Veronikas 12 års fødselsdag - søndag d. 18. marts

Tradition tro blev Veronika vækket med flag og morgensang. Morgenmaden blev lavet og så kunne fødselsdagsbarnet ellers sætte sig til bords og gå i krig med den store stak gaver som hun havde fået.

Da hun så hvor mange der var og duften af bacon og æg havde ramt hende, fik sulten overtaget og gaverne blev lagt ned på gulvet indtil den værste sult var blevet stillet.

Men hun havde kun lige taget den sidste bid, da gaverne kom frem igen og så gik hun ellers igang med at pakke ud. Og det blev til noget af en høst. Bøger, slik, tøj, lego, penge og en e-reader

Der var også kommet en gave fra Klara og det betød virkelig meget for Veronika at hun ikke var glemt blandt hendes venner derhjemme.

Da alle gaver var pakket ud, blev computeren tændt og skype åbnet og så blev der ellers ringet, Veronika snakkede hele formiddagen væk. Frokosten blev sprunget over, for vi havde aftalt at vi om eftermiddagen skulle køre ud og købe donuts, og vi skulle denne gang prøve et nyt sted. I og med at de var ved at lukke fik vi ekstra rabat, så Veronika og jeg kom hjem med 12 donuts til samme pris som 5 ville have kostet, så vi følte virkelig at vi havde gjort en rigtig god handel. Mens vi sad og spiste donuts så vi en film som veronika havde valgt.

Vi havde snakket om at vi skulle gå ned på skolen og spille lidt basket, men det var der ikke rigtig tid til, for da filmen var færdig og mens pigerne fik pakket tasker mm blev der lavet Veronikas ynglings ret. Røde bøffer med curly fries og rødvinssauce. Det var en fornøjelse.

Nu var det jo en søndag og dermed skoledag dagen efter, så der var ikke noget at gøre. Hele banden skulle i seng. Men Veronika havde haft en rigtig dejlig fødselsdag, den første i USA.

Fredag d. 16. marts til lørdag d. 17. marts

Fredag skulle Jakob på arbejde, så efter at vi havde kørte ham til bussen tog vi hjem og spiste morgenmad. Jeg fik fat i Charlie som desværre ikke var i byen og han kunne ikke guide mig via telefon til hvordan man skulle tænde for flammen, så han måtte ringe efter en VVS mand der kunne komme. Mens vi gik og ventede på ham, fik vi ryddet lidt op i huset, fik pakket de sidste ting ud, vi kunne jo heller ikke vaske, så det måtte bare ligge i stakke indtil vandet igen blev varmt. Der gik heldigvis ikke mange timer inden der stod en VVS mand, det tog ham mindre en 2 min at tænde for flammen og nu ved jeg så hvordan man gør til en anden gang.... I og med at det ville tage ca 2 timer inden vandet igen ville være varmt, blev vi enige om at pigerne godt kunne vente med at tage et bad til senere på dagen. Så vi kørte ud for at handle ind og for at få byttet den luftmadras som vi havde købt i den forkerte størrelse.

Hjemme igen var vandet endelig blevet varmt, så alle tre røg i bad og vaskemaskinen blev sat igang, så er det at man er glad for at alt bare er lidt størrer herover, for min vaskemaskine kan virkelig rumme meget. Det er stor set en industristørrelse....

Da Jakob var kommet hjem, var det tid til at vi skulle se X-factor finalen mens vi hyggede med lidt aftensmad.



Lørdag formiddag gik med ren afslapning og lidt mere vasketøj. Vi var blevet inviteret til frokost hos en proffessor fra UT. Mr. Hobberman, det er han der taler så godt norsk at han snød mig den første gang jeg mødte ham.

Da vi kom derud var de stor set ikke begyndt på maden endnu, så pigerne blev sendt i køkkenet for at hjælpe, jeg måtte under ingen omstændigheder hjælpe, jeg skulle bare sidde og slappe af. The Hobbermans er et jødisk ægtepar som bor i et meget lille hus tæt på byen, de har to drenge på 27 og 31 år, de er meget betaget af Norge og Ærø som de har besøgt mange gange. Han har været gæsteunderviser på både Odense og Århus universitet, så de kender en del til Danmark.

Under frokosten, for hun endte med at fremtrylle et fantastisk lækkert måltid, en kombination af en spansk og mexikansk kyllingeret, fik vi virkelig talt, de var meget glade for at vi stillede spørgsmål omkring det at være jøde, så de talte og talte eller rettere hun talte og talte, for han fik ikke mange ben til jorden når hun også var i stuen. Men det var meget underholdende og de var virkelig søde.

Resten af lørdagen lavede vi absolut ingenting.

Campingtur - Torsdag d. 15. marts

Jeg vågnede op til flere gange i løbet af natten ved at jeg ikke kunne få vejret, da det endelig blev morgen havde jeg det simpelthen så dårligt, jeg havde hoste, hovedpine, kvalme og feber. Så Jakob og pigerne fik pist morgenmad og så begyndte de ellers at pakke rundt om mig. Først da alt var pakket på nær den luftmadras jeg lå på og selve teltet blev jeg nød til at stå op.

Vi fik pakket teltet sammen og imens var de to små på frøjagt sammen med Remi og Kate.

Vi fik sagt farvel til hele selskabet og kørte retur mod Austin. Det var en lang vej....

Hjemme blev jeg puttet og Jakob og pigerne fik tømt bilen. Resten af dagen gik med at slappe af. Sen eftermiddag havde jeg fået det markant bedre og ville i bad, blot for at opleve at der ikke var mere varmt vand. Jakob havde allerede været i bad og havde godt nok tænkt at det var underligt at vandet så hurtigt var blevet koldt, men havde ikke tænkt mere over det, før jeg nævnte at vi ikke havde mere varmt vand....ØV.

Vores nabo havde lige inden vi tog afsted på campingtur, haft en vandskade som havde resulteret i at vi havde rigtig meget vand i vores gang og i garagen. Så Charlie kommer over for at tørre det op og sætter nogle store blæsekanoner som kan stå og blæse mens vi er på campingtur. Det var jo ganske fint, det han bare ikke lige havde væreet opmærksom på var, at en af de blæsekanoner var rettet lige ind i det skab hvor vores varmtvandsbeholder står og i og med at vi har gas, ja så er der en lille vågeflamme som altid er tændt og såom sørger for at vandet bliver varmet op. Den var selvfølgelig blevet blæst ud. Ergo intet varmt vand. Vi kunne godt se at det var det der var problemet, men vi kunne simpelthen ikke læse os til hvordan den skulle tændes igen og vi kunne ikke få fat i Charlie. Så pigerne måtte vente med deres bad til det problem var blevet løst.

Campingtur - Onsdag d. 14. marts

Efter en temmelig lang nat, hvor vi nok må erkende at vi ikke fik sovet ret meget, der var hele tiden en puslen udenfor teltet, temmelig mange lyde som man ikke kendte og det faktum at vi lige inden vi gik i seng fik afvide at vaskebjørne er jo meget aggressive, og hvis de kan lugte at der er mad i nærheden stopper de ikke jagten før de har fundet det. Og så kunne den ene fortælle en mere skræmmende historie end den anden. Og på et eller andet tidspunkt vøgner jeg med et sæt....Vi har både kiks og brød inde i teltet og med alle de lyde rundt om teltet var jeg overbevist om at det var en flok vaskebjørne der var ved at lægge en lumst plan om hvordan de kunne komme ind i teltet...Da vi vågnede fik vi afvide at alle de lyde var fra hjorte og armadillos.

Vi stod op til en dejlig himmel og morgenmaden var allerede ved at blive tilberedt af nogle af morgenmenneskerne.

Efter morgenmaden og oprydning og uden et bad tog hele selskabet på en lille vandretur rundt i området.

 Der blev også tjekket kort, for at se om vi nu var på rette vej, for det viste sig at vi skulle krydse et vandløb og det var havde tourguiden ikke lige teget med i hans beregninger.


































Nogle prøvede at gå ud med sko, andre var fornuftige at smide skoene. Faktum er at alle kom over på den anden side tilsidst.

























































Efter at alle var kommet tørt over, skulle de mindste piger udfordre skæbnen, og der var en enkelt i gruppen som ikke lige tænkte over at sten er glatte når de er våde...Resultat hun satte sig pladask lige midt i vandløbet....Og ja, det var Amalie, hun forsøgt at gå videre sammen med gruppen, men hun var gennemblødt og våde cowboybukser er ikke så behagelige at gå i, så hun og jeg valgte at vende om og gå tilbage til teltet. Remi syntes godt nok også at hun havde gået langt nok, så hun ville gerne med os tilbage.

Vi havde ikke været længe ved teltet inden alle de andre kom retur, de var endt et sted hvor græsset var så højt at de simpelthen ikke kunne komme videre så de var også vendt om. Desuden var der nogle af de størrer piger som var begyndt at klage over at de var sultne.... Så frokosten kom på bordet.

Derefter var der afslapning og hygge, pigerne spillede badminton, legede ved teltene, de store sad og snakkede, vi voksne fik også snakket, to fik sat en kano i vandet, Matt var ude og fiske, så der var generelt en meget afslappende stemning.

På den tur vi havde gået om morgen, havde vi set at det vandløb vi havde skulle krydse løb ud i en lille kilde og vandet var det klareste og reneste vand. Så vores lille familie havde aftalt at vi i løbet af eftermiddagen ville gå tilbge og tage os en dukkert. Karolina og Amalie havde fået lov til at prøve en tur i kanoen, men der endte med at være en lille krise, for datteren til dem der havde taget kanoen med, mente at der var hendes tur først, hvilket pigerne sagde ok til, for så kunne vi gå ned og svømme imens. Det endte så med at datteren syntes at det lød mere spændende med en svømmetur, så hun skiftede mening og ville pludselig med ud og svømme og så stod hendes far der og havde ingen børn der ville med.

Vi var kun 2 familier der havde mod på at hoppe i samt to piger fra de andre familier. Så istedet for at vi skulle gå hele vejen derned igen, fik vi alle lov til at sidde i Matts Pick-up og så kørte han ellers afsted. Fik dog formaninger fra Elizabeth et par gange om at han kørte for stærkt.

Det var dejligt at hoppe i vandet, godt nok lidt koldt til at starte med, men ligeså snart man havde været under var det fantastisk. Elizabeth var temmelig lang tid om at komme i, hun syntes godt nok at det var MEGET koldt, men hun kom da under tilsidst. Pigerne fandt også ud af at man kunne bruge vandløbet som en form for vandrutsjebane, så det havde de meget sjov ud af.

Tilbage i lejren igen var det blivet tid til eftermiddagshygge og hvad der dertil hører. Pigerne fandt ud af at der var små frøer i Coloradoriver, så de gik på jagt efter dem. Der var også en enkelt krise, hvilket ikke kan undgåes når der er så mange dramaqueens samlet på et sted og de ikke fik sovet nok i løbet af natten. Jakob fik også spillet badminton med Veronika.

Der nåede også at blive tid til en kano tur, eller dvs at John gav hans datter og to andre piger en tur og det endte med at kanoen kæntrede og tog godt med vand ind, heldigvis var de så tæt på bredden at pigerne kunne hoppe i vandet og gå ind til bredden mens John fik vendt kanoen igen og tømt for vand. Men da de kom tilbage var han ikke lige i humør til at tage endnu en tur med Karolina og Amalie, da han var var bange for at strømmen ville resultere i endnu en kæntring og det ville han alligevel ikke udsøtte dem for. De blev selvfølgelig meget skuffede, men aftalen var at hvis vejret var ok torsdagmorgen kunne de nå at få en tur inden vi skulle hjem.



Det var denne gang de største pigers tur til at lave aftensmad eller ihvertfald hjælpe lidt til, så de stod for at lave mag and cheese og så blev der grillet pølser.

Efter aftensmaden som vi fik spist lidt tidligere end dagen før, så vi både nåede at spise, vaske op og rydde op inden det blev mørkt, var der tid til bålhygge hvor der blev ristet mashmellows, sunget og snakket inden vi alle krøb til køjs. Karolina og Amalie sov sammen med Remi i et lille ekstra telt de havde taget med. Tror ikke at der blev hyggesnakket ret meget, for de var alle virkelig trætte.