Lørdag d. 23. juni

Efter en nat hvor vi igen lige måtte op for at pumpe luftmadras stod Jakob op allerede kl 06.00 og satte sig udenfor for at læse, men det var ikke Austin temperaturer eller noget vi havde oplevet før, han måtte tage en trøje på og endte alligevel med at sidde og fryse. Amalie var kravlet over under min dyne og hun var som en istap. Temperaturen var under de 10 grader og det er altså ret koldt når man sover i telt og ikke er iført nattøj. Men solen begyndte hurtigt at få magten og graderne steg hastigt. Jakob fik lavet en super morgenmad bestående af røræg og bacon, juice og kaffe, det kunne ikke være bedre.

Efter morgenmaden tog vi ind på vores hotel for at se om de havde fundet min bog. Jeg talte med hende i receptionen og efter at vi havde talte meget frem og tilbage om hvornår vi var der og hvornår skraldespanden blev tømt kom hun frem til at jeg da bare kunne gennemgå containeren med skrald...Det skal lige siges at hun var inder og havde ret svært ved at forstå hvad det var at jeg ville. Heldigvis var skraldespanden blevet tømt torsdag så der var sort set intet i end de ting vi selv havde smidt ud. Så Jakob gav mig en hestesko og så var jeg oppe i skraldespanden for at lede efter min bog. Og den var meget hurtigt fundet, lidt støvet men ellers i fin stand Og det bedste af det hele, mit bogmærke fra Amalie var stadig i.

Rigtig glad kørte vi afsted mod Bandelier National Monument en tur på omkring en times tid. Ca 8 miles inden vi var fremme havde de lavet parkeringspladser og så var det ellers over i en bus istedet, vi fik senere afvide at det var fordi der sidste år var en brænd der havde taget et bælte på 12 miles og når regnen så kom så var det ikke et spørgsmål om hvis men nærmere hvornår hele den officielle parkeringsplads ville være oversvømmet, så de turde simpelthen ikke lade biler holde deroppe længre. Vi vidste ikke helt hvad vi skulle forvente af den sight, vi troede nok et eller andet sted at det var en sight hvor vi gik ganske lidt og så retur til visitorcenter, men jeg skal da lige love for at det var noget andet. Vi startede med at se en film om hele området og man kunne virkelig se hvor smuk en natur det var, derefter begav vi os afsted på den trail som de anbefalede. Det var virkelig fascinerende at se hvordan indianerne havde boet for 900 år siden, de havde lavet huler oppe i klipperne og for at komme derop måtte man op af nogle stiger, pigerne var helt vilde med at kravle op i de huler. Vi fandt også en sti som førte os et godt stykke op i bjergene og gav en helt fantastisk udsigt ud over hele området. Vi ville gerne have fortsat op af den trail, men for det første havde vi ikke nok vand med, for det andet drillede Veronikas knæ i den grad, så vi måtte vende om. Vi fandt så en anden trail som førte os over til en kæmpestor hule som i sin tid blev brugt til religiøse cermonier. Turen derop bestod af 4 stiger med en højde på 140 feet, det var noget af en klatre tur, men meget spændende at se. Forskellige billeder fra vores tur til Bandelier National Monument.

Alle nede i god behold gik vi retur til visitorcenteret, det føltes som noget af en lang tur for nogle pga mangle af vand, og os der normalt slæber op til flere gallons vand med os hvergang vi er på tur, havde simpelthen ikke taget nok med. Da vi ankom til visitorcenteret fik vi købt noget vand, vi var så heldige at vi slap for at skulle vente på bussen for den kom samtidig med at vi kom ud. 15 min senere var vi nede ved bilen hvor vi kunne få tanket op med mere vand.

Og så kørte vi afsted mod San Ildefonso Pueblo, en indianerlandsby som ifølge guidebogen var kendt for deres specielle potteri. Da vi ankom var visitorcenteret hvor man skulle betale for at komme ind i landsbyen lukket, så vi valgte bare at gå ind og hvilket syn der ventede os. Grunden til at der var lukket var simpelthen fordi der var en specieldag hvor der var en eller anden form for cermoni, vi så jeg ved ikke hvor mange indiander iført deres festdragt med fjer i håret og det hele. Desværrer var de færdige med at danse netop som vi kom, vi hørte kun de sidste trommeslag oppe fra parkeringspladsen, men vi så dem alle sammen og det var rigtig sjovt. Vi havde læst rigtig mange steder at man under ingen omstændigheder måtte fotografere uden en tilladelse og i og med at der ikke havde været nogle at spørger havde vi valgt at lade kameratet ligge ude i bilen, det kunne ellers have været sjovt med et billed af dem. Vi gik lidt rundt i byen som ikke var ret stor. På vej ned til pladsen havde vi set at der var et potteri der var åbent så vi regnede med at ville kigge ind da vi gik retur til bilen, men han var lige ved at lukke, han lod os dog gå ind og se på hans ting og nej hvor var de smukke, og meget dyrer. Han kunne fortælle at han selv havde lavet det hele og hver poote tog rigtig lang tid at lave for der var meget små og smukke graveringer i dem.

Derefter var det tid til at køre mod Santa Fe, da vi kom ind til byen fik vi købt lidt ekstra gas og derefter ind til aftensmad. Tilbage på campingpladsen gik jeg igang med aftensmaden, vi skulle have en gryderet der bestemt godt kunne stå i en rum tid inden vi skulle spise. Vi satte os med en kold øl og lidt chips, Karolina og Amalie gik lidt rundt på campingpladsen, som er helt fyldt op, på jagt efter nogle børn på deres egen alder og der gik da heller ikke længe før de kom retur for at fortælle at de havde fundet to piger en på 9 og en på 13, så Veronika gik med dem retur til deres telte for at sidde og tale lidt. Vi andre sad og slappede af og rørte lidt i maden engang imellem.

Da det var ved at være spisetid fik vi hentet pigerne og så blev der ellers snakket under middagen om det vi havde set i løbet af dagen. Efter aftensmaden fik vi vasket op og så gik Karolina og Amalie i seng og hyggede sig mens vi andre satte os udenfor for at læse og skrive. Da kl var 21.30 var det simpelthen blevet for mørkt til at sidde udenfor så vi valgt at kravle ind i teltet i stedet.