Fredag d. 17. februar

Pigerne havde fri, så jeg fik afleveret Jakob ved bussen og derefter kørte jeg hjem og hentede pigerne, vi skulle nemlig på tur til Killeen for at se på endnu en bil, Killeen ligger omkring 70 miles herfra så det var noget af en tur, men vi startede den gamle bil og kørte afsted i godt humør. Der blev holdt nogle små pauser undervejs og der blev sunget og snakket. En rigtig pigeudflugt.

Vi fandt bilforhandleren og fik os en prøvetur i den, og det var bare den helt rigtige. Den var fra 2008 men havde ikke kørt mere end 34.000 miles, der var ikke en skramme på den og carfaxen var helt ren, så nu var det bare et spørgsmål om vi kunne blive enige om prisen. Vi takket pænt for turen og kørte igen.

Jeg fik ringet til Uffe, som havde lovet at han gerne ville forhandle prisen for os, når vi havde funet den rigtige bil og det var der ingen tvivl om, at vi havde. Vi aftalte, at kl. 15 skulle vi slutte med at forhandle, for hvis vi skulle have den, skulle vi kunne nå i banken inden de lukkede for at få lavet en check.

Vi kørte hjem igen, men i og med at vi passerede IKEA måtte vi lige et smut derind. Vi havde lovet Karolina og Amalie, at de måtte få nogle nye skrivebordslamper, for dem vi havde med fra Danmark kunne vi ikke rigtig få til at virke. Og som altid når man er i IKEA, så kommer man hjem med meget mere end man tog afsted for at købe, det galt naturligvis også i dette tilfælde.

Vi nåede ikke hjem inden der kom kø på vejene, så det endte med, at vi måtte holde i kø i temmelig lang tid inden vi nåede hjem. Uffe ringede kl 15 og fortalte at han havde fået dem lidt ned i pris, det var i forvejen en rigtig god pris, så vi vidste godt, at der ikke var meget at forhandle med, men lidt er også bedre end ingenting, derudover havde han fået nye måtter til hele bilen med i handlen. Der var ingen af os der var i tvivl om, at det var en god bil til en rigtig god pris, så vi slog til. Og når man slår til i Texas, så går det bare hurtigt. Vi skulle allerede næste dag køre til Killeen med pengene og så ville vi få bilen med hjem med det samme.

Jakob nåede i banken, men hans Mastercard var blevet afvist, så i stedet for at forsøge andre banker blev han enig med sig selv om, at vi skulle vente til lørdag morgen, hvor hans egen bank her i Far West var åben.

Da alle var kommet hjem var, det blevet tid til at se X-factor, mens vi spiste aftensmad. Veronika havde en af de sene basket kampe, vi nåede ikke at se afgørelsen, så den måtte vi vente med til efter hendes basket kamp. Mens vi er ved at tage sko på, slår det mig pludseligt, at det er vores tur til at tage snack med til efter kampen....Og så vi fik godt nok fart på, hu-hej op i Walmarkt, hvor Veronika løber efter snacks mens jeg tog mig af drikkelse. Det tog os lige præcis 5 min, at få klaret det indkøb, så Veronika endte med, kun at komme et par minutter forsent til basket, det er da meget godt klaret.