Da jeg var på vej hjem efter at have afleveret pigerne begyndte et lys på instrumentbrædtet pludselig at lyse, så jeg besluttede mig for at jeg hellere måtte tage direkte til en mekaniker, for med sådan en gammel bil ved man jo aldrig. Meget tæt på hvor vi bor ligger der en mekaniker, så på vej hjem tog jeg derind for at høre om de kunne fortælle mig hvad der var galt med bilen.
Inden jeg så mig om stod der 4 mænd rundt om bilen, den ene vaskede vinduerne, den anden støvsugede bilen, den tredje tjekkede lufttrykket på hjulene og den sidste tog sig af det problem jeg var kommet ind med, menlig det faktum, at der skulle skiftes olie på bilen. Men hvilken service, og jeg betalte kun for olien, se det er en mekaniker der er værd at besøge igen, om ikke andet så for at få støvsuget hele bilen og vasket vinduer.
Jeg fik dog også afvide, at vi kørte ulovligt, i og med at vores syn var mere end et år gammelt, mere præcist en måned for gammel, og man skal have alle biler ny eller gammel til syn en gang om året.
Mekanikeren ville gerne lave syn på den, men det krævede, at jeg havde alle vores forsikringer med og det havde jeg naturligvis ikke, så da jeg kom hjem fandt jeg dem frem og kørte ned og fik bilen synet. Og den gik igennem uden problemer. Så nu køre vi igen lovligt.
Resten af dagen forløb stille og roligt med lektier og madlavning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar