søndag den 30. september 2012

Mandag d. 24. sept. til søndag d. 30. sept.

Mandag efter aflevering var jeg hos Ms. Henderson. Efter at have hjulpet hende havde jeg en snak med hende om Veronika og matematik. Veronika havde nemlig i løbet af weekenden fået hendes resultat af en matematikprøve og det var just ikke gået så godt, så jeg spurgte om det ikke var muligt at Veronika kunne komme ned til Ms Henderson når der skulle laves en retake, for det var overhovedet ikke matematikken hun havde problemer med, men der havde været rigtig meget tekst og der var noget af det hun ikke havde forstået. Jeg fik afvide at i og med at Veronika nu var på intermediate i engelsk og advance i matematik så var der ingen hjælp at hente. Det syntes jeg jo er meget forkert, det ene år får hun alt det hjælp hun ønsker og næste år fordi hun er god til matematik og vælger advanced kan hun ingen hjælp få. Ms Henderson var helt enig med mig og syntes da at jeg skulle tage en snak med inspektøren. Så jeg var inde på kontoret for at få lavet en aftale. Da jeg kom hjem fik jeg bagt forskellige slags boller og lige ryddet lidt op.

Karolina og Amalie skulle have Joey med hjem efter skole, så dem var jeg oppe og hente. Da vi kom hjem gik de med det samme ind på værelset og legede først med kaniner og derefter spillede de wii, da Veronika kom hjem fra skole blev der serveret the og nybagte boller. Joey blev hentet omkring kl 17.30 og derefter var det tid til at lave lektier. Jakob havde filmfremvisning, så han kom først hjem senere.

Tirsdag morgen efter at have afleveret pigerne tog jeg så på MMS hvor jeg skulle holde det møde med inspektøren. Jeg fremlagde mine bekymringer om at man havde valgt at skøre alt hjælp fra, fra det ene år til det andet. Hun kunne godt forstå mine bekymringer, men forklarede at grunden til at Veronika ikke måtte bruge ordbog var at man var bange for at eleverne blev alt for afhængige af den og de havde ikke lov til at bruge den til den store test i april. Men hun ville dog gerne indrømme at det var forkert at Veronika ikke havde fået nogen hjælp overhovedet. Hendes matematiklærer skulle faktisk være opmærksom på at Veronika var ESL studerende og dermed have stået til rådighed for at forklarer ord som Veronika ikke forstod. Ikke hjælpe med matematikken, men med orderne. Vi endte med at nå til den enighed at læreren fremover skulle sørger for at hun enten ville hjælpe eller sørger for at de ord som hun skønnede i samarbejde med Ms Henderson var problematiske skulle oversættes til dansk og at Veronika så ville få dem udleveret sammen med testen. Og så var jeg godt tilfreds. Veronika fik også lovning på at hun kunne tage testen igen med den hjælp der nu engang var blevet aftalt.

Efter mødet kørte jeg til Fiesta som ligger i den anden ende af byen, men er det eneste sted hvor man kan få svinelever. Har været der et par gange hvor de desværre ikke havde noget, men jeg var heldig denne her gang. Hjemme igen gik jeg igang med at hakke og blande og fik lavet en god portion leverpostej.

Jakob kom lidt tidligere hjem fra UT, for vi skulle til et møde på Anderson High School. Veronika tager Tysk de næste to år og i den sammenhæng ryger hun ind under et samarbejde der er mellem forskellige skoler i Koblenz (Tyskland) og Anderson High School/MMS. Hvert andet år bliver der sendt 25 studerende fra Austin til Koblenz og de andre år er Austin vært for 25 studerende fra Koblenz. I år er så et af de år hvor Austin skal afsted og Veronika vil naturligvis rigtig gerne være med i det program, så derfor skulle vi til mæde for at høre lidt nærmere om det. I år er der alt for mange der har udvist interesse for programmet, så der skal laves en eller anden form for udvælgelse og desværre lød det som om at man ville prioritere at man sendte studerende fra High school afsted frem for Middel school. Så nu må vi gå i tænke boks om det overhovedet er noget vi skal "ansøge" om. Vi talte om en tysk familie ville blive lidt skuffet over at få en dansker hvis de havde forventet at få en amerikanere. Den studerende fra den tyske skole der ville tage Veronika ind ville så det følgende år skulle bo hos os i 3 uger, og ville det ikke være lidt af en skuffelse at forvente at skulle over og virkelig opleve den amerikanske kultur og så ende i en dansk familie som jo ikke er meget forskellig.

Da vi kom hjem fra mødet havde pigerne dækket bord og var igang med at stille maden frem, den stod på rugbrød og de nybagte leverpostejer.

Onsdag morgen var Jakob igen tidligt afsted til hans "mandegruppe", han syntes at det er enormt hyggeligt. Da jeg afleveder Veronika var jeg lige inde hos hendes tysklærer for at tale om de overvejelser vi havde haft og hun mente bestemt ikke at det var et problem, desuden skulle vi lige vide at hun ikke regnede med at der kom nogle fra middel school med, men hvis der gjorde havde hun sat stjerne ved to elever som hun gerne ville have tog afsted og Veronika var faktisk en af dem.

Jeg havde valgt ikke at tage op og hjælpe i Ms. Hendersons klasse, af den grund at jeg langt om længe havde fået taget mig sammen til at få en tid ved frisøren. Så omkring kl 11 tog jeg op til Hill hvor jeg fik lavet wednesdayfolder i de to klasser og derefter tog jeg direkte til frisøren. 3 timers ren forkælelse og en god snak (frisøren er en mor til en pige som gik i Karolinas klasse både i år og sidste år, så vi fik virkelig vendt det nye skoleår og snakken kom da også ind på både religion og politik, ikke noget man oplever så tit). Veronica (nabo) havde lovet at hun nok skulle tage pigerne med hjem og sørger for at de kom ind og gik igang med lektierne, Veronika tog skolebussen hjem, så der var ingen grund til hastværk.

Torsdag var for mit vedkommende sat af til at få renset alle gulvtæpperne i huset. Både Amalie og Jakob var begyndt at nyse rigtig meget, så jeg tænkte at det måske kunne minimeres hvis gulvtæpperne fik en tur. Noget der tog det meste af dagen. Da pigerne kom hjem gik de igang med lektierne, Veronika ringede da hun var færdig med tutorials og spurgte om jeg ville hente hende. K-A tog med, for vi skulle ud og købe en fødselsdagsgave til Mia og Veronika manglede nogle sokker og andre småting. Hjemme igen var det lektie tid og endnu engang blev det til en sen aftensmad.

Fredag efter afleveringen var jeg hos Ms. Henderson og hjælpe. Det var en rigtig god dag at hjælpe til for hele dagen gik med at de forskellige klasser fejrede "Mid-Autumn Fest" og "Chuseok". Det betød at de elever der kom fra enten Korea, Vietnam, Kina eller Japan skulle fortælle om hvordan det blev fejret i deres lande og alle skulle medbringe noget mad fra et af de lande. Dvs hele dagen lavede vi ikke meget andet end at smage forskelligt mad. Så der var både shusi, forskellige nudleretter, ris, mooncakes og andre spændende ting. Et billed fra 6. klassen. 

IMG_0356.JPG

Der var en hel del rester tilovers, så jeg fik lov til at lave en tallerken til Veronika, og da hun skulle have frokost fandt jeg hende og så spiste vi frokost sammen, dvs hun spiste da jeg jo ikke havde lavet meget andet hele formiddagen end at spise.

Jeg havde lavet den aftale med Karolina og Amalie at de skulle skynde sig rigtig meget så snart klokken ringede ud, for de skulle til Mias fødselsdag og jeg skulle aflevere dem nede på Mias skole hvor Alison ville hente dem. Mia og hendes veninder der skulle med til fødselsdagen fik fri på samme tid som K-A, så vi havde virkelig lidt travlt for ikke at komme alt for sent, de skulle nemlig i Build-a-bear forretningen og holde hendes fødselsdag, så de skulle være der på et bestemt tidspunkt. Heldigvis gled det med trafikken og vi fandt dem rigtig hurtigt, så de kom ikke for sent afsted. Jeg fik sagt farvel og Alison tilbød at hun bare kunne tage dem med hjem og lige smide dem af på vejen. De er jo flyttet op så de bor i gåafstand fra os.

Veronika og jeg havde aftalt at hun blot skulle gå over på Starbucks og vente på mig, vi kom næsten samtidig derover. Hun ville egentlig hellere hjem og hygge end at sidde på Starbucks, så vi kørte hjem og der gik ikke lang tid inden Jakob også kom hjem, så der var alene hygge med Veronika.

Karolina og Amalie kom hjem og de havde hver fået en ny bamse, og det havde været en fantastisk fødselsdag. De var lettere overkørte. Rachel og jeg skulle ud om aften, og Leah skulle herover, da de kom havde Leah heldigvis spist hjemmefra, for der var ikke den store sult blandt børnene i det her hus.

Rachel startede med at give mig en rundvisning i det område hvor hun var vokset op, et område hvor jeg aldrig har været, syd for Ladybird Lake. Vi endte på en nyåbnet restaurant, som havde mindst 30 forskellige øl på fad. Det var alt for mange valgmuligheder, så jeg endte med at få en del smagsprøver inden jeg fandt den øl jeg havde lyst til. Aften gik med snak og der blev virkelig grinet, tjeneren var over mange gange for at høre om vi havde besluttet os for hvad vi ville have og spise, efter at have sagt nej op til mange gange blev vi enige om at vi hellere måtte finde ud af hvad vi skulle have, det blev til at vi startede med at dele en tallerken "fried green beans" derefter delte vi en "bratwurst med sauerkraut" og en skål "fries" Vi havde talt om at vi ville have dessert, men da vi først var nået dertil var restauranten faktisk ved at lukke, så den tanke kom vi fra igen. 

Da vi kom hjem var alle i huset gået i seng, så vi satte os lige med en sidste godnat øl, inden Rachel vækkede Leah for at få hende med hjem.

Lørdag formiddag foretog vi os ikke ret meget, omkring kl 14 kørte Karolina, Amalie og jeg ud for at købe en fødselsdagsgave til Emma, Amalie var nemlig blevet inviteret til fødselsdag derover med en sleep-over, hvilket Karolina ikke var helt tilfreds med, hun kunne ikke forstå hvorfor hun ikke også var blevet inviteret. Da vi kom over til Emma, blev Karolina faktisk inviteret til at blive hvis hun havde lyst, men jeg kunne se på Amalie at hun lige havde glædet sig til en aften hvor hun skulle være alene med hendes veninder. Det blev Karolina selvfølgelig ked af, men da vi så kørte ud og købte donuts og is til at hygge os med, så blev humøret straks meget bedre.

Hjemme igen fik vi kaffe og kage og så legede Karolina og Veronika rigtig godt sammen i flere timer. Efter aftensmaden lagde vi to madrasser på gulvet på Karolina og Amalies værelse og så fik de to lov til at ligge derinde og se film og spise is indtil de faldt i søvn. Jakob så en Longhorns football kamp.

Søndag fik jeg hentet Amalie hos Emma, hun havde haft en super god aften/dag, de havde lavet tasker ud af ducktape og set tv, spist pizzaer og de havde allesammen sovet nede i stuen foran tvét. Om morgen havde de spist æg, bacon og donuts og leget. Så hun var rigtig glad og slet ikke træt for Emmas mor havde sagt at alle skulle tidligt i seng, så de var friske.

Da vi kom hjem var det tid til at tage i kirke, Niklas havde ringet dagen før og spurgt om Veronika ikke havde lyst til at komme over og spille lidt bold, så de havde aftalt at vi skkulle kære hende derover inden vi tog i kirke. Aftalen var så at hun skulle gå hjem når de var færdige med at spille.

Hun var hjemme omkring kl 14 og så var det tid til at lave lektier, hun havde en bookreport der skulle laves og en current event i Texas history, så der var nok at se til. Jeg havde talt med Karolina og Amalies lærer om vi ikke kunne få staveordene til fredagens test i løbet af weekenden, for i stedet for at de har 2 timers hjemme arbejde hver dag og ingenting i weekenden, kunne vi ligeså godt lave lidt i weekenden for at lette på lektiemængden i løbet af ugen. Så alle satte sig med en kop the og fik starte op på at lave lektier. Jakob fik rettet nogle opgaver fra dansk klassen, så det var alt i alt en produktiv dag.

søndag den 23. september 2012

Mandag d. 17 sept. til søndag d. 23 sept.

Mandag efter aflevering var jeg i Ms Hendersons klasse og hjælpe til, utoligt hvor svært det er at skulle forklare selv de mest simple ord når man ikke tale hinandes sprog, men jeg har fundet ud af at man kan komme langt med papir og blyant samt fagter. Og de gange hvor det overhovedet ikke lykkedes for mig at forklarer, tja så måtte enten Ms. Henderson hjælpe (hun er lidt mere kreativ) eller google translate kom i brug. Eftermiddagen stod på lektier, Karolina og Amalie havde fået nye staveord til fredagens prøve, så dem skulle der kigges på. Veronika skulle for første gang tage skolebussen hjem, hun var hjemme her omkring kl 15.50, så det var ganske fint. Hun havde fulgtes med naboens pige, så de havde hygget sig rigtig godt, og der havde ikke været nogle problemer med at finde den rigtige bus. Når de får fri holder der omkring der 15 busser der skal samle elever op og de køre i alle mulige retninger, så det er med at være sikker på at man finder det rigtige busnummer, så man ikke ende i den anden ende af byen. Jakob havde igen en Lars von Trier filmfremvisning, så han kom først hjem efter at vi andre havde spist. Og igen havde der været et stort fremmøde, så det er jo rigtig godt.

Tirsdag morgen efter aflevering mødtes jeg med en flok mødre, alle med børn på MMS, jeg tror vi var en 10-12 stykker, så der blev virkelig snakket, en bedre hønsegård kunne ikke klare det niveau som der blev lagt for dagen. Amerikanske kvinder taler generelt i et meget højere toneleje end vi danskere gør, men det var enormt hyggeligt. Det er to kvinder der har etableret denne gruppe, hvor vi mødes en gang om ugen i en time og vender hvad der rør sig på skolen. Eftermiddagen forløb som alle de andre, men lektier, lektier og lektier.

Onsdag efter afleveringen var jeg i Ms. Hendersons klasse, nu er der kommet endnu en ny elev i 6 klasse, han er fra Kina og kan kun ganske få ord engelsk. Så nu består 6. klassen af 5 drenge og 1 pige (følgende lande er repræsenteret; Cuba*2, Italien, Kina, Vietnam og Korea). 7&8 klassen som er slået sammen består af 4 piger og 4 drenge og her er følgende lande repræsenteret Mexico*4, Vietnam, Japan, Kina.  Efter timerne tog jeg direkte over til Hill, hvor jeg startede med at lave Wednesdayfolder i Ms Haynes klasse (Wednesdayfolder er en mappe der går med eleverne hjem med informationer fra læreren (incl. resultater på div. tests der har været i løbet af ugen), info fra skolen, info fra skoledistriktet, info fra diverse udvalg på skolen og hvad der nu ellers ligger som forældrene skal have besked om), efter at have lavet mapperne i Haynes klasse var det tid til at spise frokost sammen med Karolina og Amalie og det var som hvergang mægtig hyggeligt, der kommer mange lærer forbi og siger hej når man sidder og spiser frokost med sine børn. Efter frokosten fik jeg lavet wednesday folder i Ms. McB´s klasse.

Karolina og Amalie havde en playdate med Joey fra Karolinas klasse, så de blev hentet af hans mor, og Veronika skulle for første gang i German Club, så meget usædvanligt skulle jeg ikke hente børn, så der blev tid til at Skype. Veronika ringede efter german club og sagde at hun gerne ville gå hjem, så vi aftalte at hun skulle ringe når hun nåede ned til Spicewood Spring og så kunne vi tage den derfra, men hun klarede hele turen hjem. Karolina og Amalie blev først afleveret herhjemme kl 17.30, begge med en giftig rød iceslushee hver som de havde fået af Joeys mor. Det havde simpelthen været en rigtig hyggelig eftermiddag hos Joey. Da alle var hjemme blev der lavet lektier så det blev til en sen aftensmad.

Torsdag formiddag var jeg blevet inviteret til at deltage i et andet arrangement som de to kvinder fra om tirsdagen havde arrangeret. Konseptet var det sammen det var bare mødre fra Hill dennegang, vi var ikke mere end 5 kvinder, men det var enormt hyggeligt og derblev virkelig vendt mange ting. Der var en mor som har et barn der får special undervisning og hun havde virkelig brug for at fortælle om hvordan tingene fungere der, og en anden mor som mente at hendes søn måske havde brug for støtte i skolen så de fik sig en god snak omhvordan det hele skulle gribes an, vi andre kunne ikker rigtig hjælpe men kom da med nogle forslag. Super hyggelig formiddag.

Da jeg var færdig der tog jeg lige ud og handlede ind og derefter havde jeg en aftale med Karen om at vi skulle mødes til engang frokost, og som altid når vi er sammen så gik tiden mere med snak end med at spise, men vi nåede da at blive færdig inden det var tid til at skulle hente vores børn på Hill. Eftermiddagen og ret meget af aften gik med at lave lektier, så vi fik ikke aftensmad før kl 19.30. Jakob havde igen en filmfremvisning, denne gang var det til hans kursus i Karen Blixen, de skulle se Out of Africa. Det er et tilbud til dem der ikke selv har mulighed for at se den derhjemme, det er jo ikke lige en film man kan låne på dvd i forretningerne og det er ikke alle der har mulighed for at downloade den fra nettet. Der var da også et par stykker der dukkede op for at se den.

Fredag jeg igen i Ms. Hendersons klasse for at hjælpe, og derefter mødtes jeg med Veronika for at spise frokost. Jeg nåede lige ud og handle og hjem med varene inden jeg skulle hente Veronika igen, vi skulle nemlig begge til tandlægen. Da vi var færdige var der kun 30 min til hun havde fri, så vi blev enige om at det vist ikke kunne betale sig at køre tilbage til MMS for så lidt. Istedet kørte vi til Yoghurtland hvor vi skulle mødes med Ms Claybrook, Ms Caroll, Karolina og Amalie. Claybrook og Caroll havde nemlig været så søde at invitere alle tre piger på is. Ms Caroll havde også inviteret en anden pige med, så der blev rigtig talt og hygget.



Da vi kom hjem gik vi igang med at lave burgere så vi kunne spise ligeså snart Jakob kom hjem fra arbejde. Vi skulle nemlig om aften til Sock-hop på Hill. En fest der bliver afholdt hver år i september, man kan enten komme tidligere og så spise eller først dukke op efter kl 18 og så være med til de konkurrencer der er. Især er hola-hop ringe konkurrencen det helt store tilløbsstykke. Amalie valgte da også at stille op, for hun er faktisk ret god til det, men det gik ikke helt så godt, der var alt for mange fra hendes klassetrin i forhold til den plads der var, så de stod ret tæt og dermed var der en del som hurtigt tabte deres ring når de stødte sammen, og hvis først ringen er nede er man ude af konkurrencen. Men Leah vandt dog måtte hun dele førstepladsen med en anden pige.

 
Jakob og Veronika valgte at gå hjem efter at de havde været lidt rundt og se det hele, jeg satte mig og talte med Ms Monreal og der gik ikke lang tid før begge pigerne også sad og tale med hende. Hun havde lige samme eftermiddag fået klassens nye kæledyr, så hun spurgte pigerne om de ville over og se det, hvilket de selvfølgelig rigtig gerne ville. Det var en guinea pig (marsvin), en helt sort en og dens hår føltes faktisk som at rører ved en gris, meget stift. Det var en dreng og den hed oreo, et navn som Monreal ikke brød sig om, så hun skulle finde på et nyt navn til den og pigerne kom med rigtig mange forskellige forslag. Efter at pigerne havde fët lov til at nusse lidt med den, var det blevet tid til at vi også skulle hjem, festen var faktisk også ved at være slut.

Lørdag formiddag fik pigerne lavet lidt lektier og kl 14 skkulle vi være over hos familien Petersen, vi skulle på tur med dem, Alisons mor har et "lakehouse" oppe ved Lake Buchanan en tur på en times kørsel. Lige inden vi nåede derop var vi lige inde og købe ind til aftensmad og lidt morgenmad. De havde ikke selv været oppe i huset i mange år, så de vidste ikke rigtig hvad der var deroppe, om der var en grill, men vi tog chancen og købte ind til at vi kunne grille. De sidste mange år havde Alisons moster boet i huset og hun brød sig ikke om gæster, så derfor havde de ikke været der, nu var hun blevet syg og var blevet nød til at flytte, så huset står nu tomt.

Pga den tørke der har været de sidste mange år, var der ikke så meget vand i søen, men oprindeligt gik vandet helt op til huset, så man kunne hoppe i fra den kant der var lavet. For rigtig mange år siden var der en by der hvor der nu er sø, dvs at der på bunden af søen stadig er nogle træstubbe og i og med at det er mange år siden at vandet har gået helt op til huset er der nu en del buske og græs man skal igennem for at komme ned til vandet.


Der gik ikke lang tid før Veronika og Niklas var gået den lille tur ned til vandkanten og ganske kort tid efter fulgte de tre piger trop og pludselig kunne vi oppe fra terassen se at de alle var i vandet iført alt deres tøj. Efter at de havde plasket lidt rundt med tøjet på kom de op og spurgte om de ikke måtte gå i vandet, så alle fik badetøj på incl Jakob og Uffe og så blev der ellers badet. Alison har brækket foden for lang tid siden og har stadig meget svært ved at gå, så hun blev oppe i huset, efter at jeg havde hjulpet med at lave klar til aftensmaden hoppede jeg også i vandet, det var simpelthen så lækkert frisk ikke specielt koldt.

 
Efter en god lang badetur gik vi igang med aftensmaden, det viste sig at der var en grill, men det var godt nok en af de meget små, så maden blev tilberedt i op til flere omgange. Men det var slet ikke værst at sidde udenfor på teressen, se ud over vandet. mens Uffe var grillmesteren sad vi andre med hver en kold øl og fik lov til at smage en lidt inden der blev serveret.
 
Vi fik spist børnene af og mens vi spiste var de ude og gå en aftentur rundt i området og da de kom tilbage gik de tre piger ovenpå for at lege, Veronika, Niklas og Christian satte sig og så film. Men inden da fik vi lige taget nogle billeder af alle "ungerne" med en flot solnedgang i baggrunden.
 
 

 
Det var en utrolig smuk solnedgang at sidde og nyde mens vi spiste.
 
 
Vi fik virkelig talt og nok også drukket lidt mere end godt er, og så var vi i den grad en tur nede af memory lane hvad angår dansk musik. Vi fik hørt alt fra "husker du" til "kom tilbage til mig".

Søndag vågnede Alison med en del tømremænd, så det der med at lave bacon og æg, kunne hun godt nok ikke lige overskue, så jeg gik i køkkenet. Da vi havde spist børnene af, kom de i badetøjet og løb ned for at bade, Alison gik med ned for at holde øje med dem. Da vi havde spist morgenmad og fået ryddet op i køkkenet gik vi andre ned for at bade. Det var ganske godt for hovedet med en dukkert. Efter at have svømmet rundt og lige inden vi gik i opløsning stod vi op og så var det faktisk blevet tid til frokost. Vi havde aftalt at det skulle være en tidlig frokost for pigerne (Veronika især) havde stadig en del lektier for. Lige lidt billeder fra søndag ved Lake Buchanan.

 
Vi var hjemme på Baywood drive igen omkring kl 15 og så belv der lavet lektier, gjort klar til ugen der kommer.



søndag den 16. september 2012

Mandag d. 10 sept. til søndag d. 16. sept.

Mandag morgen kom vi op og efter morgenmaden fik mormor sagt farvel til Karolina og Amalie, de blev afleveret i skolen og derefter kørte jeg hjem og hentede Veronika og mormor. I mellemtiden havde mormor fået sagt farvel til Jakob der var taget på arbejde.

Vi kørte ned og fik afleveret Veronika, og mormor og Veronika fik krammet og sagt ordentligt farvel.

Mormor og jeg havde haft et væddemål som desværrer ikke blev afgjort, vi havde ellers væddet om hvem der skulle betale morgenmaden på Starbuck, men i og med at vi aldrig fik det afgjort smed vi begge lidt i, dvs det endte nok med at det var mormor der betalte det meste af morgenmaden.

Og så var det blevet tid til at køre ud til lufthavnen, denne gang var der ingen problemer med at får booket ind og der var ingen overvægt, så det gik helt smertefrit. Vi satte os på en kaffebar og fik lidt og drikke inden det blev tid til at mormor skulle i transit. Og mens jeg står og vinker til hende, kan jeg se hvordan hendes ting bliver taget til side og op til flere gange skal nogle dele i hendes taske køres igennem skanneren. Da hun endelig var igennem ringede hun til mig for at fortælle at de ikke kunne finde ud af hvorfor hendes taske hele tiden slog ud, så tilsidst havde de ladet hende gå igennem.

Hjemme igen fik jeg lige ordnet huset inden det var blevet tid til at hente pigerne. Resten af eftermiddagen gik med at lave lektier.

Om aften havde Jakob en filmfremvisning, han har startet en Lars von Trier film kavalkade op, så studerende på UT som kunne være interesserede var velkomne, og der kom omkring en 15-20, så det var ganske godt.

Onsdag morgen stod Jakob rigtig tidligt op, han havde tilmeldt sig et arrangement som løber af stablen de næste mange onsdag morgner fra 6.30 til 8.00. Det er en gruppe mænd der mødes til kaffe, bagles og en god snak om hvad der rør sig i livet og hverdagen. Så det var han meget spændt på hvordan det skulle gå. Det havde været en stor succes og han havde mødt rigtig mange super flinke mænd.

Efter at jeg have afleveret pigerne i skolen var jeg i Ms. Henderssons klasse for at hjælpe til, der er nu kommet en lille italiensk dreng, han er virkelig søg og utrolig klog, mit bud er at det ikke kommer til at tage ham ret lang tid at lære engelsk. Da jeg var færdig der mødtes jeg med Veronika og spiste frokost sammen med hende. Det er simpelthen en oplevelse i sig selv at sidde og observere alle de homoner der flyver rundt i luften når 500 elever fra 7ende årgang er samlet på et lille område. Efter at hentet pigerne gik resten af eftermiddagen med lektier, ufatteligt hvor mange lektier de har for.

Torsdag var en af de dage der forsvant med indkøb, praktiske ting og naturligvis en ordentlig mængde lektier, Karolina og Amalie skulle have staveprøve om fredagen, så der skulle øves staveord.

Fredag formiddag skulle Karolina foran hele hendes klasse fortælle hvorfor de skulle vælge hende til elevrådet. Der var nemlig kampvalg, 7 stillede op og kun en dreng og en pige kunne blive valgt ind, så alle skulle holde en max 1 min tale om hvorfor deres klassekammerater skulle vælge dem. Karolina vidste ikke rigtig om hun ville holde talen, men hun havde ihvertfald øvet sig på hvad hun ville sige.



Efter at jeg have hjulpet til i Ms. Hendersons klasse kørte jeg til Hill for at spise frokost sammen med Karolina og Amalie, jeg var meget spændt på at høre om hvordan det var gået med Karolinas tale om hun overhovedet havde haft mod til at rejse sig og sige noget. Det havde hun og det var gået rigtig godt syntes hun selv. Mens vi sad og spiste kom Ms McB over for at fortælle mig at hun simpelthen var så stolt af Karolina. Hun havde klaret det så flot og havde talt højt og tydeligt. Og hun ville gerne vise Karolina at hun kun havde været en stemme fra at være blevet valgt ind, der var nogle af de andre piger de havde kun fået en eller to stemmer, så det var noget Karolina godt kunne være stolt af. Hun var heller ikke ked af at hun ikke var kommet ind, for hende var det en sejr i sig selv at hun havde rejst sig foran hele klassen og havde sagt noget.

Da jeg hentede pigerne var lige over og handle lidt ind og da vi kom ud i bilen ringede Veronikas matematiklærer, hun ville bare lige sige at hun syntes at Veronika var en fantastisk elev og rigtig dygtig. Det var da et godt opkald at få. Gad vide hvor mange hun sidder og ringer til, for at fortælle forældrene at deres bærn er gode studerende og dygtige. Da vi kom hjem stod den på hygge, der var heldigvis ingen lektier der skulle tages stilling til, så det blev til hygge med the og nybagte boller. Da Jakob var kommet hjem satte vi os på terassen og nød en kold øl og tanken om at det var weekend.

Lørdag gik hovedsageligt med at skype, vi fik talt med rigtig mange som vi ikke havde talt med i rigtig lang tid, det var virkelig dejligt. Og jeg fik pludselig et opkald fra en af mine kollegaer fra Furesø kommune, det var simpelthen så hyggeligt at tale med hende igen.

Søndag gik med hygge, en temmelig stor del lektier. Både Karolina og Amalie havde et science projekt der skulle laves. De skulle begge lave en planche om en opfindelse der havde fundet sted i det 21. århundrede. Karolina skrev om IPod og Amalie om Skype, det blev nogle rigtig fine plancher. Veronika havde en current event som skulle afleveres i science, hun skulle finde en artikle som ikke var mere end 1 måned gammel og som var relateret til noget science og derefter lave et resume af den og svarer på nogle spørgsmål. Det blev en artikel om orkanen i New Orleans. Så der var mere end rigeligt at se til. Søndag var Jakob, Karolina og Amalie i kirke mens Veronika sled i det med lektierne. Jeg havde ikke sovet ret meget om natten pga min ryg, så jeg valgte bare at være herhjemme og slappe af og være tilgængelig for Veronika hvis hun havde brug for hjælp.