lørdag den 22. oktober 2011

Hill Carnival & Sleep-over - Lørdag d. 22. Oktober

Morgenmaden blev spist i hold mens vi skypede med Anne & Jacob, det var så dejligt at snakke med dem igen. Da vi havde spist var det blevet tid til at tage afsted til Karolina og Amalies skole, hvor det store carnival skulle afholdes. Carnival er ikke lige det vi ville kalde det, nok nærmere et lille tivoli.

Vi fik lige pludselig ret travlt, for jeg skulle være der kl. 10 hvor det hele startede. De sidste par dage inden de hele skulle løbe af stablen var der sendt mails ud om at der manglede frivillige til at passe de forskellige boder, så jeg havde sagt ja til at tage en tjans i Amalies klasses bod, som var sodavandboden, jeg skulle stå der mellem kl 10 og 11. Lige så snart at vi fik parkeret skynte jeg mig afsted og efter at have løbet rundt på skolen et stykke tid mødte jeg en mor fra Karolinas klasse, hun syntes at jeg så lidt forvirret ud, så hun fik guided mig i den rigtige retning til hvor den bod jeg skulle stå i var henne. Heldigvis var der ikke travlt, så der var god tid til at stå og snakke med de andre forældre der også stod i boden. Jeg fik også lavet en legeaftale til alle tre piger med en mor fra Amalies klasse. De havde en pige i Amalies klasse og en pige i 6. klasse på Murchinson (Veronikas skole) så vi aftalte at vi skulle komme over til dem om tirsdagen efter skole så pigerne kunne nå at lege lidt. Mens jeg stod i boden var Jakob og pigerne rundt og kigge, men der gik ikke lang tid inden at pigerne var afsted for at lege med veninderne så Jakob stod også henne ved boden.

Da min vagt var slut gik vi alle sammen rundt og kiggede. Pigerne havde allerede prøvet nogle forskellige ting. Konceptet var at vi på forhånd havde købt nogle billetter som pigerne havde fået og så kostede hver ting x antal billetter, så pigerne måtte selv holde styr på det, men der gik ikke lang tid inden de var henne for at hente en ny ration billetter hos os.






En af de ting der virkelig trak hos især Karolina var Petting-zoo, det at kunne komme ind og holde og ae kaniner og høns, en enkelt gris og hest, det var bare lykken.






Der var selvfølgelig også deres lærer og mange af de andre lærer og så var Ms. Caroll der også, det er skolesekretæreren, som bare har ndtaget en meget stor plads i pigerne hjerte, de kan simpelthen ikke tage hjem fra skole før de har været inde og sige farvel til hende. Hun ville gerne stille op til et billed.



Jakob var også ganske tilfreds for UT longhorns cheerleaders og mascot kom også forbi og gav et show.






Også var der også en vaskeægte longhorns...



Og naturligvis var vores naboer der også, så dem fik vi også en god snak med



Efter at have tilbragt et par timer til carnivalet blev vi enige om at tage hjem og spise frokost og få lavet nogle lektier. Inden vi gik kom en far til en dreng fra Karolinas klasse over til os, hans søn Vincent ville simpelthen ikke med hjem før han havde fået sagt farvel til Karolina...Meget sødt.

Vi fik klaret de fleste lektier og pakket dyner og toilettaske til pigerne, for de skulle ud på deres første sleep-over. Uffe og Alison havde spurgt om pigerne ikke ville sove hos dem, så skulle de holde hyggeaften med popcorn og danske film. Vi havde tre piger der bare ikke kunne vente på at klokken skulle blive 17.30.

Da vi kom ud for at sætte pigerne af, blev vi bdt på et glas kold hvidvin på teressen, og det kunne vi jo ikke sige nej til. Derefter blev pigerne kysset farvel og vi tog afsted.

Vi havde set at der skulle være en trailer food festival, så det var første stop på vejen. det var simpelthen den ene trailer efter den anden med forskellige tilbud med mad, placeret på en stor plads. 

Et rockband spillede i den ene ende af pladsen. Der var en helt fantastisk stemning, og det var mange forskelligetyper mennesker der gik rundt og kiggede og smagte på det forskellige mad.

Vi prøvede en berlin inspireret kebap...Den havde aldrig set skyggen af Berlin, den var simpelthen så stærk, selv Jakob som godt kan lide spicy food måtte erkende at den var godt krydret, så godt at vi ret hurtigt måtte købe os noget at drikke for at få den værste brand i halsrøret slukket. Pladsen hvor hele det her arrangement blev afholdt ligger så smukt, med udsigt ud over Austin downtown, solen var ved at gå ned og det giver et helt specielt lys, musikken i baggrunden og så at gå rundt at se på alle de her forskellige trailer, nogle mere kunsterisk udformet end andre.






Da vi havde gået rundt og suget indtryk til os tog vi ind til downtown. Vi gik lidt rundt og endte på 6th street. Det er en gade hvor der virkelig er gang i den. Helt sikkert et sted hvor mange af de studerende befinder sig i weekenden, hele gaden er fyldt med diverse former for barer og spisesteder, men det er helt sikkert barerne der fylder mest og der er live musik i langt de fleste. Og det publikum der gik op og ned af den gade var godt blandet. Vi undrede os godt nok over hvorfor mange vi mødte var malet i ansigtet og gik i nogle flotte kjoler, vi har senere fået afvide at mexikanerne fejrede de dødes dag og derfor var mange klædt ud som skeletter og døde. Det var sjovt at se hvordan flot pyntet hestevogne, cykeltaxier og gamle rockere på harley Davidson kørte op og ned af gaden.



Efter at vi havde gået op og ned af gaden og jeg havde fået taget en del billeder af alle de sjove ting vi så, der er allerede nu pyntet rigtig meget op til halloween, gik vi ind på en bar og satte os med en øl, mens vi hørte livemusik og han kunne virkelig synge. Det var super godt.







Efter at have siddet og rocket med en times tid eller to, kørte vi hjem hvor vi delte en flaske god rødvin mens vi spiste lidt ost.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar