tirsdag den 6. marts 2012

Tirsdag d. 6. marts og onsdag d. 7. marts

Tirsdag efter at pigerne var blevet afleveret og vi havde fået lidt morgenmad drog vi afsted for at finde en brillemand, det lykkedes også ret hurtigt, desværrer første han bare ikke lige den slags briller og kunne derfor ikke hjælpe. Men han forslog at Lone kunne tage et stykke dobbeltklæbende tape og sætte brilleglasset fast på den måde. På vej over til CVS for at få fat i noget dobbeltklæbende tape og nogle andre småting, fandt vi en anden brillemand som vi lige forsøgte os ved, og denne gang var heldet med os, de ville have $10 for at lave brillerne og så blev de også pudset samtidig med. Så vi satte os og ventede mens de lavede dem.

Da Lone havde fået billerne på igen tog vi afsted mod det outlet der ligger i Round Rock. På vejen kørte vi lige en lille omvej ned forbi det hotel hvor vi først havde boet og derefter over i den store flotte cowboyforretning, farfar var godt nok tændt på en rigtig cowboyhat, men det blev kun ved at prøve nogle forskellige.

Da vi ankom til Round Rock Outlet gik vi hver for sig, jeg havde nogle bluser jeg havde købt til Veronika der skulle byttes. Vi havde aftalt at mødes på Starbuck til en kop kaffe, efter kaffen gik farfar og Lone ud igen for at kigge og shoppe lidt, mens jeg blev siddende med det de havde købt og læste i min bog.

Da vi kom hjem satte jeg lige farfar og Lone af hjemme og så snuppede de den gamle bil for at køre ud og handle ind til aftensmad, mens jeg hentede pigerne.

Veronika, Jakob og jeg spiste rester fra aften før til aftensmad, for vi skulle til basket afslutning. Farfar og Lone blev hjemme sammen med Karolina og Amalie, så Lone lavede mad, og de fik spillet spil og hygget sig.


Vi andre kørte op til baptist kirken hvor der skulle afholdes basketafslutning, først viste heppekoret hvad de kunne og derefter var der uddeling af diverse premier og så kom der en "kristen" tryllekunstner på, og hvad er det så, tja han fortalte hvordan han selv havde fundet meningen med livet da han var et barn og det hele blev altså bare lige lidt for meget sovset ind i hans budskab istedet for at vise nogle kunstner som egentlig var det han kom for, men de kunstner han lavede var til stor morskab for børnene.


Aftenen sluttede af med at der var en lodtrækning blandt alle de børn der havde været tilknyttet basket i løbet af sæsonen. Det var det mest ustruktureret jeg nogensinde havde set, efter at der var nogle piger der var blevet trukket, valgte man pludselig at man ville finde nogle drenge og derfor blev stakken af de lodder der allerede var blevet taget op langt ned igen....Øhhh meget underlig form for lodtrækning.


Vi var hjemme igen omkring kl 20.30 og så blev der lige snakket lidt og set lidt TV.



Onsdag efter at pigerne var blevet afleveret kørte jeg videre ind til Caritas, hvor jeg fik snittet lidt grøntsager og skåret kager klar til servering. Endnu engang oplevede jeg at der var alt for mange mennesker til at hjælpe, så igen var det os der var frivillige der blev sendt hjem, hvilket denne gang passede mig rigtig godt, for jeg havde lavet en aftale med Mona, min frisør, om at jeg skulle komme over til hende og så ville hun se om kunne gøre noget ved de "ganske få" grå hår der var begyndt at vokse frem igen. Jeg havde aftalt med Veronica (nabo) at hun skulle tage Karolina og Amalie med hjem, da jeg ikke vidste hvor lang tid det ville tage.

Hjemme igen fik vi lavet lektier og lavet lidt aftensmad. Farfar og Lone havde været ude i The Domain og fået shoppet lidt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar