Lørdag d. 28. januar

Efter morgenmaden satte vi os alle ned og skrev de ting ned, som vi godt kunne tænke os at lave i løbet af weekenden. Det blev til rigtig mange foreslag, alt fra skøjtehal, biograf til gåture og læsning i sofaen.

Det endte med at vi besluttede os for at slå to af foreslagene sammen nemlig en gåtur i Bastrop.

I august da vi ankom til USA, var der store skovbrande lidt udenfor Austin, nærmere betegnet i Bastrop som ligger ca 25 miles herfra. Vi besluttede os for at køre derud for, at se, hvordan der så ud nu ca 5 måneder efter brandene.

Bastop ligger godt lige lidt længre væk end vi regnede med, med det var bestemt hele køreturen værd. Vi var sådan set bare taget afsted, uden at undersøge, hvor de brande havde været, og Bastrop er mere end bare lige en by. Efter at have kørt lidt rundt på må og få endte vi i den gamle del af Bastrop og vi må sige, at det var mere held end forstand, at vi endte der. Men hold da op for en oplevelse, gaderne var som man ser det i en gamle western. Vi gik lidt rundt og endte på en cafe, hvor vi fik lidt og drikke og en skål chips. Vejret var fantastisk, så vi sad udenfor. Vi tlate med serviticen, hun kunne fortælle os hvor det havde brændt henne og hvilke steder det var gået værst ud over. Bl.a. var hendes eget hus gået op i flammer. De havde ikke været hjemme, men det havde hendse datter, som heldigvis var blevet evakueret i god tid, så der var ikke sket hende noget.

Efter at have slukket tørsten og stillet den lille sult, gik vi en tur rundt i den gamle bydel. Det viste sig, at Bastrop er "The most historic small town in Texas", der var også rigtig mange sjove, flotte historiske huse.

Vi fandt også Bastrops gamle operahus, der var åbent så vi gik ind. Da vi kom derind, kunne vi høre, at der var nogle inde i salen, så vi kiggede derind og ganske rigtigt, de var igang med at øve et stykke. Instruktøren kom hen til os og begyndte at fortælle om det gamle operahus. Han var fra Irland, men havde boet det meste af hans liv i USA. Han viste os rundt og vi var omme bag ved scenen og se det gamle snortræk til scenetæppe. Pigerne fik også lov til at gå op på scenen.

Efter at have stået og talt med ham og han havde fortalt om hans oplevelse i forbindelse med branden, gik vi videre rundt i den gamle bydel.

Vi gik en tur ned til floden (Coloradoriver) hvor der virkelig var en rappende aktivitet.

Derefter gik vi tilbage op i byen og fandt turistkontoret, som oprindeligt var den gamle bank. Der var intet, der var lavet om derinde, siden den blev nedlagt som bank. Vi fik afvide at der kun havde vært et røveri i banken og det var en af de nærliggende landmædn, der havde forsøgt sig, men han var blevet skudt af sheriffen da han var kommet ud af banken. Han var ikke død af skudet, men af de komplikationer der var opstået efterfølgende. Drablig historie....

Efter at have brugt nogle timer på at gå rundt i Bastrop, kørte vi ud af byen mod Smithville, som er en endnu mindre by, der ligger 10 miles øst for Bastrop. Det var på den strækning at de største brande havde været. Det var både fascinerende og skræmmende, at se hvordan træerne stod som sorte pæle i skoven, hvordan man kunne se at der engang havde ligget huse og nu var der kun jernkonstruktionen tilbage af dem, hvordan der kun var jord i skovbunden, alt græs var blevet brændt og var ikke kommet igen.

 

Vi ankom til Smithville, som er en meget lille by og der var ikke meget at se. De havde som i Bastrop en gammel bygade med gamle westernhuse, men ellers var der ikke noget at komme efter. Vi gik en tur op og ned af gaden.

Derefter kørte vi retur mod Austin. På vej hjem fandt vi først en forretning der solgte pecannødder og andre pecanagtige ting (olie, chokolade og krydderier) Læg lige mærke til deres neonskilt, man var ikke i tvivl flere miles væk. Midt ude i ingenting står der pludselig det her meget høje neonskilt.

Vi blev lidt overrasket over hvor dyrt pecannødder er, så det var ikke lige der vi ville lægge vores penge, havde også en fornemmelse af, at vi betalte lidt ekstra for at de kunne have deres neonskilt oppe. Lidt tættere på Austin fandt vi en lille sjov mexikansk forretning der solgte de sjoveste og nogle ganske søde blikfigurer. Vi skal nok et smut forbi der endnu engang, for det kan bestemt ikke udlukkes at vi skal have en enkelt eller to små figurer stående. Især var jeg vild med musikkerne og Jakob var vild med de små longhorns.

Mens vi kørte tog Jakob nogle billeder ud af vinduet, så man kan se hvor tørt det hele er.



Tilbage i Austin....

Hjemme igen efter en rigtig god og begivenhedsrig tur. Vi fik handlet ind til lidt aftensmad på vejen hjem og derefter blev der lørdagshygget med pigerne.