Mandag d. 27. februar til onsdag d. 29. februar

Mandag, efter at have afleveret pigerne kørte jeg direkte ind til Caritas, hvor der allerede var en del der var i communityservice, så der var ikke så meget at lave for de frivillige der var mødt op, men der blev da lige snittet nogle løg og lavet en salat inden jeg fik afvide at hvis jeg ville måtte jeg gerne køre hjem igen.

På vej hjem var jeg lige inde i Wholefood og fik købt kerner ind til en omgang rugbrød og derefter retur til Far West hvor jeg fik købt ind til aftensmaden.

Pigerne blev hentet fra skole og mens de sad og lavede lektier kom Charlie (vores landlord) over med en græsslåmaskine, græsset eller retter ukrudtet var efterhånden nået op i en højde hvor en le nok ville have været bedre.

Lige inden vi skal i seng konstatere Jakob at han vist har knækket en tand, han mener selv at det nok er på det nybagte rugbrød, men den køber jeg ikke.


Tirsdag, efter at jeg havde afleveret hele flokken og egentlig var på vej til min frisør, ringer Karolina grædene i telefonen, jeg har glemt at give dem penge med til den bookfair der var på skolen, hver klasse havde fået tildelt 30 min hver på biblioteket, hvor de kunne købe bøger, og Karolina havde allerede udset sig hvad hun skulle købe og så var det jo katastrofalt hvis hun ikke fik nogle penge. Så jeg måtte ringe til min frisør for at sige at jeg kom lidt for sent og så op på pigernes skole hvor jeg lige måtte igennem en diskution med dem om hvor mange penge de måtte bruge. Problemet med bookfair var nemlig at det ikke kun var bøger de kunne købe, der var også rigtig manget skrammel, som jeg desværre godt kunne frygte at pigerne ville vælge, derfor endte vi med at de fik lidt som de kunne bruge som de ville og så kunne de skrive en ønskeliste og så kunne vi se på det.

Da jeg ankom til frisøren (Mona), var hun rigtig glad for at jeg havde ringet og sagt at jeg lige skulle op med penge, for hun havde også glemt at give hendes datter (som går i Karolinas klasse) penge med, så det havde hun lige nået at fået arrangeret inden jeg kom.

Hjemme igen måtte jeg simpelthen lægge mig, pga en gang migræne, men heldigvis var jeg frisk igen da det var blevet tid til at hente pigerne. De skulle nemlig også klippes, så jeg kørte ned til Mona med dem og der gik ikke længe inden at de underholdte hende, så mens de blev klippet kørte jeg op og hentede Veronika der også skulle klippes. Da vi kom tilbage var de igang med at hjælpe Mona med at vaske hår på hinanden, for som de tørt kunne konstatere, så slap de jo for at skulle i bad når de kom hjem.... Veronika blev klippet og endte med at bryde sammen, fordi hun simpelthen mente at hun nærmest var døden nær af sult...Mona var bange for at det var hende der havde sagt noget, og det havde hun på en måde også, da hun ikke forstod hvorfor Veronika græd, begyndte hun at stille spørgsmål om hvad Veronikas ynglingsret var og hvad hun ikke kunne lide af mad. Mona var i den tro at hun kunne adsprede Veronikas tanker men hun forstærkede Veronikas sult...Sikke et show.

Hjemme igen fik Veronika lidt mad, så hun kunne klare at tage til basket. Hun kunne nemlig ikke nå at spise aftensmad inden hun skulle afsted, så det blev til efter hendes træning. Hendes sidste træningsaften inden sæsonen er slut, nu var der kun en semifinale kamp tilbage som skulle spilles lørdag morgen og hvis det bliver en sejr er der finalekamp lørdag eftermiddag. Da jeg hentede hende til basket måtte jeg lige høre hendes træner, der er tandlæge, om han evt kunne hjælpe med Jakobs tand. Han tog ikke patienter ind fra den forsikring vi har gennem UT, men ville naturligvis gerne hjælpe hvis Jakob var i mange smerter, vi aftalte at jeg skulle ringe til hans sekretær dagen efter, for så kunne hun vejlede os til hvordan vi kom videre.


Onsdag, tog jeg igen ind til Caritas efter at jeg havde afleveret pigerne. Desværre oplevede jeg endnu engang at der var alt for mange hjælpere derinde, så da kl var 11 blev Julie (en anden pige (min alder) der også kommer om onsdagen) og jeg enige om at det var lidt spild af vores tid, bare at stå og kigge ud i luften, der var alt for mange til at gøre arbejdet så vi valgte at køre hjem. Jeg besluttede også at skære det ned til en gang om ugen, for nu var det rigtig mange gange at jeg oplevede at der var alt for mange mennesker.

Hjemme gik jeg ellers igang med at finde en tandlæge til Jakob, jeg fik ringet til coaches sekretær og hun fortalte mig hvordan jeg kom videre. Coach havde også sendt et navn til os, som han vidste var god og som han mente tog ind fra UT forsikring. Men inden man overhovedet kan komme til tandlægen, skal man først ringe og tale med dem, finde ud af om de vil have en, lave en aftale, derefter skal man ringe til forsikringsselskabet og informere dem om de data og de tager så stilling til om man kan blive patient hos den tandlæge, så man kan ikke lige gå ud fra at man er heldig i første hug. Det tog mig et par timer at komme igennem til forsikringsselskabet og finde ud af hvordan vi skulle forholde os. Men Jakob skulle selv ringe til tandlægen og få en tid.

Pigerne blev hentet og så var det tid til lektier og hvad der ellers følger med.

Lørdag d. 25 februar og søndag d. 26. februar

Lørdag morgen efter morgenmaden fik vi sendt farfar og Lone afsted i den gamle Saturn, de skulle på en ugens rundtur i syden. Vi fik ryddet lidt op i huset og efter frokosten kørte vi Karolina og Amalie over til Kirstin (fra Amalies klasse) hvor de havde en legeaftale. Efter at have sat dem af kørte vi ud og fik sat Jakob af. Han skulle til Nordic Filmfestival, et arrangement hvor der skulle ses forskellige skandinaviske film og så var der både mulighed for at købe øl og mad undervejs.

Hjemme igen lavede Veronika og jeg total pigehygge, men der gik ikke længe inden at Karolina og Amalie skulle hentes og inden vi skulle spise aftensmad ringede Jakob og spurgte om jeg kunne hente ham, han var simpelthen blevet syg. Han havde godt nok også set lidt sløj ud da vi satte ham af, men havde regnet med at en øl eller to kunne klarer det. Men nej, jeg fik ham hentet og hjemme spiste vi alle aftensmad foran tv´et mens vi sad og så en film.



Søndag endte med at blive en rigtig slappe dag...Der blev sovet længe, Jakob havde det meget bedre efter en god lang natssøvn, så efter morgenmaden besluttede vi os for at tage i kirke. Veronika gik op til heldes gruppe og Karolina og Amalie var begge klar til at tage i søndagsskole, så det var rigtig godt. Da vi kom og hentede dem fortalte de at det havde bare været så sjovt. Godt nok havde der været en dreng - Jeffery fra Amalies klasse og ifølge Amalie så var han ikke en af de sødeste men han var tilgengæld bange for Amalie... Hun kan jo også være meget skræmmende engang imellem.

Vi mødte Graces forældre og aftalte at vi skulle ud til dem torsdag aften til lidt dessert.

Da vi kom hjem satte Jakob og jeg os i haven med hver vores bog og nød solen. Pigerne legede inde på værelsetog fik senere lavet lektier og sådan gik søndagen.

Fredag d. 24. februar

Farfar var med oppe og aflevere pigerne. Da vi kom hjem havde Lone lavet morgenmad og derefter tog vi ind til byen hvor vi gik en lille tur langs floden.

 

Efter en lille rask travetur kørte vi over til Wholefood, hvor vi gik lidt rundt og kiggede og da det var ved at være tid til at vi skulle ud og spise frokost på Veronikas skole, fik vi købt lidt frokost ind der. Farfar og Lone skulle have en sandwich, men jeg havde fået en lille ordre med fra Veronika om at hvis hun skulle have frokost og det var fra Wholefood (hvilket hun håbede) så ville hun meget gerne have laks, pasta og noget andet spændende. Så det var naturligvis hvad den unge dame fik serveret til hendes frokost.

Da vi ankom til MMS var vi lidt for tidligt på den, så vi satte os og ventede i solen. Og der gik da heller ikke længe efter at klokken havde ringet inden Veronika sad bænket med hendes frokost - godt tilfreds med hvad jeg havde mixet til hende.


































Da vi havde spist fik farfar og Lone en hurtigt rundvisning på skolen. Vi stødte også ind i Van og Ann som er Veronikas bedste veninder.

Hjemme igen blev der slappet af på terassen inden alle 3 piger skulle hentes.

Og så var det jo fredag og det betød at Veronika skulle spille Basketball kamp, så hele familien blev pakket ind i bilen og så afsted til kamp.

I pausen var Karolina også på gulvet for at spille lidt bold.

De vandt desværre ikke, men de fik alligevel ros fra den ene træner. John (deres normale træner) og Pam var taget på en weekend tur...Måske det var grunden til det list størrer nederlag.

Torsdag d. 23. februar

Efter aflevering og morgenmad var der lige tid til at få sat en vask over inden jeg skulle på "kontoret" på Hill. Jeg havde aftalt med Claybrook og Monreal at farfar og Lone skulle komme efter pigernes frikvarter og så skulle de med ind i deres klasser for at se hvordan en amerikansk 3. klasse foregår.

De startede inde hos Karolina.

Der efter gik de over i Amalies klasse. I Amalies klasse har de et system når eleverne skal på toilettet. I og med at de er placeret ude i nogle barakker er der toilet i klasseværelset, men det der med at låse døren er ikke tilladt, derfor har de udtænkt et rigtig godt system, når der er en elev der er gået derind har vedkommende skrevet sit navn på papiret og hvad tid vedkommende er gået derind, dermed ved de andre at toilettet er optaget, først når der står et "sluttidspunkt" på er der ledigt. Det tog godt nok Amalie ret lang tid at blive tryg nok til det system at hun faktisk ville bruge det.

Amalie tog farfar og Lone med over på kontoret for at hente mig, da det blev frokost tid. Og ganske kort tid efter kom Karolina for at spise sammen med os.

Hjemme igen blev der slappet lidt af på terassen og derefter kørte farfar og jeg ud og købte kaffe inden vi hentede Karolina og Amalie. Da vi kom hjem fik vi pakket badetøjet og derefter kørte vi ned og hentede Veronika. Hun havde fået lov til at slippe for tutorials denne ene gang, hvis vi skulle nå i Barton Spring Pool nyttede det ikke noget at det blev alt for sent.

Vi fik hentet Jakob og så kørte vi ellers afsted. Men hvilken skuffelse der ventede os. Barton Spring Pool var lukket pga rengøring. Og så lige netop den dag hvor det var allermest varmt. Efter at have siddet og set lidt ud over poolen gik vi op på legepladsen, hvor vi tilbragte lidt tid.

Det var bestemt ikke lige det pigerne havde sat næsen op efter, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Vi besluttede os for istedet at køre ud og spise. Så vi kørte på Mighty Fine Burger som ligger ikke ret langt fra os. Det var så tilgengæld lige noget der passede de unge damer.

Da vi kom hjem var det simpelthen så dejligt lunt at vi på trods af at det var blevet mørkt satte os på teressen med en kold øl.



Onsdag d. 22. februar

Efter afleveringen og morgenmaden kørte farfar, Lone og jeg ind til byen, vi skulle på den store sightseeing tur. Vi startede med at se Bob Bullock museet.

Bob Bullock er stadig spændende selvom jeg efterhånden har været der en del gange, man får bare noget nyt med hjem hver gang. Texas historie er virkelig spændende og hold da op hvor har der været meget ballade frem og tilbage.

Museet ligger så tæt på Capitol, at det er i gåafstand, så vi begav os på vej derned. Vi gik lidt rundt om Capitol og inden vi gik derind var vi lige over og købe en kop kaffe/cola.

Inde i Capitol var vi rundt og se de forskellige sale og pludselig var farfar væk eller måske var det bare Lone og jeg der var gået på opdagelse. Lone skulle lige ud og se en gang og pludselig var hun blevet inviteret ind for at se der hvor senatoren og hans gæster skulle spise om aften, de var gået i gang med at dække bord. Vi fik den helt store forklaring på alt hvad der var i lokalet. Stolene var håndbroderet og der var ikke to der var ens, alle med vilde blomster fra Texas. Stellet i skabet var med Texas national bloms "the blue bonnet" og det var det eneste stel af den slags. Det var meget interessant at se og ham der viste os rundt var helt klart meget stolt over "hans" lokale og mente bestemt at det var det flotteste i hele Capitol.

Efter vores rundvisning fandt vi farfar igen og fandt bibliotektet vi fandt også ud af hvordan vi kom derned.

Efter at have brugt en rum tid i Capital var det ved at være tid til at overveje at vende hjemad, men inden da var der lige tid til en hurtig gåtur rundt om station. Vi spurgte om der var mulighed for at komme ind og se det, men fik afvide at det var der ikke, men at der var ved hovedindgangen mulighed for at kunne se ind på station. Vi gik en runde, men fandt ikke noget sted, dog fandt vi en låge der ikke var lukket, så der gik vi ind, skønt vi var klar over at det nok ikke var helt lovligt. Men det gav os faktisk mulighed for at komme temmelig tæt på banen.

Efter vores lille udflugt, kørte vi hjem og fik hentet Karolina og Amalie, mens jeg fik begyndt på aftensmaden blev der lavet lektier ude i haven.

Veronika og Jakob blev hentet og så blev der spist aftensmad og hygget.