Den direkte bus ind til UT var blevet indstillet i forbindelse med at de studerende var gået på juleferie og derfor valgte Jakob også at blive herhjemme, så efter at jeg havde afleveret pigerne kom jeg hjem til kaffe og morgenbord, det var ikke så tosset.
Om aften skulle Veronika til basketball for anden gang og hun kom igen hjem med et stort smil på læberne, hun er simpelthen så glad for det. For det første er den gruppe piger hun spiller sammen med virkelig søde, men hun nyder også at have en bold i hænderne igen.
ONSDAG
Kaffen og morgenmaden var igen på bordet da jeg kom hjem efter at have afleveret pigerne, dagen gik med at Jakob fik arbejdet, jeg fik ryddet lidt op og læst lidt.
Da pigerne kom hjem var det egentlig meningen at vi skulle have været inde hos Veronica og lavet mad sammen, men jeg havde om morgen opdaget at Amalie havde fået husdyr og derfor var der ikke andet for end at få alle i bad og kæmmet dem igennem. Amalie var den eneste med bonus, men jeg skal da også lige love for at der var mange. Dette betød at vi ikke lige nåede over for at hjælpe med at lave mad, men vi havde istedet lavet øbleskiver herhjemme som vi tog med. Vi fik lasagne, lavet på en alternativ måde, med pastaplader, kødsauce, skinke og skiver af ost lagt sammen, derefter blev der hældt mælk ned i siden på fadet og så i ovnen...Ikke helt efter min opskrift, men hva´ det var mad og vi slap for at lave den. Nico var ret vild med æbleskiver, han fik godt nok sin andel, samt hans forældres og hans lillebrors, mine og Jakobs, så hvad vi andre spiser af æbleskiver i december månde satte han til livs i løbet af aftenen.
Det var som sædvanligt mægtig hyggeligt, der blev snakket og drukket et par flasker vin og lidt øl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar