Lille juleaften og vi er stadig uden juletræ....
Efter morgenmaden kørte Jakob og jeg afsted, jeg havde set at Wholefood for nogle dage siden havde juletræer, men vidste jo ikke om der var udsolgt, men vi besluttede at det skulle være første forsøg, og det var et godt forsøg, de havde rigtig mange og de var sat ned til halvpris, vi fandt et flot et, eller flot og flot...der var alt for mange grene på det og det var lidt skævt, men i forhold til de træer vi havde set ved kirken var det flot.
Det blev pakket ind og vi fik hjælp til at få det ind i bilen.
Lille juleaften og nu med et juletræ...
Da vi kom hjem, lavede vi lidt fis med pigerne, vi havde i wholefood også købt nogle forskellige kerne som skulle bruges til endnu et rugbrødsforsøg, så da vi kom hjem og de så at vi ikke havde et træ med ind i først omgang fortalte vi dem at det var fordi vi ville prøve at så nogle af de kerner og se om vi kunne få noget til at vokse i løbet af natten, det syntes Amalie overhovedet ikke var sjovt...Så vi måtte berolige hende med at træet var købt og lå i bilen.
Vi fik sat det på fod, spist lidt frokost og så drog jeg ud for at købe de sidste gaver til pigerne.
Da jeg kom hjem, var det blevet tid til at vi skulle til og gøres os klar inden vi skulle afsted til Uffe og Alison som havde inviteret til åbent hus arrangement med gløgg, der var inviteret 80 personer, vi kom heldigvis som de første for gløggen skulle jo smages til at ægte danskere. Uffe havde selv lavet blandingen og den var ganske god. Kunne dog ikke måle sig med den mormor havde lavet til os.
Pigerne forsvandt meget hurtigt op til Mia og Niklas og der gik ikke lang tid inden folk begyndte at vælte ind, det var et af de arrangementer hvor man kommer, er der en times tid og så køre man videre. Der var lidt mad, men langt de fleste gik efter enten gløgg eller øl. Der blev faktisk lavet gløgg på 25 flasker rødvin, så der er da blevet drukket en del.
Snakken gik, det var en blanding mellem venner, arbejdskollegaer, unge, gamle, danskere og amerikaner. Ganske fornøjeligt. Vi var faktisk blevet tilbudt at vi kunne lade pigerne sove hos dem, men vi syntes nu at pigerne skulle vågne op herhjemme juleaftensdag.
Vi var denne gang IKKE med til at lukke og slukke festen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar