Da hun så hvor mange der var og duften af bacon og æg havde ramt hende, fik sulten overtaget og gaverne blev lagt ned på gulvet indtil den værste sult var blevet stillet.
Men hun havde kun lige taget den sidste bid, da gaverne kom frem igen og så gik hun ellers igang med at pakke ud. Og det blev til noget af en høst. Bøger, slik, tøj, lego, penge og en e-reader
Der var også kommet en gave fra Klara og det betød virkelig meget for Veronika at hun ikke var glemt blandt hendes venner derhjemme.
Da alle gaver var pakket ud, blev computeren tændt og skype åbnet og så blev der ellers ringet, Veronika snakkede hele formiddagen væk. Frokosten blev sprunget over, for vi havde aftalt at vi om eftermiddagen skulle køre ud og købe donuts, og vi skulle denne gang prøve et nyt sted. I og med at de var ved at lukke fik vi ekstra rabat, så Veronika og jeg kom hjem med 12 donuts til samme pris som 5 ville have kostet, så vi følte virkelig at vi havde gjort en rigtig god handel. Mens vi sad og spiste donuts så vi en film som veronika havde valgt.
Vi havde snakket om at vi skulle gå ned på skolen og spille lidt basket, men det var der ikke rigtig tid til, for da filmen var færdig og mens pigerne fik pakket tasker mm blev der lavet Veronikas ynglings ret. Røde bøffer med curly fries og rødvinssauce. Det var en fornøjelse.
Nu var det jo en søndag og dermed skoledag dagen efter, så der var ikke noget at gøre. Hele banden skulle i seng. Men Veronika havde haft en rigtig dejlig fødselsdag, den første i USA.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar