Jakob og jeg kørte ind til byen og fandt et parkeringshus et stykke fra UT, selvom kampen var kl. 11 var det tydeligt at der havde været gang i tailgating i et godt stykke tid, der var fest i gaderne. Vi gik igennem mængden af mennesker og fandt vores indgang. Første udfordring...Jeg måtte ikke have min rygsæk med, den var for stor, så er gode råd dyrer. Der var ikke tid til at løbe tilbage til bilen med den, Jakob havde ikke sine nøgler med til hans kontor, så vi kunne ikke sætte den der, Tilsidst besluttede vi os for at tømme tasken for værdigenstande og så kunne vi stille den under et bord og håbe på at den var der når vi kom ud igen...
Så var det tid til at skulle vise billetter...Anden udfordring...Billetterne stod i Valeries navn og vi havde ikke hendes UT-ID med, så de kunne desværre ikke lade os komme ind, men vi kunne da forsøge at gå op til box-office og høre om de ville hjælpe os. Det viste sig at Valerie skulle have lavet billetterne om dagen før for at vi kunne bruge dem, men mod $20 ville de da gerne ændre dem, det var helt ok med os. Så troede vi at alt var i skønneste orden, men nej, for havde Jakob et spouse card til mig. Det måtte han erkende at det havde han ikke, det var ikke noget problem, han kunne bare købe et til den nette sum af $93...Øhhh hvad skulle vi lige bruge det til?? Jakob må have set meget undrende ud, for ham i boxoffice endte med at lade os gå igennem uden et ID kort til mig, så langt om længe lykkedes det os at komme ind på stadion. Godt at vi var kommet i god tid.
Vi skulle sidde sammen med de studerende og man må sige at de har godt nok nogle gode pladser, vi sad ret tæt på. Det er svært at forklarer hvordan stemningen var, det var fantastisk, det er ikke sidste gang at jeg er til Longhorn.
I og med at det er snart er veteranernes dag, startede hele optakten til kamdpen med at der var 4 faldskærmsudspringere der skulle lande midt på banen, alle med hver deres flag. Først det amerikanske, så det fra Texas, derefter et jeg ikke lige er klar over hvad var og til sidste Longhorns flag. Det var noget af et show. Her er lige nogle billeder.
Ca. 15 minutter før start kom cheerleaders og bandet på banen. Bandet spillede og på et tidspunkt trak nogle af cheerleadernes Texas flag hen over banen. Det er faktisk det størst Texas flag der findes. Lidt blæret ikk ?
Og så blev det tid til at spillerne kom på banen...
Så var det tid til selve kampen.
Cheerleadernes kom også på banen, da Longhorns scorede og scorede...
I pausen var der selvfølgelig både udeholdets band samt Longhorns, men de var ikke super gode i forhold til f.eks. Andersons High School. Men en af de ting der var meget interessant, var den check som Chevron gav til UT atletic faculty - Tjek lige beløbet.....VILDT
 |
| Chekens beløb lyder på $ 1.043.100 |
Og en af de ting der virkelig var sjovt, var at se alle de forskellige mennesker der var inde for at se kampen og hvad de havde på - men som I kan se er alt i brændt orange.
Og sådan ser stadion ud når Longhorn spiller.
Og se vi var der også...
Efter kampen var der også mange gode billeder...
Og se så lige dem her... De havde også været inde og se kampen, nu sidder de og venter på at bussen henter dem igen...
Det var en fantastisk kamp og vi skal helt sikkert derind igen. Næste gang skal Veronika med, det er nok ikke lige noget for Karolina og Amalie, da alle stod oppe på bænkene, så de vil ikke kunne se noget. Og så var det en lang kamp - 4 timer.
Da kampen var slut tog vi ud og spiste burger inden vi kørte hjem til vores piger.
Pigerne var gået ind til Veronica og Victor ca 30 min efter at vi var kørt. Og de havde virkelig hygget sig, Veronika var taget med Veronica ud for at handle ind til burger og kage. Så havde de to lavet mad sammen mens de andre havde leget ude i haven. Så var der blevet lavet kage og hygget. De havde vist fået lov til at se temmelig meget tv, så alt i alt havde de haft en fantastisk dag. Heldigvis leger Karolina, Amalie og Nico rigtig godt sammen.
Jeg tror at Veronica i den grad nyder at have en pige at tale med og foretage sig noget. Da de havde været ude og handle havde Veronika også fået nogle spænder. Selvom Nico har "langt" krøllet hår og godt kan lide at gå i kjoler, så er det nok noget andet, når det virkelig er en pige...
Vi fik en kop kaffe og smagte kagen og derefter var det bare hjem og smide sig på sofaen, der var ingen af os der var sultne, så vi sad bare allesammen og hyggede os med en film (kunne jo ligeså godt fortsætte med at give dem firkantede øjne) og lidt ost og brød.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar