hvor de havde lavet en legeaftale. Veronika blev hentet og så kørte vi ud og fik handlet lidt ind, lidt vin og andre småting.

Det blev tid til at hente Karolina og Amalie da vi skulle ud til Mias fødselsdag (Uffe og Alisons datter)Og som sidst gik der ikke lang tid før vi ikke så noget til nogle af børnene. K-A legede med Mia og Veronika legede lego og så tv med deres den ældste søn. Efter varm kakao, boller og den traditionelle fødselsdagskage, blev der også tid til et glas kølig hvidvin på terrassen.

Mandag efter at pigerne var afleveret, denne gang var Jakob med til alle afleveringerne, kørte vi ind til byen, jeg skulle mødes med Heidi til en kop kaffe. Heidi er Ms Hendersons søns træner og så er hun dansk. Vi faldt bare i snak med det samme, hun har været i USA i 3 år. 36 år, oprindelig fra Svendborg, pædagog fra Odense, læst i England og nu taget en master i USA. Har så lige fået job her i Austin. Når jeg siger træner, så betyder det at hun hjælper handikappede (både psykiske og fysiske) med at finde nogle redskaber til at håndtere dagligdagen. For Hendersons søns vedkommende bruger de svømmehallen til at skærpe hans koncentration. Vi fik virkelig snakket og jeg er sikker på at det ikke er sidste gang at vi skal tilbringe formiddagen med at tale og drikke kaffe. Da jeg kom hjem fik jeg hentet pigerne, Veronika var helt træt, hun havde haft 3 tests i løbet af dagen (Matematik, Science og World Culture) så hun havde haft nok at se til. Vi fik handlet ind og regnede egentlig med at vi lige kunne nå at tage Jakob med hjem fra bussen, men han var allerede nået hjem. Pigerne havde simpelthen så mange lektier for at aftensmaden blev indtaget ret sent, men udenfor i en nu meget behagelig temperatur. Ulempen er blot at det bliver så mørkt så hurtigt, men så er det jo godt at vi har fundet alle vores fyrfadsstager frem.

Tirsdag blev en dag hvor jeg rigtig fik skypet med familien derhjemme. Først ringede Farmor og Karsten, derefter farfar og Lone og til sidst endte jeg med at tale med hele familien som fejrede min mors fødselsdag. Det var simpelthen så dejligt for jeg fik mulighed for at "være med" til fødselsdagen, godt nok blev der skålet i rødvin i Nyborg og det var ikke lige tidspunktet for det, men et glas juice blev det da til. Og der blev snakket. Jeg fik selvfølgelig talt med min mor, Per & Vivi var der også og oldemor og Svend. Så snakken gik. Det er simpelthen fantastisk at jeg kan sidde her i Texas og tale med alle familiemedlemmerne i Nyborg og føle at jeg også var en del af fødselsdagen. Som pigerne siger, det eneste dårlige ved skype er at man ikke kan kramme. Jeg fik hentet pigerne og så var det tid til lektier og aftensmad.

Onsdag fik jeg virkelig taget et ordentligt ryk med kasserne, efter at have afleveret tog jeg hjem og gik igang med det samme, der var simpelthen nogle ting som vi ikke rigtig kunne forstå hvor var henne, så der var ikke andet for end at åbne kasserne fra en ende af. Jeg fandt dog også hvad jeg søgte, så det var rigtig godt. Vi var begyndt at tro at det ikke var kommet til USA. Jeg fik hentet pigerne og da vi er på vej ud står Karen med deres lille nye hundehvalp udenfor og venter på hendes søn. Den var bare ikke til at stå for, så pigerne fik rigtig klappet og nusset den mens jeg fik talt lidt med Karen. Præsidenten for bestyrelsen kom også forbi og hende fik jeg også talt med, hendes datter Elisabeth fra 5 klasse er meget glad for Karolina og Amalie, så de stod og talte mens jeg fik en snak med moderen. Det var rigtig hyggeligt. Da vi kom hjem kom Nico (naboens søn) ind, han kunne høre at vi var hjemme og ville gerne lege, så Karolina og ham legede mens Amalie lavede lektier. Karolina gik ind til Nico og vi andre hentede Veronika, tog hjem til nybagte boller (ikke lavet fra bunden, det var den meget hurtige og knapt så gode læsning, nemlig færdig dej i dåse der blot skulle skæres ud og i ovnen - ikke noget vi kan anbefale, men det skulle prøves...) Karolina endte med at blive inde hos Nico og spiste aftensmad, vi andre snuppede en pizza fra fryseren og nogle majs. Jakob var ikke hjemme, han skulle til international scholar meeting - social hour - Et socialt arrangement for de internationale professorer. Det havde vist været ganske godt på nær maden som bl.a. bestod af friturestegte pickels, friturestegte pølser svøbt i en eller anden form for dej. Det var vist ikke lige det bedste.