Fredag skulle Jakob på arbejde, så efter at vi havde kørte ham til bussen tog vi hjem og spiste morgenmad. Jeg fik fat i Charlie som desværre ikke var i byen og han kunne ikke guide mig via telefon til hvordan man skulle tænde for flammen, så han måtte ringe efter en VVS mand der kunne komme. Mens vi gik og ventede på ham, fik vi ryddet lidt op i huset, fik pakket de sidste ting ud, vi kunne jo heller ikke vaske, så det måtte bare ligge i stakke indtil vandet igen blev varmt. Der gik heldigvis ikke mange timer inden der stod en VVS mand, det tog ham mindre en 2 min at tænde for flammen og nu ved jeg så hvordan man gør til en anden gang.... I og med at det ville tage ca 2 timer inden vandet igen ville være varmt, blev vi enige om at pigerne godt kunne vente med at tage et bad til senere på dagen. Så vi kørte ud for at handle ind og for at få byttet den luftmadras som vi havde købt i den forkerte størrelse.
Hjemme igen var vandet endelig blevet varmt, så alle tre røg i bad og vaskemaskinen blev sat igang, så er det at man er glad for at alt bare er lidt størrer herover, for min vaskemaskine kan virkelig rumme meget. Det er stor set en industristørrelse....
Da Jakob var kommet hjem, var det tid til at vi skulle se X-factor finalen mens vi hyggede med lidt aftensmad.
Lørdag formiddag gik med ren afslapning og lidt mere vasketøj. Vi var blevet inviteret til frokost hos en proffessor fra UT. Mr. Hobberman, det er han der taler så godt norsk at han snød mig den første gang jeg mødte ham.
Da vi kom derud var de stor set ikke begyndt på maden endnu, så pigerne blev sendt i køkkenet for at hjælpe, jeg måtte under ingen omstændigheder hjælpe, jeg skulle bare sidde og slappe af. The Hobbermans er et jødisk ægtepar som bor i et meget lille hus tæt på byen, de har to drenge på 27 og 31 år, de er meget betaget af Norge og Ærø som de har besøgt mange gange. Han har været gæsteunderviser på både Odense og Århus universitet, så de kender en del til Danmark.
Under frokosten, for hun endte med at fremtrylle et fantastisk lækkert måltid, en kombination af en spansk og mexikansk kyllingeret, fik vi virkelig talt, de var meget glade for at vi stillede spørgsmål omkring det at være jøde, så de talte og talte eller rettere hun talte og talte, for han fik ikke mange ben til jorden når hun også var i stuen. Men det var meget underholdende og de var virkelig søde.
Resten af lørdagen lavede vi absolut ingenting.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar