Efter morgenmaden tog vi "piger" ud for at bytte Amalies støvler til et nummer større. Det var Black Friday, amerikanernse største udsalgsdag. Mange forretninger åbnede allerede ved midnat og de forretninger der åbnede senere dvs omkring kl 06.00 der kunne man være sikker på at der var kø udeforan. Man kunne også se ud fra de annoncer der var i aviserne og de flyvers der kom ind af døren at der virkelig var nogle gode tilbud at hente, især på elektronik.
Jakob blev hjemme og fik arbejdet og gjort klar til hans første eksamen, han skulle afholde om mandagen.
Da vi kom ud til Sheepers hvor Amalies støvler skulle byttes startede mormor, Veronika og Karolina med at stille sig i kø, mens Amalie og jeg gik ned for at finde den rigtige størrelse støvler, da vi kom op til de andre var de ikke engang nået op til disken endnu, så ja, der var virkelig mange mennesker derude.
Derefter gik turen ud til "the Domaine" hvor vi satte os på Subway for at få lidt frokost. Vi var også lige et smut henne i World Interios hvor vi fik købt de fyrfadsstager som vi havde set på. Derefter gik turen til Fry´s.
Hjemme igen efter en shoppetur sammen med resten af Austins befolkning, var et glas vin på terassen vel fortjent. Derefter fik vi rester fra gårdagens kongemåltid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar