Kl 07.30 var vi afsted fra den oliestinkende by "Post". Vi valgte bare at køre og så finde et sted hvor vi kunne få noget morgenmad og en kop kaffe. Og det lykkes os at finde et glimrende sted, et lille sted "in the middel of nowhere". Vi besluttede at vi ville tage maden med, for nu var det bare om at komme hjem. Pigerne fik hver et stor tyk pandekage med sirup og appelsinjuice, vi delte en bagles med smørreost og friske jordbær og så naturligvis en tynd dårlig kop kaffe, men maden var super.
Vi kørte på en meget lige og meget kedelig landevej hvor der ikke lå et eneste hus og pludselig som det eneste hus ligger der det her lille sjove sted. Det hed "The really really good beef jerky shop" og solgte forskellige former for jerky. Så kl 9 stod Jakob og jeg og smagte på både rensdyr jerky, buffalo jerky og en almindelig jerky. Det var et fantastisk sted, vi talte med ejeren og han fortalte at det var hans egen opskrift. Vi endte selvfølgelig også med at købe noget med hjem, det var lidt peberet, men hold da op hvor smagte det godt.
Da vi nåede Austin var vi lige inde og købe ind så vi kunne klarer og til dagen mandag morgenmad. Omkring kl 14.00 nåede vi Baywood drive lige tids nok til at se EM finalen i fodbold, bilen blev pakket ud og alt blev bare smidt ind i garagen, det måtte vi tage stilling til senere. Pigerne var glade for at være hjemme igen, det første de gjorde efter at have været hele huset igennem var at tænde for tv´et mens vi andre slappede af med en fodbold kamp.
Resten af dagen gik med en lille smule udpakning, der blev sat et par vaske over og ellers ikke så meget.
Vi havde en fantastisk ferie og vil helt sikkert overveje om vi ikke skal tage 6 uger rundt i US national parks næste sommer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar