Vi fik bilen parkeret ved Starbucks og så gik vi over på MMS. De første 30 minutter var normal undervisning, det var sjovt at se Veronika og hvordan hun er i skolen. De blev delt op i 2 grupper og så skulle de ud fra nogle billder give en defination på billedet og lave en sætning hvor ordet ville indgå. F.eks. var det billeder som scientist, organ, vene mm og der gik selvfølgelig konkurrence i den med det samme. Kl 8.45 begyndet de andre ESL (Engelsk som andet sprog) elever at komme ind i klassen. Henderson fik tjekket at alle var der og så begav vi os ud til bussen. Og jeg kan sige at det er ikke en af de behagelige busser. Sæderne er hårde og der er ingen affjedring, men jeg var heldig, jeg fik lov til at sidde på det første sæde, så jeg havde da en god udsigt og kunne tale med Henderson.
ca 35 elever, 3 lærer og 2 forældre skulle afsted. Jeg fik en gruppe på 4 piger fra 6 klasse (inkl Veronika) som jeg skulle være ansvarlig for. Henderson tog alle 8 klasserne, en anden lærer tog 7 klasserne og Mr Zu, en far og jeg havde så alle 6 klasserne (omkring 14 elever) så de var godt dækket.
Turen gik ind til downtown nærmere betegnet til Bob Bullock Texas State History Museum.
Da vi kom ud igen var det tid til et gruppe billed af alle ESL eleverne fra MMS. Og ja Veronika er den eneste fra Europa.
Vi gik alle over i bussen og hentede vores madpakker og derefter gik vi ned mod Capitol hvor vi først skulle spise frokost og derefter ind til en lille rundvisning.
Frokosten blev indtaget, men pludselig begyndte det at regne, så det gik hurtigt med at få pakket sammen og komme indenfor.
Efter at alle var kommet igennem metaldetectoren og enkelte var blevet taget ud til ekstra kontrol...Yeps mig, fik vi lov til at gå rundt. Den ene lærer der var med fra MMS er lærer i Texas historie, så hun kunne virkelig tale om hvad det var vi så. The Capitol er regeringsbygningen i Texas og er faktisk størrer end Det Hvide Hus. Nogle billeder derinde fra.
Efter en rundtur derinde, var det meget tydeligt at der var en stor gruppe elever der ikke fandt det lige så interessant at se som andre, så vi gik udenfor igen, hvor der var en plæne med nogle børne staturer og det fik de meget sjov ud af. Der blev taget billeder - alle havde deres Iphone med - af både den ene og den anden i grupper og alene.
Henderson sammen med pigerne fra 6 klasse |
Veronikas 2 bedste venner er Van og Ann - og ja de er tvillinger - fra Vietnam, har været i landet i 1½ år, bedstefaren havde sagt at deres far skulle komme til USA skønt ingen af dem ville.
Efter at der var blevet taget billeder, slappet lidt af og fjollet rundt, var det tid til at gå tilbage til bussen som holdt og ventede på os.
Tilbage på skolen sagde jeg farvel til Veronika, hun skulle lige i skole i yderligere 2 timer hvor hun lige havde en præsentation af hendes "skattekiste" i World Culture. En æske som hun havde dekoreret med billeder fra Danmark. I æsken var der ting som betød noget for hende. Bl.a. noget Lego, billeder, medalje fra håndbold. Hun skulle så foran klassen fortælle hvad det var hun havde i kassen, hvor gammelt det var og hvorfor det betød noget for hende. Og hun gjorde det rigtig godt, hun fik nemlig 100 for hendes præsentation.
Billedet er ikke fra dagen hvor hun lavede præsentationen. Hun slæbte den kasse frem og tilbage i 1½ uge, inden det blev hendes tur til at præsenterer.
Jeg tog hjem fik ryddet lidt op og så var det tid til at hente pigerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar