Da vi stod op havde både Karolina og Amalie det meget bedre, men de var godt nok sultne, så mens Jakob fik lavet lidt morgenmad, fik vi pakket lidt sammen. Efter morgenmaden fik vi pakket telt mm sammen. Kl 10.10 var bilen pakket og vi var klar til at tage afsted. Billeder fra campingpladsen.
Inden vi kørte mod Texas var vi lige forbi Vietnam Veterans Memorial State Park. Det er er det første store Vietnam mindesmærke i USA. Det er i øjeblikket den eneste State Park dedikeret udelukkende til veteraner fra Vietnam-krigen.
Mindesmærket blev opført af Jeanne og Dr. Victor Westphall efter drabet på deres søn, US Marine Corps Premierløjtnant Victor David Westphall III. Som var blandt de seksten unge mænd i hans enhed der blev dræbt i et baghold den 22. maj 1968 nær Con Thien, Syd Vietnam. Pengene fra hans livsforsikring blev brugt til at oprette "Vietnam Veterans fred og broderskab Kapel." Forældrene dedikeret resten af deres liv til at se denne vision blive til virkelighed.
Kapellet blev indviet den 22. maj 1971, 3. årsdagen for David Westphall død. Det var det første store mindesmærke skabt til ære for veteraner fra Vietnam-krigen, og var inspiration til opførelsen af Vietnam Veterans Memorial i Washington DC, som blev afsluttet ti år senere, i 1982.
Ud over mindesmærket er der en Huey helikopter oprindeligt kendt som "Viking Surprise". Det var en af de første smokeships, der blev anvendt i Vietnam. Den 26. marts 1967 blev helikopteren i en redningsaktion beskadiget så slemt (135 skudhuller) at man sendte den tilbage til USA for at få den reperaret.
Det var et meget specielt sted, man havde en lidt underlig fornemmelse i maven af at gå rundt der, for man blev gjort opmærksom på at 58.000 amerikanere mistede deres liv, hvilket er tragisk, men intet sted stod der at 4 millioner vietnamesere mistede deres liv.
Kl 11.30 begyndte vi vores hjemtur mod Austin, Texas. De første mange miles kørte vi på smalle bjergveje, så det gik ikke særlig hurtigt og derudover blev vi snydt for en time da vi paserede statsgrænsen i og med at vi kørte ind i en anden tidszone. Så vi nåede ikke så langt som vi havde planlagt.
Men vi nåede ud på de lange lige landeveje og kørte igennem typiske amerikanske byer. På et tidspunkt kørte vi igennem Las Vegas, New Mexico og der stod det ned i torve, vi måtte til sidst køre ind til siden for vi kunne intet se ud af vinduerne, da det havde stilnet lidt af køret vi videre og fandt tilsidst en resteplads hvor vi kunne spise lidt frokost.
Da det begyndte at blive sen eftermiddag og vi ikke gad køre mere gik jagten ind efter et hotel og det var lettere sagt end gjort, men vi fandt tilsidst et i Post, en rigtig olieby. Inde midt i byen mellem bygningerne stod der olieborrer og der var en stank i hele byen af olie, så man kunne ikke holde ud at være udenfor. Tænker lidt at der må ryge et par hjerneceller af at gå rundt i den stank hele tiden.
Vi fandt et familieværelse på et motel hos nogle indere, på det tidspunkt skulle vi bare have noget hurtigt at spise og så i seng (ihvertfald skulle jeg i seng, jeg havde den fæleste hovedpine, som jeg faktisk havde haft siden vi gik ned af bjerget). Så valgte faldt på DQ hvor vi kunne få en hurtig burger og nogle pommes frites. Hurtig og hurtig er så lidt for meget at sige, da vi bestilte spurgte vi hvor lang tid vi skulle vente, og fik afvide 5 min, hvilket var ok, da vi havde ventet i 10 min gik jeg op og spurgte hvor længe varer det inden vi kan få vores burgere, og fik svaret lige om lidt. Efter yderligere 5 min havde Jakob ikke tålmodighed til at vente længre, så han gik op og forlangte at få pengene tilbage, for nu gad vi ikke at vente længre. På det tidspunkt havde vi set at der var mindst 4 familier der heller ikke havde fået deres mad og de var kommet før os. Der var også en mand som i den grad gav udtryk for hvor utilfreds han var med at sidde og vente, og han skulle vist bare have en is. Da Jakob havde fået hans penge tilbage kørte vi videre til det næste burgersted, Sonic, hvor der ikke gik mange minutter fra vi havde bestil vores mad til den blev leveret ude ved bilen. Se det er hvad man forventer når man vælger at købe mad på et fast food sted. Vi tog maden med tilbage til vores værelse og må sige at det var en ganske udemærket burger. Ellers var det fordi var var sultne og trætte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar