lørdag den 29. oktober 2011

Tailgating - Lørdag d. 29. oktober

Under morgenmaden blev der lagt den helt store slagplan for dagen. Pigerne ville gerne ud og se på halloween tøj, Amalie skulle helt sikkert have nogle nye sko og Jakob og jeg ville gerne ind til downtown til tailgating (forklaring følger)

Vi startede med at køre ud til The Domain, som er et lækkert nyt område med forskellige forretninger, nogle dyrer end andre. Vi fandt en skoforretning med børnesko og efter at Amalie havde kigget på sandaler, bestemte hun sig for et par kondisko istedet, for de sandaler de kunne byde på var ikke lige hendes stil - hvilket vi er glade for, det var nemlig sandaler med høje hæle eller plastik sandaler med rigtig mange forskellige farvede perler og glimmer. Lige lidt for meget. Hun fandt sig et par flotte kondisko og Karolina fik også et par sko.

Derefter gik turen igennem en kæmpe lækker sportsforretning, der var ikke den sportsting man ikke kunne få. Og vi fandt også en Longhorns forretning som vi også lige var inde forbi.

Så blev det tid til at finde en Halloween forretning. Der er forretninger, som f.eks. "The Halloween Ekspress" der kun har åbent op til Halloween og så lukker de igen, forretningen står tom indtil næste år. Pigerne fandt nogle forskellige kostumer, men da vi så prisen, blev vi godt nok lidt chorkeret og gjorde hvad vi kunne for at overbevise dem om at det kostume de havde fra sidste år stadig var rigtig godt. Man skal nok ikke vente med at købe kostume til 2 dage før selve halloween. Vi endte med at købe lidt tilbehør til det tøj vi havde derhjemme i udklædningskassen istedet.

Derefter kørte vi ind til downtown, vi havde læst at 6th street ville være spærret af til noget halloween fest, men ikke hvornår det skulle læbe af stablen. Da vi kom derind kunne vi ihvertfald konstatere at der ikke var nogen fest endnu, 6th street var ikke lukket af og der var slet ikke gang i gaden, det virkede som en rigtig kedelig gade, så pigerne fik ikke rigtig set alt det sjove der sker i gaden.



Så gik turen ellers ned mod UT Stadion. Longhorns skulle spille på hjemmebane og når de skal det, er der normalt tailgating...

Og hvad er så tailgating? Det er simpelthen en social begivenhed som finder sted på bagsmækken af bilen inden kampen starter, det var det oprindeligt, nu har det udviklet sig til en stor fest rundt om stadium. Men man kan stadig se folk stå i parkeringshusene med grillen, tv´et og en køleboks med øl.
Inden man skal ind og se kampen starter man med tailgating, og en del tager til tailgating uden at skulle ind og se kampen. Og det var det vi ville prøve. Der var mange af Longhorns sponsorer som havde sat stande op og vi blev tilbudt både is, kaffe, hotdogs, samdwich og så fik vi rigtig mange forskellige reklameting og rabatkuponner til bl.a. burgersteder.

Stemningen er fantastisk, og det bedste er at man ser ikke folk rende rundt og te sig tosset pga alkohol. Man ser mange med en øl i hånden, men ser man godt efter vil man se at det enten er en alkoholfri eller en light øl. Musikken spiller, rigtig mange har sat deres tv op og følger optakten og nogle hele kampen mens de sidder og griller sammen med venner. Der er nogle "fester" der er lukkede, men bare det at gå igennem det hele og se alle stor som lille, ung som gammel i brændt orange som jo er Longhorns farve er en oplevelse. det ville selvfølgelig være endnu bedre hvis man selv skulle ind og se kampen, men det havde ikke været muligt for os at få billetter som vi kunne betale. De billetter som var tilbage lå på en startpris på $100 og med en familie på 5, tja.....behøver jeg sige mere.















Efter at have gået rundt i et par timer, var alle meget trætte og vi kørte hjem, hvor den kom til at stå på hygge foran tv´et hvor aftensmaden også blev indtaget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar