Mandag d. 25. juni

Vi måtte igennem endnu en kold nat, så morgenmaden, som var en hurtig en af slagsen blev indtaget pakket ind i tæpper og med sokker i klip klapperne (skal hilse og sige at det ikke ser smart ud). Efter morgenmaden kørte vi afsted, først var vi lige rundt om Starbucks for at hente en kop morgenkaffe til turen. Destinationen for denne mandag var Albuquerque som er New Mexicos største by.

Vi startede med at besøge den gamle bydel, vi ankom inden nogle af de små gallerier og butikker havde åbnet, så vi gik en tur ind i kirken istedet. Det viste sig at der skulle til at være en begravelse, så vi kom hurtigt ud igen. Vi gik rundt og så på de gamle bygninger og en meget charmerende gammel plaza og lige så stille begyndte det ene galleri og butik efter den anden at åbne. Vi var inde i et par stykker og så lidt forskelligt kunst og inde i et par butikker hvor vi bl.a. fik købt en lille ting til vores juletræ og nogle små souvenir ting.

Efter at have gået rundt i et par timer gik vi tilbage til bilen og kørte videre ud til et frokost sted "Mary and Tito´s cafe". Et fantastisk sted, cafeen har serveret noget af regionens bedste New Mexican food i de sidste 48 år. De bruger især chilien i deres mad. En af deres mest berømte retter er "carne adovada" som er grisekød der har simret min 5 timer i en rød chiliesauce. De skulle vi naturligvis smage (lidt for hot efter min mening, men kødet havde en fantastisk smag og var utroligt mørt). Ud over at vi fik en lille smagsprøve på det, fik Jakob og jeg hver en "combination plate" som er en tallerken med tre forskellige retter (en beef taco, en Relleno og oste enchiladas, og der er ingen tvivl om at min favorit var deres Relleno, som var en indbagt peberfrugt. Det smagte himmelsk. Veronika fik nogle tacos som er blevet en af hendes ynglingsretter(bøf er dog stadig det bedste man kan servere for hende). Amalie fik også en taco og Karolina fik en mexican turnovers-stuffed sopapillas (en stor tortilla klappet sammen på midten med kyllingefyld) Alle var rigtig godt tilfredse og meget mætte.

Efter den meget fremragende frokost tog vi videre til Petroglyph National Monument. Petroglyph National Monument, som strækker sig 27 km langs Albequerque, beskytter mange forskellige kulturelle og naturlige ressourcer, herunder fem vulkanske kegler, hundredvis af arkæologiske lokaliteter og anslået 24.000 billeder udskåret af Ancestral Pueblo folk og tidlige spanske nybyggere. Mange af billederne er genkendelige som dyr, mennesker, mærker og kors, mens andre er mere komplekse. Hvad deres betydning er vides ikke, man antager at det kun var billedridseren der kunne forstå dem.

Vi fandt visitorcenteret og fik et kort over området, der var tre små trails som kunne klares i løbet af en god times tid. På vej op til toppen af den ene dynge lavasten fik Karolina det dårligt og da vi nåede toppen måtte Jakob skynde sig ned med hende for hun viste ikke helt om hun skulle kaste op.

Det var meget sjovt at se de ridsninger, men jeg ved ikke helt om jeg tror på det, jeg syntes det er utroligt hvis man lader så gamle indianer tegninger stå ubevogtet og frit tilgængeligt til offentligheden, hvis vi ville kunne vi have ridset en lille tegning ved siden af. Men igen, måske har de fjernet de flotteste og vigtigste og så ladet nogle stå som vi, der ikke har forstand på det, kan rører ved. Men lige meget hvad, fusk eller ikke fusk, så var det da meget sjovt at se de søde tegninger, der var alt fra fugle, fødder og hvad vi syntes lignede en robotmand og en anden der lignede en mand med kokkehue.

Efter at vi havde gået alle tre trails som bestemt ikke tog så lang tid som de havde skrevet at de ville, kørte vi via "The Turquoise Trail" tilbage til Santa Fe. Det var en meget sjov tur, med mange små byer, nogle aktive og andre total spørgelsesagtige. Naturen var fantastisk, vi kørte igennem et meget nuanceret bjerglandskab.

Da vi havde kørt lidt begyndte bilen pludselig at komme op med et tegn på instrumentbrættet som vi aldrig havde set. Vi troede først at det var fordi der skulle mere olie på og det havde vi heldigvis købt og havde i bagagerummet, for vi viste at vi til tider ville komme til at køre på strækninger hvor der ikke var mange tankstationer, så for at være på den sikre side. Men selv efter at have fyldt 2 liter på og lyset stadig lyste måtte vi tømme en del af bilen for at kunne komme med til vores "hemmelige rum" hvor vejledningen til bilen lå. Og så satte Jakob sig ellers til at studere den mens vi kørte videre. Det viste sig at det var oliefilteret der skulle skiftes og vi havde 15% tilbage inden det skulle skiftes, det var jo alligevel ikke noget vi kunne gøre noget ved ude i midten af ingenting, så vi kørte videre og lod som ingenting.

Vi kom bl.a. til en lille by der hed Madrid,det var en rigtig sød by, vi var inde og se nogle gallerier, men købte ikke noget istedet fandt vi en chokolade forretning hvot man kunne få smagsprøver inden man købte noget. Hun lavede selv chokolden og havde tilsat rigtig mange forskellige spændende ting. Så efter at vi havde smagt lidt forskelligt, købte vi hver et lille stykke til pigerne. Og som Jakob sagde, aldrig havde han betalt så meget for så lidt chokolade, men god, det var den. Jeg fik også købt mig et par rigtig søde øreringe med indianer (storytellers). Madrid er faktisk lidt kendt, for der er optaget et par film i byen bl.a. er "The Wild Hogs" med Travolta blev optaget der.

Vi kom også forbi Cerrillos, som i den grad er en spørgelsesby. Det var faktisk helt uhyggeligt at køre igennem den og vi havde ikke engang lyst til at stige ud af bilen.

Tilbage i Santa Fe efter en lang og meget spændende dag fik vi hanndlet ind og mens jeg fik lavet lidt mad, spillede Jakob og Veronika en gang badminton. Karolina og Amalie var ned ved de nye "bedste venner".