torsdag den 19. januar 2012

Torsdag d. 19. januar

Efter at have afleveret pigerne, var jeg lige hjemme og vende inden jeg skulle på "Hill kontoret". Da jeg havde siddet et stykke tid og stirret ud i luften, var der en på kontoret, der pludselig kommer i tanke om, at hun vist havde noget jeg kunne hjælpe hende med. Jeg fik udleveret en kasse med gamle elevmapper, og så skulle jeg på et stykke papir skrive navn, fødselsdato og elevnummer ned, det gjorde jeg så på omkring en 100 stykker inden Amalie kom og hentede mig, for at vi kunne spise frokost. Jeg ved endnu ikke hvorfor og hvad det skulle bruges til, men de var meget taknemmelige for at jeg havde nået så mange.

Efter at have spist frokost med Amalie og Karolina, kørte jeg ud for at købe en fødselsdagsgave til Benja, vi skulle nemlig til hans 3 års fødselsdag direkte efter at have hentet Veronika. Fødselsdagen blev afholdt i et legeland ca 15 min kørsel fra os. Veronicas familie var stadig i Austin, så de var naturligvis med, derudover var der 4 argentinske mødre med deres børn og 2 amerikanske mødre med deres børn, så der var virkelig gang i den.

Veronika blev hentet og vi køte derud, det viste sig at man faktisk ikke måtte være derinde hvis man var over 10, men da vi var de eneste i hele legelandet så man gennem fingre med det. Legelandet var en masse forskellige oppustelige hoppeborge med rutsjebaner og andre sjove finurligheder.

Som altid, når vi kommer til de her fødselsdage afleverede vi gaven, denne gang til Veronica som satte den over på et bord, derefter blev der hoppet rundt og leget og så var der pizza efterfulgt af en argentisk kage, så blev der leget lidt mere og så kørte vi hjem. Gaven blev ikke åbnet. Meget underligt.

Benjas 3 års fødselsdag.


Da vi kom hjem var Jakob allerede hjemme, da vi havde spist både pizza og kage, var det begrænset hvad vi kunne spise, så det endte med en let aftensmad. Pigerne havde lige tid til at lave lektier inden det var sengetid for dem.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar