fredag den 13. april 2012

Fredag d. 13. april

Efter at jeg havde afleveret Jakob og pigerne var jeg lige en tur om Starbuck for at købe en kop kaffe og så var det ellers hjem og sætte en vask over. Kl 9 kom Veronica over for vi havde aftalt at vi skulle i Sams Club (lyder som noget helt andet end det er....Det er som Metro) Jeg skulle faktisk kun ud for at se det, memn det endte med at jeg kom hjem med en del ting, bl.a. snacks til pigernes madpakker og der var virkelig meget at spare ved at handle det ind der istedet for i HEB. Vi gik og talte og jeg skulle jo rundt og se det hele, så pludselig var tiden bare løbet fra os, så jeg måtte skrive til Pam (som jeg skulle have frokost med at jeg nok blev lidt forsinket)

Veronica og jeg nåede hjem og jeg smed kun lige de ting som skulle i køleskab ind i huset resten blev i bilen og så kørte jeg ellers afsted for at mødes med Pam. Vi skulle mødes på en lille fransk bistro ganske tæt på. Maden var ikke rigtig noget at skrive hjem om, men selskabet var som altid fantastisk.

Da vi havde spist og snakke kørte jeg hjem og fik tømt bilen inden det var tid til at hente pigerne.

Hjemme igen fik alle lige en lille opgave med at få styr på huset inden farmor og Karsten skulle komme. Pigernes Gerbils bur blev renset og vasketøjet kom på plads.

Jakob havde en gæsteforelæser fra Danmark på besøg. Anders Lundt Hansen som var her for at fortælle om legenderense Danmark. Der havde virkelig været et stort fremmøde 70 studerende, så alt i alt en meget vellykket eftermiddag, selvom den var startet lidt kaotisk med at det lokale Jakob havde booket til foredraget var blevet taget af en anden. Men man fandt en løsning. Efter foredraget havde Jakob inviteret Anders ud på en øl og lidt mad.

Aftalen var at jeg skulle hente Jakob på 6th street inden vi skulle ud i lufthavnene og hente farmor og Karsten, så da vi var på vej derind skrev vi en sms til Jakob om at vi var på vej og hvor vi skulle mødes, skrev han tilbage at de forresten var taget på 38th street istedet, så måtte vi lige vende bilen og køre retur. Men vi fandt dem heldigvis ret hurtigt. Vi kørte Anders ind til det hotel hvor han skulle bo inden vi fortsatte ud til lufthavnen, lidt presset for tid.

På vej derud fortalte Jakob at ved bordet ved siden af hvor de havde siddet, havde siddet en kvinde som havde spurgt hvor de var fra. Hun fortalte at hun arbejded på MMS, hvor hun var sproglærer og hun kendte godt Veronika, havde faktisk haft hende i det første semester.

Der var heldigvis ingen trafik ud af downtown Austin, så vi nåede lufthavnen i god tid.

Farmor og Karsten ankom til tiden, og det var rigtig dejligt at se dem igen. Karolina og Amalie var allerede kommet i nattøjet, da vi regnede med at de nok ville falde i søvn på vej hjem fra lufthavnen.



Og ganske rigtigt, der var nogle der nåede at falde i søvn inden vi nåede Baywood Drive. Hjemme fik farmor og Karsten en mad og lidt at drikke inden de i den grad var klar til at gå i seng.

torsdag den 12. april 2012

Onsdag d. 11. april til torsdag d. 12. april

Onsdag efter afleveringen og en kop kaffe stille og rolig herhjemme, kørte jeg til Ney Museum, Karolina og Amalie skulle begge på tur og jeg havde lovet at jeg ville tage med.

Elizabeth Ney var oprindeligt fra Tyskland, men pga nogle uoverensstemmelser med Bismark (tror man) valgte hun at flytte til Texas. Hun var skulptør og har hugget rigtig mange berømtheder ud i marmor. Den guide som fortalte de 2 klasser om Ney var helt fantastisk, han formoded at fortælle på et plan som var både meget lærrigt og interessant. Han kunne virkelig fange børnenes opmærksomhed og var god til at få dem til at stille spørgsmål og holde dem interesseret hele tiden. Museet var ikke ret stort, da det var hendes atelie og bolig. Der var faktisk noge af skuplturene som aldrig havde været fjernet fra hendes atalie. Der var også en rigtig stor en som hun havde hugget ud af en klippeblok oppe i bjergene og som man havde fået transporteret ned.



Vi var også rundt en tur i hendes have og der så Amalies klasse en stor slange, og som børn nu engang reagere....Drengene var straks igang med at se om de kunne følge efter den og pigerne stod og hvinede. Monreal forsøgte at få alle væk fra området hurtigst muligt, da hun ikke havde set hvilke slags det var og der er nogle enkelte som man ikke lige skal kjagte. Amalie og nogle af de andre nåede overhovedet ikke at opfatte hvad det var at alle var så interesseret i, hvilket nok er meget godt.



Eftter museumbesøget var der tid til at alle kunne gå over i en park der lå på den anden side af vejen og der blev der spist frokost.



Efter at frokosten var spist og der var blevet leget lidt rundt i parken, fortalte Ms Claybrook lidt omkring området som vi var i, hun fortalte om nogle af de huse der lå på en af de tilstødende gader og om hvorfor de var blevet fredet.



Da vi havde været rundt og set området var det blevet tid til at alle Hill eleverne blev talt og kom ind i bussen og returnerede til Hill hvor de lige havde et par timer inden skoledagen var overstået.


Torsdag var endnu en af de dage der bare går. Jeg var på Hill og der var lidt andet at lave end at åbne døre, så det var jo ganske godt. Eftermiddagen gik med lektier mm.


tirsdag den 10. april 2012

Tirsdag d. 10. april

Hill har i en periode kørt et internationalt tema, dvs studievejlederen har været rundt og talt om at der kan være forskel på folk afhængig af deres baggrund, og idag var det så kommet til at Hill havde spurgt de forældre der talte et andet sprog om der var nogle der havde lyst til at komme op og læse højt i nogle af klasserne først på deres eget sprog og derefter på engelsk.

Så efter at jeg havde været rundt og aflevere mand og børn kørte jeg tilbage på Hill, hvor jeg havde fået tildelt tre 3.klasser bl.a. Amalies klasse. Så med Frode og de andre rødder under armen startede jeg i den første klasse, de var meget nysgerrige og stillede rigtig mange spørgsmål til hvad jeg læste, efter at jeg havde oversat det ene kapitel som jeg havde valgt at læse på dansk begyndte de ellers at gætte på hvem det var der havde stjålet Hr. Storms ting. Der kom mange gode forslag, men tilsidst da de ikke havde gættet rigtigt ville de maget gerne vide det. Efter 30 min gik jeg over til Amalies klasse, her prøvede de inden jeg oversatte historien at gætte på hvad det var jeg havde læst, de kom frem til at de ud fra tonefaldet kunne regne ud at der både var en sur og en glad person. De stille knapt så mange spørgsmål, for Amalie har jo fortalt dem alt om Danmark, så her var det mere det at læse der var i fokus. Den sidste klasse var en helt anden oplevelse, for de var faktisk lidt ligeglade med hvad jeg læste, de var meget mere nysgerrige efter at få mere afvide om Danmark, så jeg blev bombaderet med spørgsmål. Bl.a. blev jeg spurgt om vi havde heste i Danmark og hvilke krydderier som vi havde som man ikke kunne få i USA...