Hej allesammen
Lørdag har været en god dag. Imorges ringede agenten for landlorden og sagde, at vi var blevet godkendt til huset, så vi skulle mødes med ham i løbet af eftermiddagen og underskrive kontrakten. Og endnu engang mødte vi ikke andet end hjælpsomhed - vi forhørte os, om han vidste hvornår og hvordan vi så kunne få en forsikring på den bil, vi har købt herover, som bare stod og ventede på os.
Og inden vi så os om, havde vi hans forsikringsagent i røret og fik fluks arrangeret det, så 1 time senere fik vi en fax om, at vi var forsikret med bilen.
Vi var stor set kun lige kommet hjem da landlordens agent ringede at han gerne ville mødes med os for at få underskrevet div. papirer og hvor ville han mødes ... inde midt i Austin. Så på den første dag med bil begav vi os ind midt i byen og på god gammeldags maner med et kort på skødet fandt vi uden at køre ret meget forkert det sted hvor vi skulle mødes. Vi fin underskrevet vores kontrakt og imorgen får vi så den endelige kontrakt med alle underskrifter mm.
Vi fik også købt alle de ting der stod på den liste vi fik stukket i hånden på Veronikas skole om præcis hvilke mappe, penalhus, papir og notesbog der skal bruges i løbet af året. Listen til K/A skole er endnu værre, her er der nemlig hvilke mærker og modeller det skal være, helt ned til hvilke slags viskelæder der skal købes.
Den anden forretning har et kæmpe stort udvalg af gode vine, øl og lækre oste, så ja vi måtte fejre dagen idag med en god flaske rødvin og ost.
Imorgen skal vi så til barbeque hos en, som vi ikke har nogen ide om hvem er. Vi ved bare at manden vist nok hedder Uffe og er fra Danmark, kvinden hedder Alison og så har de 3 børn. Men Jakob ved ikke rigtig hvordan de er kommet i kontakt med os. Så det skal nok blive fornøjeligt.
Sov godt allesammen.
Knus fra "the cowgirls and the cowboy"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar