Jakob skulle med den "offentlige" bus, som går oppe fra kirken, så han gik fra pigernes skole til busstoppestedet. Veronika og jeg kørte så over til Veronikas skole. Da vi er nået ca halvvejs til hendes skole, ja så finder jeg ud af at vi er punkteret...
Heldigvis - for man har lov til at være heldig engang imellem - mens jeg står udenfor bilen og tænker...Hvad gør jeg nu...stopper en bil, det er en far til en pige i Karolinas klasse, han er så sød at tage Veronika med ned til skolen, hvor han skal aflevere sin egen dreng og derefter returnere for at hjælpe mig med at få reservehjulet på. Efter at have kæmpet for at få det flade dæk af og reservehjulet på, opdager vi at det også er fladt...Ok så er det nu man skal tælle til 100 inden i sig selv og ikke lade sig mærke med hvor hidsigt et temperament man har...
Han tilbyder meget galant at køre mig og mit rådne dæk til en mekaniker for at få det lavet og derefter returnere for at hjælpe mig med at sætte dækket på. Se det var sødt, heldigvis kunne han godt møde senere på arbejde og var stadig iført træningstøj og ikke jakkesæt som han altid går i.
Det tog mig 1½ time og $120 at få skiftet det dæk. Det krævede nemlig et helt nyt dæk, og i sådan en situation var jeg ikke lige i humør til at sige at jeg lige skulle surfe på nettet for at se om jeg kunne få det billigere nogle andre steder. Mekanikeren var så sød at tilbyde at tjekke mit reservedæk, så efter at vi havde fået det nye dæk på, kørte jeg tilbge til værkstedet for at få tjekket reservehjulet, det viste sig at det bare skulle have engang luft, så nu ved jeg i det mindste at skulle uheldet være ude igen så er mit reservehjul i tip-top stand.
Efter at have stået udenfor i regnvejret så lang tid og være blevet gennemkold, valgte jeg, da jeg kom hjem, at sætte mig i sofaen med en kop the, min bog og et tæppe...
Da jeg hentede pigerne var det blevet arrangeret at vi kunne komme ind og se Karolina og Amalies nye Gerbils. Det viste sig nemlig at der var en af de Gerbils der er på skolen som havde fået et kuld unger den 25. december og vi måtte få to af dem. Det var endnu for tideligt at konstatere om det var drenge eller piger. Der var en honningfarvet og resten var grå. De var godt nok ikke ret store og de havde endnu ikke åbnet deres øjne, så de tumlede rundt for at finde deres mor og far.
Er de ikke bare små og søde. Vi kan regne med at vi kan få dem med hjem midt februar...Der er bare to piger der glæder sig allerede.
Vi fik hentet Veronika og hun var meget interesseret i at høre hvad der var sket med bilen efter at hun var kørt. Hun kunne selv berette at det jo ikke kun havde været hans søn, der var yderligere 2 andre drenge i bilen - en rigtig mande bil (det var også en rigtig stor pick-up, for er man en rigtig cowboy køre man i sådan en...)
Tirsdag og Onsdag er der ikke meget at berette fra, dagene gik som hverdage normalt går, Veronika var til basket trænning tirsdag aften, men ellers skete der ikke meget.
Torsdag efter afleveringen fik jeg handlet ind til den helt store bagedag. Derefter køret jeg på Hill hvor jeg igen ikke havde andet at lave end at sidde og åbne døren for folk....Ikke inspirerende. Efter jeg havde spist frokost med Karolina og Amalie kørte jeg hjem og gik igang med alle mine projekter, der blev bagt boller, lavet rugbrød (der var stadig liv i surdejen), lavet knækbrød og jeg fik lavet æblemarmelade eller ihvertfald startet op på den. Efter at pigerne var blevet hentet var det selvfølgelig tid til at smage på nogle af de ting jeg havde lavet. Marmeladen var godt nok ikke helt førdig, men det blev den til om aften, så efter maden fik vi lige en bolle med æblemarmelade, ikke dårligt. Familien var ganske godt tilfreds.
Fredag efter at pigerne var blevet afleveret fik jeg lige gjort huset rent og fik handlet ind til weekenden. Da jeg hentede Karolina og Amalie kom de stolt og viste at de havde fået deres 9 ugers karaktere. Og som sidst var de virkelig flotte, Karolina havde fået et enkelt B i "art" ellers lå alle deres karaktere på A, så det var jo virkelig flot. De havde også fået et diplom for ingen fravær i de sidste 9 uger. Sidste gang de havde fået deres karaktere var vi kørt på Starbucks mens vi ventede på Veronika, og der havde de fået kakao og en kage, det mente de at vi også skulle dennegang, og det må man jo sige er ganske beskedent. Så vi kørte på Starbuck og de fik deres kakao og en kage.
Mens vi lavede aftensmad blev der også lige syltet rødbeder, jeg havde købt et bundt men skulle kun bruge en til aftensmaden og for at de ikke bare skulle ligge og jeg ikke ville vide hvad jeg skulle bruge dem til tænkte jeg at jeg lige så godt kunne prøve med hjemmesyltede rødbeder. Efter at vi havde spist var det tid til at Veronika igen skulle ud og spille en basketball kamp.
Veronika bliver brugt til at dække nogle af de store piger op, det viser sig at hendes erfaring fra de år hvor hun spillede håndbold er rigtig gode at bruge i basketball også, ihvertfald når det gælder om at dække op.
Desværre tabte de igen, men heller ikke stort denne gang
Da vi kom hjem var der igen gjort klar til at vi alle kunne sidde og se X-Factor. Rigtig hyggeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar