Det er læreren der beslutter om de vil holde en juleafslutning i klassen og så bliver det ikke kaldt en juleafslutning, men en holidayparty, her er meget diskution om man må kalde det christmas eller ej og derfor er det blevet til at man kalder det holiday, for man skulle jo nødig komme til at træde nogle over tæerne. Både i Karolina og i Amalies klasse skulle der afholdes holidayparty. Og heldigvis på to forskellige tidspunkter på dagen, så vi kunne nå at være med til dem begge.
I Veronikas ELS klasse skulle de også holde lidt juleafslutning, med julebingo, så alle skulle medbringe en gave og da Veronika ikke havde været med til den internationale dag de havde afholdt (hun skulle til koncert med orkester) Ja så havde hun sagt at hun gerne ville tage nogle danske småkager med. Hun fortrød dog dagen før og ville ikke have dem med, for hvad nu hvis de ikke kunne lide dem... Men hun endte med at tage dem med og jeg fik en meget tom kagedåse retur, for de havde virkelig kunne lide dem.
Vi startede med at tage op og spise frokost med Karolina og Amalie, for det passede med at jeg havde skrevet på at jeg gerne ville komme og hjælpe med at stille op til festen inden de andre forældre var inviteret. Det var så overhovedet ikke nødvendigt for Claybrook havde allerede gjort det hele klar, så i stedet kørte Jakob og jeg hjem og fik lige hurtigt lavet en julegave til Ms Caroll, hende på kontoret som pigerne altid har kunne gå ind til hvis de har været kede af det.
Da vi kom retur på skolen gik vi ind i Karolinas klasse. Festen gik ud på at alle eleverne skulle lave deres egen "nutcracker". Alle både i Karolina og Amalies klasse skulle med bringe en tom Princles dåse, som skulle dekoreres til festen. Der var nogle forældre der havde taget pynt med som de kunne bruge til at dekorer dem med og der nogle havde taget kage med og så var der juice til alle børn.
Lidt billeder fra Karolinas klasse
Efter en times fest...Nu skal det jo heller ikke blive for festligt, var det tid til at pakke sammen, for Karolina og hendes klasse skulle videre til gymnastik. Vi gik over til Amalies klasse hvor vi lige kunne nå at hjælpe med at sætte tingene op til samme arrangement nemlig at dekorer nutcrackers. Lidt billeder fra Amalies klasse.
Efter Amalies fest sluttede og vi havde fået alle hendes ting pakket sammen, fik vi fat i Karolina og hendes ting og så var det blevet juleferie for deres vedkommende. 17 dage inden de igen skulle tilbage i skole.
Veronika blev hentet og resten af dagen blev der hygget, og nydt at vi ikke skulle noget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar