Campingtur - Tirsdag d. 13. marts

Vi skulle mødes hos Elizabeth og Matt kl 8.45, men hold da op for en morgen, vores væggeur havde netop den dag valgt at leve sit eget liv og var efter at det var blevet sat til sommertid hoppet tilbage til vintertid, dvs, da det ringede og vi var i den tro at vi havde mindst 1 1/2 time til at få pakket det sidste sammen, komme i bad og få lidt morgenmad og en god kop kaffe med til vejen, tja så måtte vi jo erkende at alt det skulle nåes inden for 30 min. Så der var bare fart på. Pigerne klarede morgenmaden mens vi andre gik i bad. Derefter blev maden smidt ned i en køletaske og ud i bilen. Jakob stod for at smørre nogle ostemadder til os og lave en kop nescafe, alt blev sat ud i bilen til senere indtagelse. Der var bare fart på og vi formåede faktisk kun at komme 10 min forsent. Det var da egentlig ganske godt klaret.

Også begav vi os ellers på vej mod Colorado Bend State Park, Veronika kørte med Elizabeth og Abby, Remi kørte med os og Matt kørte i pickk-uppen med alt deres udstyr. Efter ca 2 timers kørsel nåede vi til parken, så skulle vi blot igennem parken for at komme ned til floden og det foregik på grusvej i knapt så hurtigt tempo.

Vi var de først ud af 5 familier der ankom og da vi først havde fået tildelt vores pladser begyndte udpakningen. Vi havde egentlig booket 3 pladser, men da vi så hvor store de var og i og med at to af pladserne stødte op mod hinanden, kunne vi sagtens placere 5 familier der og det var uden at vi skulle ligge rigtig tæt på hinanden.

Familien Halters kom ikke lang tid efter at vi andre havde fået tømt bilerne og var begyndt at stille teltene op. Da alle 3 familier havde stillet deres telte op og fælles tingene var stillet op, var det blevet tid til lidt frokost.

Under frokosten blev det besluttet at vi skulle ud og gå en tur, hvilket der ikke var nogle børn der var enige i. Så det endte med at vi voksnne gik mens alle under 15 blev på pladsen. Og hvad er en mand uden et kort...De blev jo nød til at finde ud af hvor vi skulle gå hen. Og der var enighed om at vi skulle ud og se et vandfald som ikke lå reeetttt langt væk, ihvertfald ifølge kortlæserne.

Og så begav vi os ellers på vej. På et tidspunkt fandt vi ud af at vi vist ikke længre gik på den sti som vi havde planlagt at vi skulle gå ad.

Forrest Elizabeth, Pam og John (the Halters), Jakob og Matt. Efter at vi havde gået en rum tid og vi faktisk ikke var helt klar over hvor vi var henne og John hele tiden sagde jamen det er vist lige herhenne, ja så valgte Elizabeth og Matt at vende om og gå tilbage til pladsen, for at sikre sig at alle børn var ok. Vi andre forsatte, for nu havde vi ligesom sat næsen op efter at se det vandfald. 

Og vi gik og vi gik og gik og gik, men vi gav ikke op og pludselig kunne vi se at vi var ganske nær. Vi skulle bare lige op over en bakke og ned på den anden side. Skal ærligt indrømme at Jakob og jeg gik og klagede os til hinanden på dansk. Grunden, vi havde fået afvide at det var en lille tur på ca 4-5 miles, så vi havde ikke overvejet at medbringe en vanddunk og bare turen derud var på 4,5 miles, og så skulle vi hele vejen retur. Men det var et flot vandfald.

Og så begyndte vi ellers vejen tilbage. Det var godt at Elizabeth og Matt var vendt om til pladsen, for ellers tror jeg da at der var nogle børn der var blevet godt og grundig bekymrede.

Tilbage på pladsen efter en gåtur på ca 9 miles (14,5 km) var vi da godt nok også ret øltørstige, så det var godt at der var nogle der havde lagt nogle øl på køl.

De to andre familier var også kommet. Vi voksne sad og talte sammen mens alle pigerne rendt rundt og legede. Af de 5 familier der var med var der ikke en eneste dreng, alle havde piger i alderen 8 til 15, ialt 11 piger. Og vi var så langt ude i ødemarken at der ikke var mobildækning, hvilket vil sige at der ikke kunne sendes sms´er eller spilles, så der var ikke andet for end at de måtte bruge fantasien. Heldigvis var der et badmintonnet med så det blev der brugt rigtig mange timer på.

Pludselig samledes de mindste i gruppen om et eller andet og det gjorde os jo temmelig nysgerrige...

Hvad var det de havde set...En ARMADILLO, som var meget forvirret, de er normalt natdyr, så den er total blind i løbet af dagen og derfor rendte den forvirret rundt og vidste ikke hvor den var. Har hørt at det er nogle meget dumme dyr. Hvis den er på vejen når der kommer en bil, så hopper den istedet for at løbe, så derfor ligger der en del i vejkanten.

Så var det ved at være tid til at få lavet lidt mad. Grillen blev tændt og burgerne blev formet. De andre har været på camping sammen de sidste mange år, så alle viste præcis hvad de andre lavede og da vi spurgte hvad vi skulle lave, fik vi afvide at vi kunne sætte os med en øl og slappe af. 

Så her kommer lige nogle billeder fra campingpladsen, vores udsigt og dem der faktisk lavede noget.

Og så var det spisetid, og man skulle godt nok passe på, for da der blev råbt MAD, kom der 11 piger løbene direkte mog bordet og maden, og der var intet der kunne stoppe dem. De blev spist af og så kunne vi andre spise de rester som der var blevet efterladt.

Efter aftensmaden blev der ryddet op, alt maden blev lagt i kølebokse som blev stillet op i bilerne. Grunden...Vaskebjørnen er meget kloge og kan godt finde ud af at komme ind i en køleboks hvis de kan dufte mad. At vaske op i koldt vand var så ikke lige det bedste, men det gik da.Og så blev der hygget rundt om bålet. Der blev ristet mashmellows og vi blev introduceret til en ny ting, nemlig en "s´moor" hvilket er to kiks med en ristet mashmellow og chokolade imellem. Vi "The Holm family" syntes alle at det var lige lidt for sødt.

Det begyndte at dryppe lidt, så alle fik pakket sammen og pigerne begyndte at finde ud af hvor de skulle sove, der var desværre allerede optaget i det telt med Remi, så Karolina og Amalie valgte at sove inde hos og Veronika havde meddelt at hun ikke skulle sove i nogle af de andre telte. Vi gik op for at få børstet tænder. Nu skal det lige siges at det var en meget primitiv campingplads. Der var dog toilet, men det var stort set som et hul i jorden, ingen vandhaner men tilgengæld hang der sprit udenfor istedet til at gnide hænderne i. Den eneste vandhane der var, var sat op ude midt på en plads, hvor man både skulle vaske op og børste tænder mm ved, og det var naturligvis kun koldt vand. Men jeg må sige, at der er noget fantastisk ved at stå under åben himmel og børste tænder mens man kan stå og se op på alle stjernerne.