Mens de spillede, legede Karolina og Amalie på legepladsen.
Efter at have brændt godt med krudt af og Veronikas knæ var begyndt at drille igen, tog vi ud og handlede ind til lidt frokost.
Karolina og Amalie havde kun tid til en meget hurtig mad, for de havde en legeaftale med Remi kl 13, så jeg kørte over og satte dem af. Vi aftalte, at vi skulle hente dem igen omkring kl 16. Hjemme igen, spiste vi andre frokost og så var der american football i tv´et - en kamp Veronika og Jakob bare måtte se.
Da det var tid, kørte vi alle over for at hente de to små. De havde fået lov til at lave cupcakes og Abby (Remis storesøster) havde dekoreret en til Veronika, det var meget sødt af hende. Vi kørte lige hjem, så Karolina og Amalie kunne skifte, der var et enkelt barn der havde dekoreret blusen istedet for kagerne...
Derefter kørte vi ned til Uffe og Alison, hvor vi havde aftalt, at vi skulle holde dansk filmaften. Først var der nogle der liiige skulle se afslutningen af en football kamp...Og så fik vi lidt at spise. Det unge publikum blev placeret i den ene stue med en skål popcorn og "Min søsters børn i Ægypten" efterfulgt at en anden dansk film. Vi kunne høre, hvordan microovnen blev brugt op til flere gange, den ene skål popcorn de havde fået, syntes de vist ikke var nok...
Vi andre satte os i den anden stue med en øl og en skål popcorn, vi skulle have set Klovn - the movie, men Uffe kunne ikke få det til at virke (hvilke jeg, som er alt andet en klovn fan, var meget godt tilfreds med) så det endte med at vi så "Efter brylluppet" og den fangede os alle, var virkelig super god, men også lang, så det endte med, at alle på nær Niklas og Veronika var faldet i søvn i sofaen med popcorn spredt ud over det hele, da vi var færdige med vores film.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar