Jakob skulle ind til UT tidligt for at bliver klar med de sidste opgaver inden han skulle igang med undervisningen, så han blev afleveret ved bussen mens pigerne spiste morgenmad og fik gjort sig klar. Efter at pigerne var blevet afleveret, kørte jeg tilbage til Hill, hvor jeg havde lovet Amalies lærer at jeg ville komme og hjælpe lidt til i computerrummet. Og det var tydeligt hvorfor der var brug for lidt ekstra hænder, 21 børn der alle skal have logget ind på den rigtige server, skal have skrevet en historie om halloween og derefter printet og gemt på USB-stik det kræver lidt mere end bare lige. Nu skal det også siges at det tog temmelig lang tid at få alle 21 på den rigtige server, det er et lidt tungt system kunne jeg forstå, ikke at jeg ved noget som helst om det...
Men det var ihvertfald sjovt at gå rundt og hjælpe og der var virkelig nogle meget kreative imellem, men bestemt også nogle som ikke lige var alt for hurtige og som i en dansk klasse var der den lille nørd, som med det samme tog hovedtelefoner på så han ikke blev forstyrret af larmen og som fik skrevet en lang historie og virkelig gjorde meget ud af at stille den flot op. Der var også den dreng som man bare med det samme kan se at det er ham der laver balladen i klassen og ganske rigtigt, ms Monreal måtte op til flere gange bede ham om at sætte sig, om at tie stille og om at gøre hvad der blev sagt. Så er der 3-kløveret som bare sidder i det ene hjærne og fniser og snakker, og ikke lige får hørt hvad opgaven går ud på. Drengene som hellere vil spille computerspil og derfor meget hurtigt bliver færdig med opgaven og vist ikke lige til Ms Monreals tilfredshed. En dejlig blandet klasse.
Efter timen som blev lidt længre end egentlig planlagt tog jeg hjem og fik lidt styr på vasketøjet. Amalie havde hele natten ligget og nyst og imorges var hun helt sat til, så det var tegnet til at hendes dyne, hovedpude mm skulle vaskes og alt skulle luftes igennem. Jeg fik også talt med Anja og Carsten og det var bare så dejligt at tale med dem igen. Pigerne blev hentet og så tog vi ud og fik handlet ind. Veronika ringede (nu har hun fået en mobil, så hun kan ringe når hun er færdig om onsdagen og torsdagen, vi har aftalt at der er ingen grundt til at jeg starter bilen før hun er helt færdig, så hun begynder bare at gå hjem og så tager jeg hende op på vejen) og meddelte at hun havde fri, men ikke kunne finde os. Og det var der ligesom ikke noget at sige til, da vi jo rendte rundt i H.E.B. Hun kom over til os og så tog vi hjem og gik igang med lektierne.
Da Jakob kom hjem var der heldigvis tid til en lille eftermiddagsdrink ude i haven, det skulle nemlig efter vejrudsigten blive en af de sidste sommerdage, temperaturen skulle imorgen falder til 76-77 F, hvilket svarer til 24 grader. Men det er faktisk ret koldt om morgen inden solen kommer på himlen, ikke Danmarks koldt, men nede i en 10 grader, så pigerne starter i fleecetrøjer og syntes det er hundekoldt at gå det stykke fra bilen og ind på skolen. Mens vi sad og snakkede i haven smurte pigerne madpakker. Efter aftensmaden fik pigerne lov til at se lidt tv og så var det ellers i seng, så vi andre kunne smide os i sofaen foran tv´et, ikke at vi så ret meget for Jakob skulle arbejde og jeg havde også en del at lave.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar