Så er det blevet tid til endnu en beretning om hvad vi får tiden til at gå med. Og igen en af de lange...
Men først vil jeg lige følge op på hvorfor det var at jeg ikke kunne få startet bilen... Jeg fik simpelthen ikke sparket koblingen nok i bund - at køre den bil giver gode benmuskler og servostyring er ikke lige noget den er født med, så det der med at vende på en tallerken er ikke lige noget man "bare" gør. Men den køre upåklageligt og bruger ikke ret meget benzin. Eller det vil sige at jeg syntes at jeg køre rundt hele tiden og det er ikke mange gange at jeg har tanket.
Derudover bliver jeg simpelthen nød til at prale lidt af Veronika. Fredag kom hun stolt hjem og fortalte at hun havde haft tyskprøve og havde scoret 100 og hende hun sidder sammen med i Tysk, måtte tage prøven om fordi hun ikke havde klaret sig godt nok. Hun havde også fået matemetikopgave retur og scorede 100. Så det køre bare derudaf for hende.
Vi havde besluttet at vi om søndagen ville i kirke. Jeg havde set at der lå en kirke i gå afstend fra vores nye hus. Men da vi fik kigget lidt mere på det, fandt vi ud af at det var en baptiskkirke, men ikke mere end 3 km væk ligger "vores" kirke. Der var gudstjenste 4 gange i løbet af søndagen, og den første kl 8.30. Da vi stadig boede på hotellet var det ikke lige kl 8.30 vi satsede på. Vi tog den kl 10.45 og efter hvad vi havde kunne læse os til var der mere musik i den end i de andre. Og det skal jeg da lige love for at der var... Vi ankom ca 10 min før og der var rigtig mange mennesker. Og nu ved vi at man klæder sig fint på når man skal i kirke. Det var helt tydeligt at alle havde taget deres søndagstøj på. Kirken er rigtig stor og ikke som vi kender en god dansk kirke, det er mere som konferencested. Vi fandt ud af at den gudstjenste der er kl 8.30 nok er en mere traditionel gudstjeneste, kl 9.30 går man ud i forskellige biblegrupper og den vi så havde valgt havde musik som fokus. Den sidste var på spansk. Nå men vi kom ind og så fik vi første overraskelse, oppe foran alteret var der sat et band op, og nede bagved stod der en mixerpult. En del kom over og hilste på os og der gik ikke længe inden præsten (en af dem) kom ned og sagde "Jeg har ikke set jer før - I må være nye". Der var storskærme oppe flere steder i kirken, så alle kunne følge med. Alle sange og dem var der en del af, blev vist på storskærme, og så stod man selvfølgelig op og sang, så der kunne virkelig synges igennem. Efter et par sange og lidt velsignelse, kom en anden præst på og han gav den hele armen, vi skulle gentage nogle af de ord han sagde "the keywords" og han var meget begejstret. Hvis I forestiller jeg de amerikanske film man har set hvor der er en af de der tv-præster, så har I et meget godt billed af hvordan han var. Det var i den grad en oplevelse. Der var naturligvis også altergang, også er foregik det på en anden måde. Vi fandt hurtigt ud af at det var bandet der gik først. Og derefter undrede det os hvorfor folk bare blev siddende. Vi besluttede at vi skulle ihvertfald, så vi gik bare derop, først senere fandt vi ud af at det var meningen at man blev sendt derop en bænk af gangen, så vi lavede virkelig rav i den. Pigerne var også med, men Amalie fik ikke noget brød, om det var forsi hun var for lille eller om det var fordi hun ikke holdt hænderne rigtigt da de gik rundt og delte brød ud fandt vi ikke ud af, men det finder vi vel ud af på søndag. Og altervinen var allerede hældt på i små plasticbærer, og der blev alle pigerne sprunget over, istedet gik der en mand rundt og lagde hans hånd på deres hoved og sagde et eller andet... Inden gudstjenesten var færdig skulle alle gå rundt og hilse på dem der sad rundt om en og ønske dem en god søndag, det var virkelig en oplevelse og vi skal da gentage det på søndag. En anden ting der var meget anderledes var at donationer til kirken ikke var anonyme, der lå kuverter hvor man skulle skrive sit navn og adresse på, efter altergangen blev der sendt en kurv rundt hvor man skulle lægge et lille blåt kort i, som man havde udfyldt med ens navn og hvor mange af dagens gudstjenester man havde deltaget i. der var også mulighed for at sætte kryds i om man ønskede flere informationer om kirken og om man ville være medlem (læs betale). Vi satte kryds i at vi gerne ville have flere informationer og vi er allerede blevet kontaktet af en af præsterne som var meget ked af at han ikke havde været der for at hilse på os, men han ville meget gerne komme hjem til os og tale med os.
Efter gudtjensten var det blevet tid til en kop kaffe og så fik vi handlet lidt ind. Da vi kom hjem slappede vi af og om aften tog vi afsted for at se om vi kunne finde en rigtig texmex restaurant, vi havde læst om en i guidebogen og det var den vi kørte efter.
Vi fandt "Trudy´s" og den var meget besøgt, men vi var heldige først at få en parkeringsplads ikke ret langt derfra og derefter at få et bord udenfor. Vi blev bænket og da det var første dag at "Longhorns" det lokale collegehold skulle spille football (de kommer fra Universitetet hvor Jakob underviser) så alle var iført longhorns farver som er en brændt orange. Og der var virkelig gang i den. kampen var endnu ikke begyndt men der var sat storskærme op, klar til at vise kampen. Trudy´s er især berømt for deres margaritas, så selvfølgelig drikker man margaritas til ens mad, men der står på deres menukort at man ikke må bestille for mange margaritas (hvem der så definere hvad for mange er, ved jeg ikke). Men den jeg fik jordbærmargarita var rigtig god og frisk. Jakob bestilte en martini og fik så stillet en del spørgsmål, som vi simpelthen ikke forstod halvdelen af, så det endte med at han fik en hel shaker ud med martini, så det var godt at det ikke var ham der skulle køre hjem. Pigerne var vist ikke så begejstret for maden, men vi andre syntes det var rigtig lækkert. Og jeg har fundet ud af at man godt kan vende sig til deres bønnemos...Ved ikke om jeg kommer til at syntes det er lækkert, men nu kan jeg da spise det. Til dem der ikke ved det, så er bønner (ikke de grønne) en af de eneste ting jeg ikke spiser.
Vi fik også lgesom tegnet den sidste nat, ved siden af vores værelse flyttede der en familie ind med ihvertfald 2 børn, jeg vil skønne dem til at være 2 og 4. De to børn kravlede op af væggene og selv kl 00.30 kunne vi høre dem, mens tv´et kørte for fuld styrke.
Tirsdag morgen fik vi 2 af vores kufferter ind i bilen sammen med pigerne, skoletasker, violin og vores egne tasker og så kørte vi først K-A i skole og derefter Veronika, derefter kørte vi over til huset og fik sat de kufferter af. Man kunne virkelig se og dufte at der var blevet malet og renset tæpper, og nogle af de ting der var itu da vi var rundt og se på huset var blevet lavet. Derefter var det retur til hotellet, hvor vi fik pakket resten sammen, det var lidt af en udfordring at få alt ind i bilen så vi ville slippe for at køre to gange, men det lykkedesog så tog vi afsked med Travelodge, vi var kendt af personalet, jeg tor ikke lige at det er normalt at bo 16 dage på det hotel, men det var billigt og værelset var stort. Vi kørte op til huset og fik bagagen sat ind i huset og så var næste mål Universitetet. Stine (hende der havde jobbet før Jakob) havde vi købt nogle forskellige ting af, bl.a. nogle luftmadrasser, hun havde sat alle de ting inde på uni, så vi kørte derind. Det var lidt af et show. Vi kunne ikke parkere lige udenfor bygningen, men heldigvis ret tæt på. Og så begyndte vi ellers at slæbe lamper, stole, kasser med luftmadrasser, miniovn, toaster og en bladblæser (sådan en til at fjerne blade fra ens græsplæne ved hjælp af luft - ved ikke hvad de hedder hverken på dansk eller engelsk) gennem universitetet og ned i den lille bil. Men vi var gode til at pakke (nok efter mange års træning med at pakke bilen når vi har skulle på sommerferie) Ihvertfald fik vi plads til det hele og der var meget. Vi skulle også lige ud og have hævet nogle penge til landlorden, vi skulle nemlig betale den første måneds husleje den dag vi skulle flytte ind. Her betaler man ikke kontant og man overføre heller ikke pengene, næ nej, man hæver de penge man skal bruge og i vores tilfælde fordi vi endnu ikke har en bankkonto herover, så tager man beløbet med på posthuset, hvor man får lavet en "moneyorder" dvs en form for en check. Meget besværligt, det skulle gerne bliver lidt lettere når først vi har en bankkonto herover. Nå men vi skulle jo have hævet penge til landlorden. Og det var lettere sagt end gjort, vi startede i banken hvor Jakob ville hæve på hans Masterkort, det blev afvist, man ville ikke udbetale så stort et beløb, han måtte gå i automaten for at hæve. Problemet var bare at man ikke kan hæve så stort et beløb om dagen på kortet i en automat. Så vi måtte simpelthen igang med visakortene og hvad vi ellers havde af småpenge i lommerne. Vi endte med at mangle $80. Mens vi gik fra automat til automat talte vi om, at vi da vist havde parkeret ulovligt, så vi var da godt spændte på om bilen stadig stod der da vi kom tilbage. Det gjorde den... Jakob gik tilbage til Uni og jeg kørte ud til huset hvor jeg fik tømt bilen. Derefter afsted for at endte pigerne, først K-A, da vi havde 30 min inden vi skulle hente Veronika tog vi på cafe. Vi fik hentet Veronika og så kørte vi til Walmarkt for at få handlet ind og der skulle handles stort ind. Har endnu ikke helt fundet det bedste sted at handle ind. Der er i det hele taget mange ting vi endnu ikke helt har fundet ud af. Vi fik handlet stort ind, vi havde jo hverken bestik, tallerkner, gryde, pande eller noget andet. Vi havde dog med fra Danmark en ostehøvl, vinoplukker og 2 viskestykker. Menuen kom til at stå på pasta med kødsauce, dejligt hurtigt. Da vi var kommet hjem ringede Jakob og spurgte om jeg ville hente ham ved bussen (vidste endnu ikke helt, hvor den stoppede og hvilke busstoppested der var tættest på) og han kunne så samtidig fortælle at Uffe var på vej ud til os med nogle ting. Han kom mens jeg hentede Jakob, så pigerne lukkede ham ind, han havde Mia med så K-A var helt oppe og køre. Vi havde fået lov til at låne nogle stole, nogle luftmadrasser, soveposer, en radio, en gryde og et spækbræt, så det var bare super. Vi sad lige og fik en øl med ham inden de skulle hjem igen, de holder meget stramt på sengetider, så ikke noget med at blive hængende. Da de var kørt fik vi lavet mad og så var det ellers om at få pigerne puttet i en fart, selvom vi var tættere på deres skole, så er det stadig meget tidligt de skal møde. Vi havde camping i vores stue, pigerne syntes ikke lige at de ville sove alene på deres værelser den første nat og det er ok, der er mange nye lyde her.
Onsdag morgen ringede vækkeuret alt for tidligt ifølge hele familien, men vi kom op fik lidt morgenmad og så afleverede vi allesammen K-A på deres skole, vi blev der under samlingen og derefter kørte vi over for at aflevere Veronika. Vi har nu fundet ud af at Jakob kan hoppe af lige før Veronikas skole, derfra går der en bud direkte ind til Uni. Universitetet har deres egne busser og en af dem køre herudefra, så i løbet af 15 min er Jakob inde ved Uni. Jeg kørte tilbage til huset, hvor jeg skulle vente på at der kom en og lavede PEST...Dvs han gik en runde og sprøjtede for skadedyr både inde og ude. Det tog ham ikke meget mere end 5 min, så da han først var færdig hoppede jeg ud i bilen (er blevet meget gode venner med den) og kørte afsted for at finde.........IKEA. Det lå lidt længre væk end jeg troede, Jeg var meget tæt ved at opgive, kørte ind på en p-plads ud af bilen og så kortet bredt ud på køleren af bilen, men jeg kunne ikke engang finde ud af hvor jeg var på kortet (Var kørt ud af det...) så jeg besluttede at jeg ville vende ved næste afkørelse. Men det blev slet ikke nødvendigt, for IKEA lå ved næste afkørelse. Jeg fik købt et sktivebord/spisebord, nogle smådimser som man altid køber når man er i IKEA. Og havde også fået afvide af Uffe at man kunne købe rugbrød i IKEA sammen med sild og andre skandinaviske madprodukter, jeg ledte og ledte og måtte til sidst spørger, hvor er rugbrødet ? Tja, det var netop udgået for der var ikke nok salg i det - var det bare nedtur eller nedtur, jeg leder stadig efter noget brød der ikke kun er "luft" som det meste af deres toast og boller er, ingen gods i det overhovedet. Nå, men ud og alle varerne ind i bilen, derefter retur med vores område, på vejen skulle jeg lige finde AT&T samt Warner time (De to internet/kabel steder vi var blevet anbefalet at bruge), AT&T fandt jeg hurtigt, fik et tilbud og så ud i bilen igen og på jagt efter Warner, Jakob havde fundet deres adresse på nettet, men jeg kunne simpelthen ikke finde det. Jeg fik istedet handlet ind til aftensmad og så skulle jeg så finde K-A´s skole...det var ikke lige til, igen måtte jeg erkende det at køre bil og se på kort på samme tid ikke fungere så godt, så jeg har sikkert kørt en kæmpe omvej, men da jeg var lige ved at blive desperat fordi jeg kunne se at nu have de meget snart fri, ja så kunne jeg pludselig se den vej hvor skolen lå på, så det endte med at jeg faktisk kom ind samtidig med at de kom ud fra deres klasser. Vi kørte lige hjem og fik tømt bilen og så var det afsted for at hente Veronika. Hun havde endnu engang haft en fantastisk dag, men var godt træt, det er altså nogle meget lange dage når man er i skole fra kl 8.15 til 16.30 og den lærer hun har til ekstra engelsk undervisningen onsdag og torsdag holder gerne lidt længre på dem (de er ialt 4-5 elever i den klasse), så der er meget intensiv undervisning. Ud over de 2 lærer er der også en elev fra 8 klasse som kommer og hjælper, ved at sidde og tale eller spille spil med dem, så de er lige ved at få en til en undervisning. Nå men vi fik hende hentet og så var det hjem til lektier, madlavning mm. Jeg fik også et opkald fra K-A´s skole i løbet af dagen, ikke at der var noget galt, men sekretæren kunne bare ikke forstå hvad det var at pigerne ville sige. Det viste sig at Karolina havde ondt i armen og Amalie skulle bare have et plaster til hendes finger.
Natten til torsdag kunne vi godt høre at Veronika ikke fik sovet ret meget, hun hostede og var oppe rigtig mange gange for at pudse næse. Om morgen var hun helt færdig, men hun ville i skole. Vi tog den normale afleveringsrunde og jeg var lige med inde på skolen for at aflevere veronika og for at fortælle hendes lærer Ms. Henderson (engelsk lærer) at hun altså ikke havde sovet så meget om natten. Derefter kørte jeg på Starbucks hvor vi havde fundet ud af at jeg kunne komme på nettet, så en rigtig god undskyldning for at tage på cafe og drikke god kaffe. Men det blev ikke til meget for allerede kl 10 ringede de fra Veronikas skole, hun skulle hentes, sygeplejesken havde set på hende og havde skønnet at hun ville have meget bedre af at ligge derhjemme. (Er det ikke fantastisk, det er sygeplejesken der tager beslutningen om det er pjæk eller om det er ok at eleven bliver afhentet). derhjemme fik jeg Veronika puttet og så fik jeg gjort det andet badeværelse rent. Selvom der var nymalet, så kunne man godt se at der ikke lige var gjort rent i hjørnerne, så jeg er igang med at vaske alt ned, heldigvis har jeg god tid, da vores ting fra danmark ikke engang er nået til USA endnu, Det skulle hvis det går efter planerne nå Houston på torsdag, derefter skal det igennem tolden og det kan tage mellem 1 uge og 4 uger (længre hvis vores container bliver taget ud til ekstra kontrol). Landlorden kom forbi for at skifte alle låse ud, der er en lovgivning i Texas der siger at når en lejer overtager et nyt sted, så skal allle låse udskiftes, så vi har skrevet under på at det er sket nu. Jeg fik samlet vores spisebord og da det var tid tog vi over for at hente K-A., Og så som de andre dage, fik vi handlet ind til aftensmad, lavet lektier og spist. Det er lidt svært at være kreativ med aftensmaden, når man kun har en lille gryde, en lille pande og en skål. Man finder også ud af at der er mange ting i et køkken som man bruger uden at tænke over det. F.eks. fik vi købt en dåse, men øhhh dåseåbner var ikke lige det vi lå inde med. Godt at landlorden kun bor 2 huse fra os, så jeg måtte derover med min dåse og spørger om de ville åbne den for os. Jeg fik lov til at låne deres ene dåseåbner med, den var ikke så god (læs var ikke mekanisk) så jeg kunne bare beholde den indtil vores ting fra DK kommer.
Fredag morgen havde Veronika det bedre og kom i skole, jeg var med inde, for hun havde dagen før fået en seddel som hun skulle aflevere igen når hun kom i skole igen, men vidste ikke lige hvor, så vi måtte på kontoret for at spørger. Det viste sig at det var en seddel hun kun skulle aflevere såfremt hun havde været til lægen, grunden var at hvis hun havde været rundt om lægen, så ville skolen få kompensation for at hun ikke var i skole, nu hvor hun "bare" var syg derhjemme mistede skolen penge på det. Så mellem linjerne fik vi afvide at de da meget gerne så at man tog til lægen med sit barn hvis det var sygt, men det gør man altså ikke for en forkølelse. Jeg tog igen på starbucks i den tro at jeg så ville kunne blive færdig med denne mail, men nej, sådan skulle det ikke være. Jeg havde kun lige åbnet computeren, så ringede de fra Amalies skole, hun var simpelthen utrøstelig og de kunne ikke rigtig finde ud af hvad der var galt. Jeg talte med hende og hun var kørt helt op, helt derop hvor man ikke kan tale hende ned igen. Så jeg måtte pakke sammen og så køre over for at trøste hende. Vi aftalte at jeg skulle sidde i hendes klasse indtil frikvarteret. Det blev til lidt længre, for da de skulle have frikavrter så kom Karolina ikke ud, og hun ville ikke have at jeg gik før Karolina var der til at passe på hende. Det endte med at Amalie og en pige fra hendes klasse (Julia) måtte gå ind og spørger om de ikke kom ud til frikvarter. Karolina fik lov til at komme ud, men de andre måtte ikke (forklare senere hvorfor) Der gik ikke mange sekunder så var Karolina integreret i en leg, Amalie stod bare bag ved mig og ville bare ikke være med til noget som helst. Det er hårdt at se ens pige være så ked af det. Jeg blev der til de skulle ind til time og så var hun ok med at jeg tog afsted, for de skulle ind og have matematik og det kan hun rigtig godt lide. Hun syntes det er hårdt de to første timer hvor de har engelsk, dvs der bliver læst en historie højt og så taler de om den og derefter skal alle sidde og læse og skrive om hvad det er de har læst. det er jo ikke lige noget Amalie kan være en del af endnu, så to timer kan føles rigtig længe når man ikke forstå noget som helst. Kommer hun bare igennem de to timer så nyder hun at være i skole, for så har de matematik efterfulgt af enten gymnastik, musik eller kunst. Amalie er den i familien der har bedst styr på hvordan pengene ser ud og hvor meget de er værd, så noget hænger der fast. da først Amalie var kommet ind i klassen igen kørte jeg over på Veronikas skole hvor jeg skulle til møde. Den dag vi skrev Veronika op, blev jeg jo spurgt om jeg ville lave noget frivilligt arbejde i forbindelse med undervisningen af de elever der ikke har engelsk som modersmål. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Det jeg skulle var at mødes med Ms. Henderson og viceinspektøren for at diskutere hver enkelt elev. Systemet er nemlig sådan at alle elever incl. amerikaner der ikke kommer fra Texas skal igennem en test, hvis denne test beståes bliver eleverne sendt ud i alm klasser hvis ikke skal de tilbydes at få ekstra engelsk undervisning eller hjælp til lektier/hjælp i klasserne. Der var ialt 10 elever som havde taget denne test siden skolestart. 5 af dem var elever der ikke havde engelsk som modersmål og de resterende var nogle der kom fra andre stater. Jeg skulle så være med til at akceptere at de 5 fra de andre stater kom ud i alm klasser og at de andre blev tilbydt engelsk undervisning eller hjælp i klasserne. Som jeg sagde til Ms Henderson, hvordan skulle jeg have nogen ide overhovedet om hvad jeg skulle sige, og som hun sagde det er blot en formalitet, loven siger bare at der skal være en forældre representeret ved de møder og jeg skulle også skrive under. Det tog så 1 time, men det var meget hyggeligt og jeg fik da meget afvide om det amerikanske skolesystem. Derefter var det bare at køre hvad tøj og ammer kunne holde over og hente K-A og så retur for at hente Veronika. Ja, jeg får kørt en del i løbet at en dag. Da vi kom hjem fik vi hygget lidt, spist og så skulle vi hente Jakob, han var til et socialt arrangement hos hans chef, familien var blevet inviteret med, men vi blev enige om at det nok var bedst at han tog afsted alene for at kunne være rigtig social. Derfor blev det til at vi skulle hente ham istedet så vi lige kunne se hvor han havde boet den første uge han var herover. På vej derud begyndte bilen pludselig at blinke til mig...Og hvad der blinkede tja...2 forskellige symboler. Men vi kom da derud og blev også inviteret ind til cola og rødvin. Peter (Jakobs chef) var virkelig sød og som Amalie sagde til ham, du ser rar ud og ligner ikke en der vil fyre min far) Han var færdig af grin og måtte fortælle hende at han faktisk aldrig havde fyret nogle før, så hun skulle ikke være nervøs. Der gik ikke længe inden pigerne havde fundet en ung fyr (en af Jakobs kollegaer) der gerne ville spille bold med dem og så var de aktiveret den næste times tid. Vi fik også en invitation af Jakobs mentor til at komme ud på lørdag til lidt mad og pigerne kunne få lov til at benytte sig af deres swimmingpool hele dagen hvis de ville det. Så det glæder de sig allerede til. Da kl var 20.30 begyndte karolina og Amalie at meddele at nu var de trætte og ville rigtig gerne hjem og i seng. Vi (Jakob og jeg) havde stået og talt med den anden "nye" i gruppen, han skulle undervise i tysk, var ankommet fra Berlin blot et par dage før Jakob ankom og gik også og ventede på hans ting, da veronika fandt ud af at han talte tysk, måtte hun lige fortælle ham hvad hun nu kan sige på tysk og hun strålede da han forstod det hele og hun forstod hvad det var at han spurgte hende om.Ligenu ser det virkelig ud til at det tyske er a walk in the park for hende, hun syntes det er sjovt og ikke ret svært. Vi kom hjem selv med blikkende symboler.
Nu til hvorfor det var at Karolinas klasse ikke måtte komme ud i fredags. Som I måske har kunne læse så er der mange skovbrænde i Texas og en del af dem er lige rundt om Austin. Mange familier i det sydlige Austin har mistet deres hjem, efter hvad vi har kunne læse, så er der ikke sket nogle personskader, men en del husdyr er døde i brændene. Man har nu fået brændene under kontrol. Forleden var himlen grå af røgen fra de brænde og der blev sendt varsler ud om at man skulle holde sig indendørs, hvilket jeg først hørte da jeg hentede K-A. I fredags var der så sendt en mail ud til lærene på K-A skole om at hvis der ar nogle klasser hvor der var mange med astma, så skulle de holde sig indendørs, og det er der åbentbart i Karolinas klasse, ihvertfald skønnede Ms Claybrook (Karolinas lærer) at der ikke var nogle grund til at sende dem på legepladsen.
Nå, det blev som de sidste mails en af de længre. Men som I forhåbentlig kan læse ud af det, så har vi alle det godt, selvom Amalie er ked af det med skolen, så nyder hun at være her og syntes det er sjovt at kunne sige flere og flere ord. jakob trives med at undervise, især nyder han at undervise holdet i dansk, der er nogle virkelige dygtige elever imellem og så er der nogle hvor han sidder og tænker, du kommer aldrig til at lære det. Hver fredag skal de have en test, der er jo test på alle undervisningsinstitioner, og de skal have karaktere for det de har afleveret, så han sidder som en rigtig skolelærer og retter opgaver i weekenden, dog ikke med en rød kuglepen...
Vi har også lige fået det password vi skal bruge for at kunne komme ind og se alle Veronikas karaktere og afleveringsopgaver. De skal min. have en karaktere pr uge pr fag og 9 uger efter skolestart (dvs om 5 uger) skal de have "1. periode karakter", det får de hver 9 uge og lærerne skal kunne se et fremskridt hos eleverne hvis de ikke ligger på 100 i faget. På onsdag skal veronika have en prøve i "world culture" så vi har her i weekenden sidder og terpet alt igennem om længde/bredde grader, kort, grafer, statestikker mm. Så vi andre har bestemt også lært noget.
Vi håber at alle har det godt og vi glæder os til at høre fra jer alle.
De bedste hilsner fra
Lækre ben send straks 5 kg. til vor adresse.
SvarSletHilsen Per