Lørdag d. 17. december

Efter morgenmaden havde Jakob og jeg besluttet at vi ville give især Veronika en overraskelse, så vi fortalte pigerne ind at vi skulle ud og handle, men at vi lige skulle ind på UT. Da vi kom derind kunne pigerne ikke forstå hvorfor alle gik i Longhorn farverne for de vidste jo godt at football sæsonen var overstået. Vi gik hen til den bygning, hvor Jakob havde været inde da der var graduation og først da vi stod i køen og skulle billetter faldt ti-øren for Veronika. Vi skulle ind og se en Longhorn basketball kamp.

Vi sad forholdsvis tæt på banen så vi havde et godt overblik. Og som til alle andre sportsarrangementer var der gang i den, og stablet et show op. Flyvende reklamebanner, cheerleaders, bandmusik og lysshow.

Og vinderholdet var Texas. En god oplevelse og det er nok ikke sidste gang at vi tager ind og se en basketball kamp.

Da vi havde fundet bilen igen, tog vi ud og handlede ind til morgendagens julefrokost.

Kl 18 drog vi piger afsted til et pigejulearrangement hos Laureen (en fra Amalies klasse), Carmen og hendes mor kom også og Laureens kusine Angela som går i 6 klasse på MMS og som Veronika taler en del med i skolen var også inviteret.

Da vi kom derop var der lavet kagehuse som pigerne kunne dekorere, der var lignet op til det helt store juleværksted. Angela kunne desværre ikke komme, da hun skulle hjælpe hendes mor med at passe sine mindre søskende derhjemme, men Veronika blev inviteret til at komme over til hende istedet. Veronika fik pyntet hendes kagehus og derefter kom Angela og hendes mor og hentede hende.

Der blev både lavet julekort, malet julefigurer og lavet små julekugler, imens sad vi mødre og snakkede, drak hvidvin, spiste tapas og hjalp lidt til når der var et barn der ikke lige kunne få tingene til at fungere.

Ind imellem de kreative udfoldelser og pizzaen som var blevet bestil, blev der også tid til at danse og lege rundt. Det var igen i en af de her kæmpe villaer med udsigt ud over hele Austin, egen swimmingpool og meget højt til loftet.

På billedet er det Laureens lillesøster, Karolina, Laureen, Carmen og Amalie

Da klokken efterhånden var blevet tæt på de 22 bad jeg Laureens mor om at ringe efter Veronika, da det var blevet tid til at komme hjem. De tog ikke telefonen over hos Angela, så det endte med at Laureens mor kørte over og hentede Veronika. Det tog det meste af 30 minutter inden ´hun var tilbage igen sammen med Veronika. Veronika havde virkelig hygget sig og havde ikke tid til at skulle med hjem. Hos Angela var der både blevet bagt kager, spillet WII og danset, så det havde været en rigtig god aften også for hende.