Lørdag d. 16. juni

Det blev virkelig en morgenstund hvor alt bare gik langsomt, vi lå rigtig lang tid og læste, pigerne spillede nintendo og først da Amalie meddelte at nu kunne hun altså ikke vente længre på morgenmaden gik vi igang. Maden blev indtaget på hotelværelset, fordelen ved at rejse med alt i bilen er at vi bare kunne gå ud og hente hvad vi skulle bruge til en fin morgenmad. Vi havde set at man kunne få morgenmad på den dinners hvor vi spiste om aften, men valgmulighederne var æg og bacon på forskellige måder og det var vist ikke den sundeste måde de kunne lave dem på.Efter morgenmaden gik vi igang med at pakke og fik alt ud i bilen igen og så skulle vi ellers igang med at finde et sted hvor vi kunne købe et telt og derefter få printet vores visa og pas dokumenter ud.

Vi startede i den forretning hvor vi havde købt campinggas inden vi tog til Big Bend, for vi forventede at der ville vi nok kunne finde et. De havde da også et par stykker, men det var ikke lige det vi var på jagt efter. Enten kunne vi få 2 x 2-mandstelte eller vi kunne købe et 7-mandstelt til $179 og vi tror virkelig på at vi kan reperarer vores eget telt igen, for det er lige midt i en syning der er revnet. Så vi spurgte en rigtig sød dame om hun kunne fortælle os hvor vi ellers kunne finde et telt og hun forklarede os hvilken vej vi skulle køre. Vi skulle faktisk ud i en butik der lå lige overfor det hotel hvor vi havde overnattet. Og der var vi heldige. Vi fandt et 5-personers telt til den rette pris og rigtig mange andre ting som vi skulle bruge, men vi besluttede os for at vente med at købe det til vi lige inden vi skulle afsted. Nu var det vigtige at finde et sted hvor vi kunne printe.

Vi fandt turistinformationen og de kunne fortælle os at vi godt kunne få det klaret på det lokale bibliotek, men de mente at de lukkede indenfor de næste 15 min, så vi skulle nok skynde os. Vi fandt det heldigvis med det samme og der var ingen grund til panik de lukkede først kl 13, så vi havde en time til at få det klaret. Men det tog os ikke meget mere end 5 min så var vi ude igen. Bortset fra det, så var det et fantastisk flot bibliotek.

Ude i bilen igen gik turen mod en boghandel, for Amalie havde ikke mere at læse i. Vi fandt en rigtig fin boghandel hvor man både kunne købe nye og brugte bøger. Amalie fandt en god tyk bog, Karolina en bog non-fiktion bog som hun helst vil læse og Veronika fandt de sidste 2 bind i den serie hun er igang med, så det var bare super.

Og så var der nogle forældre der i den grad var blevet kaffetørstige, vi fandt en lille cafe og fik en god kop kaffe. Vi besluttede os for at køre afsted mod Monahans, som var vores bestemmelsessted. Det var en størrer by med omkring 7000 indbyggere, så vi forventede da virkelig at vi ville kunne finde et sted at handle ind.

Turen til Monahans som var på omkring 120 miles var virkelig meget anderledes, det var så fladt og der stod oliepumper på markerne, de småbyer som vi kom igennem lignede i den grad spørgelsesbyer, husene så tomme og forladte ud, de var helt nedslidte, vi talte meget om, om der mon boede mennesker i de byer.

Da vi nåede Monahans var det ikke meget bedre, vi var på en rundtur i byen og den så så slidt og forladt ud. Mange steder kunne vi dog se at der sikkert boede mennesker, men det var virkellig så faldefærdigt at man frygtede at en lille storm ville kunne blæse husene omkuld. Det var efterhånden blevet tid til at få noget frokost, vi fandt Howards burger, et drivein sted, men vi valgt nu at gå ind og sidde ned og spise, det var godt nok en sjov oplevelse, pigerne og jeg skulle lige på toilettet og der var ingen døre for båsene, man sad simpelthen for åben dør, lidt grænseoverskridene, godt at der ikke kom andre ind på det toilet mens vi var der...Men burgerne var gode. Og det var der andre end os der syntes og også nogle som måske havde spist der lidt for mange gange, for hold da op, der kom et selskab på 5 kvinder ind den ene ældre end den anden. Tror at alderspræsidenten nok var omkring de 80, og det var meget tydeligt at de havde fået en del burgere i deres liv, de var ihvertfald godt runde.

Efter at vi havde spist kørte vi lidt udenfor byen hvor den campingplads vi havde planlagt at skulle bo på lå. Og de havde heldigvis plads. Hvis man ikke vidste at man var i Texas ville man tro at man skulle slå sit telt op på Råbjerg mile, der var sand og græstotter så langt øjet rakte. Storslået, problemet var bare at det blæste og vi skulle forsøge at stille et helt nyt telt op. Det var noget af en udfordring, for det var sådan et telt som ikke skulle have nogle pløkker, så det blæste væk hele tiden, det endte med at vi flyttede det ind under det halvtag hvor bordet skulle have stået og bandt det fast til taget, meget kreativt, men det er sikkert at det blæser ingen steder, lige meget hvor meget det kommer til at storme.

Da teltet var oppe kørte Veronika og jeg tilbage ind til byen hvor vi fik handlet ind, det blev hovedsageligt til drikkelse, for der var ingen af os der var særlilg sultne, i den varme som der er her er det ikke sulten der melder sig først. Derudover fik vi købt et kort, donuts og en flaske Asti til Jakob, søndag er det nemlig fars dag.

Da vi kom tilbage til teltet fik vi lige tømt køleboksen for vand og fik alle de nye varer ned i og godt med is og så gik vi ellers en tur op i klitterne, det er simpelthen en mile der er så stor at den strækker sig ind i New Mexico, der blev også hoppet lidt og rullet rundt i sandet.

Da vi kom tilbage til teltet var det blevet tid til en kold øl, som vi sad og nød mens pigerne begravede hinanden i sandet ved siden af teltet.

Pludselig kom der en ranger kørerende og stoppede bilen og hoppede ud. Nu er vi efterhånden så vant til at de kommer over for at give en eller anden besked. Tidligere på dagen, da vi lige var ankommet til campingpladsen og sad ved bordet og skulle tage os sammen til at sætte teltet op kom der en ranger og spurgte om vi skulle stille telt op eller var på picknik (de havde rigtig mange der bare kom ind for at tage på picknik og det var et helt andet sted de skulle sidde) senere kom han forbi igen med en slæde til pigerne som de kunne bruge til at rutsje ned af sandbakkerne på. Nå, men denne her ranger hoppede ud og spurgte om vi var klar over hvorfor han var stoppet, det var vi da ikke, nå men det var altså fordi vi brød loven med at sidder offentligt og drikke øl. Vi skulle straks for dem smidt ud, og der var ikke mange smil hos ham. de andre steder har de også skilte oppe om at man ikke må drikke, men der er ingen der har sagt noget, så vi regnede da ikke med at det ville være et problem. Men det var det altså, så slut med en kold eftermiddags-aften øl.

Da det var begyndt at blive mørk gik pigerne op og kom under bruseren, for de havde virkelig sand alle steder.

Vi lå godt nok ret tæt iforhold til i det gamle telt og qua at inderteltet stort set kun består af fluenet kunne vi virkelig ligge og kigge på rigtig mange forskellige insekter, meget hyggeligt og hold da op hvor kunne de sige rigtig mange forskellige lyde. Og så var der lige det lille problem med sandet, der var nogle (læs Jakob) der havde glemt at han havde rutsjet ned af en sandbakke og endte med at tømme hans lommer ned i sengen...Ikke godt, der var simpelthen så meget sand over det hele, men vi klarede det. Veronika er simpelthen så godt igang med den bog hun købte, at vi tilsidst måtte bede hende om at slukke for lyset for vi andre ville gerne sove. Det var fantastisk at kunne ligge og se ud på en stjerne himmel.