2. Juledag er ikke lige noget der bliver fejret herover, det er ikke engang en fridag. Så efter morgenmaden kørte vi ud til Domain hvor vi ville forsøge at få byttet et par bukser Amalie havde fået. Men der var andre der havde fået den ide at mandag efter jul var en god dag til at bytte gaver på, så da vi så at køen gik igennem hele forretningen, bestemte vi os for at Amalie alligevel ikke skulle havde de bukser på de første par dage, så vi kunne godt vente et par dage med at bytte dem. Derefter fortsatte vi ud til Fry´s hvor vi fik købt nogle ledninger. Det er nemlig således at når man køber et eller andet elektronik herover ja, så følger der ikke ledninger med. Det havde vi ikke lige været klar over da vi købte fjernesyn til Karolina og Amalie eller da jeg købte en soundbar til Jakob, så vi fik købt de ekstra ledninger der skulle til.
Hjemme igen fik vi sat pigernes fjernsyn op og Jakob fik installeret hans soundbar, så nu kan vi virkelig se TV med en rigtig god lyd.
Resten af dagen foregik med at slappe af og så sluttede vi selvfølgelig af med en Olsen Banden film.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar