Turen til
Frederichsburg havde vi kørt før så den var der ikke meget nyt i, men da vi
først var kommet om på den anden side, ventede der os en lang – rigtig lang
meget – ufattelig meget lige landeveje så langt øjet rakte.
Lidt skov og krat,
en ranch i ny og næ og ellers bare marker og en lang, meget lang lige landevej
var der ikke andet end ligelandevej, ca 9 miles inden vi ramte interstate 10
mortorvej fandt vi en rasteplads hvor vi spise frokost, rugbrød, taoast og
pålæg ikke dårligt, og vi var endnu ikke trætte af at køre
Da vi havde kørt ganske kort på 10´eren ændrede landskabet sig og det blev bakket, hvade det ikke været fordi det var så grønt, så havde vi nok forventet at se indianere og cowboys komme ridende i fuld galop hen og sletten, men som sagt bunden var meget grøn. Men landevejen var stadig meget lige så langt øjet rakte, hvis der var et bjerg i vejen for den lige landevej havde man da bare lige skåret ned igennem bjerget da man lavede vejen, det var meget specielt at se hvor lige bjergsiderne var, som havde man taget en store mortorsav...
Efter nogle
timers kørsel og ingen byer, kun en tankstation eller afvisning til en by som
man ikke kunne se fra vejen, tja så begyndte det faktisk at være temmeligt
kedeligt at køre. Vi skulle tilbagelægge 268 miles på den vej og naturen
ændrede sig ikke meget fra vi startede og til vi drejede fra. Vi drejede af til
en lille by på et tidspunkt for at få en kop kaffe, men fandt ingen steder hvor
det så ud til at de havde kaffe der var værd at drikke og på det tidspunkt var
vi ikke blevet kaffetørstige nok til at slå os til tåls med hvadsom helst, men
efter endnu en lille time var der ikke andet at gære end at ty til kaffen på en
tankstation, og ganske rigtigt, den var fæl men det var trods alt kaffe.
Jeg tror nok at
Jakob og jeg kedede os mest under køreturen, pigerne spillede Nintendo, hørte
musik, tegnede og hyggede sig ganske godt. De havde fået lov til at spise alt
det slik de kunne og jeg skal da lige love for at der blev indtaget en del.
Karolina var dog lidt ked af at være spærret inde af en stor køletaske og ikke
rigtig kunne kommunikere med forsædet, men hun klarede det bare så flot (hun
har meddelt at næste gang vi skal køre langt er det en anden der skal sidde
kelmt inde på det sæde)
Omkring kl 18.00
og efter godt 400 miles nåede vi Balmorhea, hvor vi fandt campingpladsen
(Balmorhea State Park). Pigerne blev meget begrejstret da de så at der faktisk
var en swimmingpool og endnu mere da vi fortalte at det ikke var en helt normal
swimmingpool, det var nemlig en pool som Barton Spring Pool, forskellen var at
vandet var varmere (omkring de 23 grader), den var størrer og der var både fisk
og skildpadder i, som man skulle svømme rundt imellem.
Vi fik lov til at
gå rundt på pladsen for at finde en plads vi kunne bruge, der var ikke plads
blandt teltene men vi var velkommen til at slå det op på pladsen med mobilhomes.
Vi fandt en plads, men inden vi kom retur for at fortælle receptionen hvilke en
vi gerne ville have var den allerede blevet taget, så vi måtte på den igen og
vi fandt da heldigvis en plads og den nåede ikke at blive taget inden vi fik
den. Kl 18.40 gik vi igang med at pakke teltet ud og da kl var 19.25 var vi
færdige med at tømme bil, puste luftmadrasser op, pakke ud, stille køkken op og
alle var blevet iført badetøj.
Der skulle lige flyttes nogle sten for at der kunne være plads til vores telt.
Vi nåede lige ned
i poolen til et hurtigt dyk og det var ikke løgn det med at vi skulle svømme
rundt mellem fisk, det var som at svømme i et akvarium men vi så dog ingen
skildpadder. Det var simpelthen så lækkert og rigtig dejligt efter en lang
køretur og udpakningen.
Efter et hurtigt
dyk gik vi tilbage til teltet og fik sat lidt aftensmad på bordet, det var en
gentagelse af frokosten. Det blæste temmeligt meget, men det var faktisk ret
rart for temperaturen var høj kl 21 da vi var færdige med at spise aftensmad
stod termometeret på 36 grader !
Udsigten fra vores telt og et flot lys ved solnedgang, det kan man da ikke klage over...
Alle var godt
brugte, det er utroligt at men kan blive så træt af at sidde i en bil en hel
dag. Alle krøb til køjs, men det var simpelthen så varmt at det var ret svært
at falde i søvn. Kun Karolina gik ud som et lys med det samme. Amalie fandt
roen efter at hun havde smidt blusen og vendt sig om så hun lå som Pippi med
fødderne på hendes hovedpude. Vi andre vendte og drejede os i temmelig lang
tid. Derudover blæste det temmelig meget og vi havde ikke fået spændt teltet
helt stramt, så det stod og larmede. Først omkring kl 3 var temperaturen til at
holde ud i teltet, mmen det var begrænset hvad Jakob og jeg fik sovet. Der var
også lige alle de forskellige lyde som man ikke kender som vækker en hele
tiden. På et tidspunkt var der et eller andet der faldt ned, så det var vi ude
og tjekke hvad var.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar