fredag den 14. oktober 2011

Dillo Awards fredag d. 14. oktober

Den store dag...Karolina havde fået afvide at hun ville modtage en dillo award for hendes præsentation af de ting hun kunne lide. En dillo award er et diplom på at man har ydet noget ekstra i klassen, en gang om måneden bliver de elever der har gjort sig fortjent til awarden kaldt op på scenen under morgensamlingen og så får de deres diplom og bliver hyldet af resten af eleverne på skolen. Dette havde Karolina fået afvide at hun skulle og hun var så spændt, ja det var vi andre da egentlig også for vi vidste ikke helt hvad det var det hele gik ud på. Da vi ankommer til skolen om morgen tager Claybrook fat i mig og siger at jeg lige skulle vide at Amalie også var indstillet til en, så vi kunne adviser hende om at hun skulle rejse sig og gå op på scenen når hun hørte sit navn. Det skabte selvfølgelig lidt tumult, for så skulle Amalie pludselig også forholde sig til at hun skulle op og stå foran hele skolen.

Morgensamling i gymnastiksalen/kantinen
Mr. Putnam

Heldigvis var det Mr. Putnam der stod for morgensamlingen, han er simpelthen så sød og har altid tid til at sætte sig på hug og tale med børnene. Alle holder virkelig meget af ham, selvom jeg har hørt fra pigerne at han kan være rigtig sur, de har hørt at "han har smidt en dreng ned på jorden og sat sig på ham fordi han sagde F-ordet" (historien om 5 fjer der blev til 20 høns...)

Mr. Putnam startede med at råbe nogle andre op og pludselig siger han Karolina, hun rejser sig rigtig stolt og gå op på scenen og får udleveret hendes diplom, samtidig med at han kalder hende op siger han også at hendes søster Amalie havde fået et, så naturligvis rejser hun sig også og går op på scenen, men får ingen diplom, så hun var noget forvirret. Det er simpelthen fordi han ikke var nået til hendes navn endnu, han vidste bare at de begge skulle have, så der går et stykke tid inden han igen råber Amalie op og så fik hun sit diplom. Hun fik det for at have stået foran hele klassen ved tavlen og havde lavet et regnestykke. Som Mr. Putnam sagde, det lyder måske ikke af ret meget, men det er noget af en overvindelse der skal til at stille sig efter 5 uger i et fremmed land og så tale engelsk foran hele sin klasse.


Den forvirring med diplomet var mere end Amalie kunne klare, så da hun kom ned igen var hun simpelthen så ked af det, hun troede hun havde gjort noget forkert. Hun blev trøstet og kom med Karolina ind i Claybrooks klasse for hun ville gerne have nogle billeder af de to piger. Jeg fik desværre ikke taget billeder, men optaget det hele på video istedet. Men Claybrook har heldigvis sendt de billeder hun tog efter morgensamlingen til mig.



Karolina & Ms Claybrook

Efter at have afleveret de andre kørte jeg hjem og gik over til Veronica, vi havde aftalt at vi skulle ud og gå. Efter 1½ times tur rundt i nabolaget, kom jeg hjem og fik skrevet en mail til Monreal om hvorfor Amalie havde været så ked af det, for det havde vi ikke fået talt med hende om, og hun skulle vide at vi var meget glade for at hun også havde indstillet Amalie til en award, hun skrev tilbage at hun selv havde været rigtig forvirret, hun troede at hun måske ikke havde fået indleveret papirerne det korrekte sted siden at Amalie ikke fik sit diplom, så hun var rigtig glad for at se at det blot var Mr. Putnam der havde været for hurtig til at sige Amalie.

Da jeg hentede pigerne kørte vi ud for at købe en DVD afspiller der både kunne afspille danske og amerikanske DVD´er. Vi fik en for den nette sum af $28, derudover fik vi købt fødselsdagsgave til Leah som de skulle til fødselsdag hos lørdag. Vi købte den samme sted som hvor vi havde købt vores TV så jeg fik ekspedienten til at vise mig hvordan jeg skulle sætte den til vores TV, og det var meget let. Da vi kom hjem skulle jeg sætte den til mens pigerne fik lavet aftensmad...Og det gik bare alt andet end godt, der var virkelig tale om at jeg havde meget dårlige teknologiske vibes...Istedet for at få DVD'en til at virke præsterede jeg at få tv'et til at gå en tur. Signalet forsvandt simpelthen, og spørg lige om jeg blev hidsig... Efter at vi havde spist og pigerne var kommet i seng ringede jeg til AT&T hotline for at høre om de kunne hjælpe mig og det kunne de heldigvis. DVD'en fik vi ikke sat til, men vi fik tv'et tilbage.

Jakob havde været ude og drikke et par øl med med nogle af de andre lærer fra UT. Det var vist noget af en knapt så hyggelig sammenkomst som han havde forestillet sig. Der var et par meget selvglade fyrer imellem, som meget gerne ville høre sig selv tale hele tiden, så han kom meget tidligere hjem end jeg havde troet, men det var vist meget godt med mine manglende tekniske evner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar