fredag den 20. april 2012

Fredag d. 20. april

Farmor og Karsten ville gerne med op til en fredags aflevering, så alle kom op og blev gjort klar til at tage afsted. Det var sjov hatte dag på Hill, og det var der godt nok en del der havde gjort noget ud af.



Efter at Karolina og Amalie var blevet sat af, kørte jeg ned og satte Veronika, Farmor og Karsten af på MMS, de skulle nemlig med Veronika i skole. Hvilket passede rigtig godt, for jeg var blevet spurgt om jeg ikke kunne komme på Hill og sidde på kontoret i en times tid eller to mens de holdt møde.

Farmor og Karsten syntes at det var rigtig sjovt at være med Veronika i hendes ESL klasse (det er nu også en super dejlig klasse, alle er bare så glade for hinanden)


Vi havde aftalt at vi skulle mødes på Starbuck når de var færdige i Veronikas klasse og når jeg var færdig på Hill, det passede meget godt, farmor og Karsten nåede kun lige at drikke deres kaffe.

Så var det tid til at se de imponerende supermarkeder "Central Market" og "Wholefood" vi startede i central market for jeg havde lovet Veronika at vi ville tage frokost med til hende fra Wholefood.

Så jeg fik lavet en lille bøtte med lidt forskelligt til Veronikas frokost og så tog vi retur til MMS.


Efter frokosten kørte vi en tur rundt i området og endte ved "The Arboretum", vi fik os en regnskylle og en gang tordenvejr mens vi gik en tur rundt for at se hvad der var. Jeg havde aldrig været der før, og man må sige at det var forretninger hvor man skulle medbrige den store pengepung. Vi fandt dog også "Barnes and Noble" som er en meget stor boghandler kæde, så der måtte Karsten lige investere i et kort og vi fik en rigtig god forklaring om E-readers.

Da vi hentede pigerne mødte jeg Veronica og ligeså snart hun så mig brød hun sammen. De havde været ved dyrelægen med Pelota og det viste sig at hun havde en svulst i hjernen og der var ikke noget at gøre end at vente. Hun var så ked af det og kunne slet ikke overskue at skulle have os til middag eller være sammen med nogle om aften, hvilket vi selvfølgelig godt kunne forstå.

Pigerne blev hentet og vi fik vores kaffe på Starbucks inden vi kørte ud og fik handlet ind til lidt aftensmad. Om aften sad vi og hyggede over maden og derefter så vi lidt TV.

Var i skole med Veronika hos mrs. Henderson. Det var morsomt. Var derefter i 2 store super-markeder og købte mad med til Veronika. Over frokost - regn og torden. Hentede børn. Skulle have været hos Veronica og Victor, men deres hund var syg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar