søndag den 26. februar 2012

Lørdag d. 25 februar og søndag d. 26. februar

Lørdag morgen efter morgenmaden fik vi sendt farfar og Lone afsted i den gamle Saturn, de skulle på en ugens rundtur i syden. Vi fik ryddet lidt op i huset og efter frokosten kørte vi Karolina og Amalie over til Kirstin (fra Amalies klasse) hvor de havde en legeaftale. Efter at have sat dem af kørte vi ud og fik sat Jakob af. Han skulle til Nordic Filmfestival, et arrangement hvor der skulle ses forskellige skandinaviske film og så var der både mulighed for at købe øl og mad undervejs.

Hjemme igen lavede Veronika og jeg total pigehygge, men der gik ikke længe inden at Karolina og Amalie skulle hentes og inden vi skulle spise aftensmad ringede Jakob og spurgte om jeg kunne hente ham, han var simpelthen blevet syg. Han havde godt nok også set lidt sløj ud da vi satte ham af, men havde regnet med at en øl eller to kunne klarer det. Men nej, jeg fik ham hentet og hjemme spiste vi alle aftensmad foran tv´et mens vi sad og så en film.



Søndag endte med at blive en rigtig slappe dag...Der blev sovet længe, Jakob havde det meget bedre efter en god lang natssøvn, så efter morgenmaden besluttede vi os for at tage i kirke. Veronika gik op til heldes gruppe og Karolina og Amalie var begge klar til at tage i søndagsskole, så det var rigtig godt. Da vi kom og hentede dem fortalte de at det havde bare været så sjovt. Godt nok havde der været en dreng - Jeffery fra Amalies klasse og ifølge Amalie så var han ikke en af de sødeste men han var tilgengæld bange for Amalie... Hun kan jo også være meget skræmmende engang imellem.

Vi mødte Graces forældre og aftalte at vi skulle ud til dem torsdag aften til lidt dessert.

Da vi kom hjem satte Jakob og jeg os i haven med hver vores bog og nød solen. Pigerne legede inde på værelsetog fik senere lavet lektier og sådan gik søndagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar