mandag den 18. juni 2012

Mandag d. 18. juni


Vi fik pakket teltet sammen, og må konstantere at det ikke tog lige så lang tid som at pakke det gamle sammen. Og morgenmaden var blevet indtaget undervejs. Og så var det ellers afgang mod Guadalupe Mountain National Park.

Efter at vi havde fået sat teltet op, var der tid til at slappe af, læse lidt og nyde udsigten.


Sidst på eftermiddagen var det blevet tid til en gåtur, vi havde talt med en af de Rangere der var på visitorcenteret da vi ankom og hun anbefalede, at vi skulle gå en aftentur ved Smith Spring trail, og hvis vi var heldige ville vi måske se nogle dyr som når det var blevet lidt køligere sidest på eftermiddagen ville søge ned til nogle af de kilder som vi ville komme forbi på vores tur. Billeder fra vores fantastiske gåtur ved Smith Spring Trail.

Efter en rigtig god tur, vi så dog ingen dyr udover insekter, tilbage ved teltet blev der lavet aftensmad. Ikke de store gastronomiske udfoldelser men vi fik da fyldt maverne. Menuen stod på noddelsoup. Mens vi ventede på at vandet til vores nodlescups kogte trissede der en lille hjort forbi os, den var bestemt ikke generet af at vi stod der og lavede mad.


Efter aftensmaden faldt mørket hurtigt på og vi gik til køjs, vi skulle trods alt tidligt op for vi havde besluttet at Texas´ højeste bjerg skulle bestiges, og det krævede at vi kom op og afsted inden det blev alt for varmt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar