Derefter var det op og igang med morgenmaden, der stod på stegte pølser, røræg, toast og varm cacaomælk. Men moderen havde glemt at pakke ketchup, så Amalie og jeg var lige over ved naboteltet og spørger om vi kunne få /låne lidt ketchup fra dem og da de hørte at Amalie havde fødselsdag var det naturligvis intet problem, vi kunne bare tage hvad vi skulle bruge. Det var en rigtig fin morgenmad og pigerne fik hver to gaver. En fra Veronika (halskæde samt gavekort til nogle øreringe) og en fællesgave fra oldemor/Svend, mormor og forældrene. Det var nogle gaver der virkelig faldt i god jord.
Efter morgenmaden, vaskede pigerne op og vi fik sat maden væk og lige ryddet. Og så var det ellers tid til at hoppe i badetøjet så vi kunne komme ned til poolen, hvilket var Karolina og Amalies ønske.
Vi havde stor set poolen for os selv, efter at have svømmet rundt begyndte pigerne at hoppe ned fra 5 meter vippen, der stod en far med en stor knægt og nogle af hans venner henne ved vippen og efter at både Karolina og Amalie først havde været oppe på vippen men fortrudt og gået ned igen, faldt der klapsalver da de endelig tog mod til sig og hoppede. Veronika var sej og hoppede selvfølgelig første gang hun stod oppe på vippen, hun kom i snak med en pige på 11 som også var oppe på vippen og endte med at tage trappen ned igen fordi hun ikke turde, og da først kontakten var skabt og Halie også tog mod til sig og fik hoppet, ja så var de 4 piger ikke til at stoppe med at hoppe. Veronika endte med at lave et superflot hovedspring fra vippen, det var lidt sejt. Efter at vi havde brugt nogle timer i vandet gik vi tilbage til teltet, vi havde egentlig aftalt at vi mellem kl 12 og 16 ville tage på tur for solen stod og bagte ned og der var 42 grader, men det var så ikke lige hvad pigerne havde forestillet sig eller retter de fik hurtigt lavet planerne om. Så i stedet for at tage på tur, fik vi spist lidt frokost (gentagelsen fra igår) og derefter gik pigerne over til Haile (som havde en campingvogn med A/C) og så sad de sammen med hende i nogle timer og spillede kort. Jakob og jeg sad henne ved teltet (uden A/C) og svedte i den grad, men fik dog læst og skrevet lidt.
Da kl var 15
kunne de ikke klarer det længrer, de måtte simpelthen i vandet igen....Så vi
traskede alle ned til poolen igen, pigerne var med det samme i, der var godt
nok kommet rigtig mange folk siden vi var gået hjem ved frokost tid, tror at
der er mange af de lokale der tager på picknic turer ud til den pool, men det
er også en fantastisk pool. Pigerne hoppede og legede og Jakob og jeg sad og
kiggede på dem. På et tidspunkt gik Jakob tilbage til teltet og jeg hoppede i
sammen med pigerne.
Tilbage ved teltet gjorde vi os klar til at køre ud for at få en fødselsdagsis. Vi mente at vi nok kunne finde et sted inde i Balmorhea, det var godt nok en meget underlig by. Vi fandt købmanden, men det var godt nok begrænset hvad man kunne få og det så faktisk ud som om en del af butikken var købmandens opholdsstue, der var sofa, bord og tv. Men vi fik købt hver en is, som vi nød udenfor mens vi sad og kiggede på en meget forladt og nedslidt by.
Derefter kørte vi en tur rundt i byen og det så virkelig ud som kuliser til en eller anden film, mange huse stod tomme eller de var så nedslidte at de burde stå tomme. Vi kom også til bykanten hvor der stod et skilt. Pop. 479 personer, det siger vist det hele. På vej tilbage gennem byen kørte vi ind på tankstationen som også fungerede som et værtshus/sportsbar/restaurant og købmand. Vi havde lovet pigerne at vi skulle have burgere på deres fødselsdag, for igår da vi ankom havde vi set Mattis burger som var det mindste burgersted man overhovedet kan forestille sig og det ville de gerne besøge. Men vi ville lige se hvad der ellers var af muligheder i byen, vi fandt Mattis igen og der var åbent, men ud over at man kun kunne sidde udenfor og temperaturen ikke var faldet meget og at der stod et stor skilt at man ikke kunne holde Mattis ansvarlige for ”skader” (hvilket i vores øre var lidt suspekt...Var maden i det hele taget spiselig? Kunne man risikere at blive hundesyg af at spise der og var det derfor de ikke ville holdes ansvarlig for ”skader”) Ihvertfald besluttede vi os for lige at se hvordan det sidste spisested i byen så ud. Vi havde nemlig set at der også lå ”Balmorheas cutest restaurant” og inden vi udsatte os for et eller andet sundhedsfarligt ved Mattis skulle alle muligheder være udtømt. Og godt at vi gik derind, det var en mexikansk restaurant men de havde også burgere og pommes frites og det var naturligvis det vigtigste for Karolina og Amalie, vi 3 andre valgte hver vores ret og det var ganske godt. Ikke for stærkt.
Pigerne endte med at gå helt kolde efter maden, de var simpelthen så trætte at det eneste de talte om var at komme hjem i seng. Men inden vi kunne køre hjem til teltet skulle vi lige ind rundt om købmanden og købe lidt mælk, toast (nok det dyreste mælk og toast jeg nogensiden har købt, jeg kom af med 11 dollars for de to ting....) og godt med is til vores køler, for det var allerede smeltet. Maden var stadig kold, men vi vil gerne være sikker på at det kan holde sig længere.
Tilbage på
campingpladsen gik pigerne op og ordnede sig og meddelte at de ville i seng, kl
var ikke mere end 19.30, og da de mødte Halie der spurgte om de ikke havde lyst
til at komme over og spille kort med hende, ja så var de pludselig ikke så
trætte.
Veronika ville dog hellere sidde og læse hendes bog færdig herhjemme end at spille kort. De to små gik derover og kom først tilbage en time senere og så var de ikke rigtig trætte alligevel, så det endte med at hele familien sad udenfor og læste indtil det blev så mærkt at vi ikke kunne se mere. Omkring kl 22.30 var der lukket og slukket hos langt de fleste i familien efter hvad Karolina og Amalie mener have været den bedste fødselsdag man kunne forestile sig herude hvor der er absolut ingenting!!
Veronika ville dog hellere sidde og læse hendes bog færdig herhjemme end at spille kort. De to små gik derover og kom først tilbage en time senere og så var de ikke rigtig trætte alligevel, så det endte med at hele familien sad udenfor og læste indtil det blev så mærkt at vi ikke kunne se mere. Omkring kl 22.30 var der lukket og slukket hos langt de fleste i familien efter hvad Karolina og Amalie mener have været den bedste fødselsdag man kunne forestile sig herude hvor der er absolut ingenting!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar