Det var en
betydelig bedre nat, der var ikke så varmt som der havde natten før og det
blæste slet ikke så meget, så alle på nær Jakob vågnede veludhvilet. Efter
morgenmaden som bestod af havregryn, cheerios, toast og cacao og kaffe hyggede
vi lidt inden vi besluttede os for at tage på tur til Fort Davis en lille tur
på 32 miles. Da vi kom op til receptionen kom vi, i tanke om at vi hellere lige
måtte forlænge vores ophold med en dag eller to. Og UPS...alle pladser var
blevet booket så vi skulle være ude inden kl 14, lige præcis det vi havde
spurgt receptionisten om da vi ankom, ”kan det ske at der bliver booket så vi
bliver smidt ud? Nej, overhovedet ikke” og det tog vi selvfølgeligt for gode
varer. Det skulle vi så ikke lige have gjort. Efter meget snak frem og tilbage
mellem os og en helt ny receptionist blev det til at de intet kunne gøre, vi
havde indtil kl 14.
Så den tur vi
havde planlagt blev meget hurtigt lavet om til en hurtig nedpakning af teltet.
Og jeg tror faktisk at vi slog vores rekord. Vi gik igang med at pakke teltet
ned omkring kl 11.15 og kl 12.30 var bilen pakket og vi var klar til at forlade
campingpladsen. Men inden vi gjorde det tilbragte vi lige 2 timer oppe i
poolen, det var så dejligt forfriskende efter at have svedt temmelig meget
under nedpakningen.
Receptionisten
havde fortalt os, at der faktisk lå en campingplads ved Fort Davis mountain
state park og hun ringede derop for at høre om der var plads og det var der, så
efter vores dukkert kørte vi de 32 miles op i bjergene.
Vi fandt hurtigt
campingpladsen og de havde rigtig mange pladser ledigt, vi fik et nummer og
hvis vi ikke kunne lide den plads, kunne vi bare finde en vi kunne bruge og så
komme op og fortælle hvilke nummer vi havde valgt. Den plads hun havde givet os
var da egentlig meget fin, men der var på ingen måde plads til vores telt, så
vi fandt os en anden plads. Inden vi begyndte at slå teltet op fik vi lige lidt
frokost (Ja, gæt selv...rugbrød og toast)
Så begyndte vi
ellers at pakke ud, men vi kunne ikke lige helt blive enige om hvor teltet
skulle stå, da vi endelig havde fundet det helt rigtige sted, kunne vi simpelthen
ikke få det rejst , af en eller anden uforklarelig årsag var det som om
stængerne var blevet for lange, så det passede ikke sammen, vi måtte ligge det
ned 2 gange inden det lykkedes os. Jeg tror simpelthen bare at vi var trætte og
ikke rigtig fokuseret. Da alt var pakket ud og vi havde fået redt senge, kørte
vi ind til ”byen”, den er ikke stor, men det virkede virkelig som om der var
betydelig mere gang i den end der var i Balmorhea. Med en befolkning på 1050
kunne de byde på to købmænd, op til flere kirker, en bank og et bibliotek.
Inden vi gik ind for at handle var vi lige et smut på et meget anderledes og
meget særpræget museum (der stod vitterlig museum uden på døren) Det var den
største samling af levede klapreslanger på denne planet (det var ihvertfald det
han reklamerede med). Vi betalte 12 dollars for at komme derind og det var
virkelig alle pengene værd. Først tænkte vi, hvad er det her for noget.
Udeforan museet stod der op til flere gamle bilvrag, det lignede mere en
bilophugger end et museum, da vi kom ind var det i et meget snusket lokale hvor
ejeren var igang med at reperarer et eller andet – sikkert til en af de gamle
biler der stod ude foran, og så var det på en eller anden måde som i en
dyrehandler, der var bur efter bur med slanger, men der var ingen tvivl om at
de havde de helt perfekte forhold. Nu er jeg ikke så god til slanger så det var
med en mavepine at jeg gik rundt derinde, for de bevægede sig, og da jeg vendte
mig om var der bure på den anden side og midt i det hele var der bure med store
behårede edderkopper og plastikbøtter med skorpioner. Det hele virkede meget
tilfældigt, så stod der lige en bøtte med en edderop og så en anden bøtte med
en skorpion og så et pænt bur med en slange... Amalie syntes på et tidspunkt at
det var sjovere at gå ud og tale med ham der havde museet og pludselig så kom
de ind for Amalie havde fået ham overbevist om at hun var bange for edderkopper
og ville gerne se om han turde tage en af de store edderkopper med hår over det
hele op. Uh-ha den var ikke så lækker, men Amalie begyndte at stå og rører ved
den og så blev hun tilbudt at hun gerne måtte holde den....Hvilket hun så
gjorde – SEJT. Karolina og Veronika nåede også at holde den, Karolina syntes at
den var lidt fedtet at holde, men de gjorde det alle tre, og vi fik virkelig
mange informationer om edderkopper, det lyste ud af han af han elskede at
fortælle om dem.
Der gik ikke
længe før så stod han med en slange i hånden, Amalie havde lige sendt ham
hundeøjene og det havde han ikke kunne stå for. Så var det lige at jeg trådte
et kæmpeskridt bagud...Det var altså mere end jeg kunne klarer. Amalie blev
tilbudt at holde den og det var hun frisk på. De to andre holdt den også og de
syntes at det var fantastisk, så lur mig om der ikke står en slange på næste ønskeseddel
over kæledyr.De endte med at stå med den om halsen og lege fotostjerner....
Museumsmanden syntes nu ikke at jeg skulle slippe så let, så han mente at jeg
ihvertfald skulle prøve at rører ved den, han holdt dens hoved så det var kun
kroppen og jeg må sige jeg blev meget overrasket over hvor blød den faktisk
var. Det endte med at jeg overvandt min angst og jeg nåede at stå helt alene
med den, men da den begyndt at vende hovedet over mod mig, så var det godt at
han stod så tæt på for der var jeg klar til at smide den.
Men det var en rigtig
sjov om meget mindeværdig oplevelse. Vi fik også afvide at der ikke er nogle
edderkopper i USA der er farlige og at de slanger der er her i området ikke er
farlige, men at vi skal gå udenom dem for de angriber kun hvis de føler sig
truet. De bider og man kan blive syg af det med ingen her i landet har nok gift
til at dræbe et menneske.
Da vi havde spist
gik vi en lille aftentur op til et nærliggende hotel og tilbage igen og så var
det tid til at krybe til køjs for det var efterhånden blevet så mørkt. Vi har
fået en gruppe spejderdrenge som naboer og de er meget underholdende, hvergang de
går forbi os hilser de meget pænt på os, og det er både når de går den ene vej
og den anden vej til toiletterne. Overfor os er der et ældre ægtepar og her til
aften mens vi ligger og læser og skriver sidder en af dem og spille banjo.
Meget hyggeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar