tirsdag den 14. februar 2012

Tirsdag d. 14. februar - Valentinsday

Efter afleveringen kørte jeg ind til Caritas, først blev jeg sat til at skære tærter ud som derefter skulle i ovnen og varmes, derefter blev jeg bedt om at hjælpe med at lave salat, så der blev skåret tomater til den helt store guldmedalje. Det mad som der bruges er noget som man har fået fra forskellige supermarkeder, i tærternes tilfælde var det nogle tærter der var gået over sidste salgsdato, grøntsager var også nogle der havde fået stød eller som ikke så helt friskt ud længre, men de fejlede intet. personligt syntes jeg, det er en fantastisk måde, at bruge det mad som folk ikke vil købe, det er da så meget bedre end bare at smide det ud. Så længe maden ikke fejler noget.

Denne gang var jeg med til serveringen, jeg blev sat til at skulle lange bakkerne ud over disken og tælle hvor mange bakker jeg nåede at få givet ud. Igen blev vi mødt af smilende personligheder, selvfølgelig var der nogle der havde et meget tomt/dødt blik, hvor man kunne sige, at de nok var på et eller andet der ikke var helt sundt for kroppen, men der var ingen fulde mennesker imellem, hvilket faktisk overraskede mig lidt (det er her hvor fordommende kommer op i en). Det er noget af en blandet gruppe der kommer igennem sådan et suppekøkken, der er unge og gamle, mænd og kvinder, folk i meget laset tøj og folk i pænt tøj som man ikke ville tro var hjemløs hvis man så dem på gaden. Der er en del gravide kvinder og nogle i kørestol, og så er der naturligvis dem, hvor man ville ønske, at man ikke behøvede at trække vejret mens man stod i nærheden af dem pga lugten.

Jeg havde aftalt med Tanya (hende der bestyrrer køkkenet) at jeg skulle gå kl 12, da der skulle være valentinsfest i Karolina og Amalies klasser, heldigvis ikke på samme tidspunkt.

Først var jeg inde hos Karolina, efter at de havde delt deres valentinskort ud til hinanden var der sundae is til alle.






Efter der var blevet spist is og alle havde tømt deres valentinsposer for at se hvad der var i dem. Nu skal det lige siges, at det jo ikke er for kortet, at man gerne vil dele valentinskort ud, det er fordi der sammen med kortet kommer en eller anden form for slik med, så det var jo meget spændende, at se om man nu havde fået noget man godt kunne lide. Da der var blevet ryddet op i klassen og Karolinas klasse skulle videre til idræt, gik jeg over i Amalies klasse, hvor hele sceancen skulle gentages. De skulle også have sundae is efter at de havde delt kort/slik ud til deres klassekammerater.




Da alle havde fået is var der også god tid til at tjekke, hvad der var kommet i posen af slik og kort. I Amalies klasse er der også en del kreative forældre/børn, så det var ikke kun købe kort med slik, der var i poserne, men også nogle rigtige flotte hjemmelavede kort, blyanter og bogmærker. Vi fik alle hjulpet med at rydde op i klassen og derefter kørte vi over for at hente Veronika.


Da hun var blevet hentet kørte vi ned til Uffe og Alison. Uffe og jeg skulle ud og se på den bil i Round Rock og Alison havde sagt, at hun gerne ville kigge efter pigerne imens. Jakob havde et UT arrangement, som han ikke helt viste hvornår sluttede.

Bilen i Round Rock var fantastisk, lige præcis det vi havde kigget efter og til den helt rigtige pris, vi fik dog afvide, at den havde været i et uheld og at hele bagsmækken på bilen var blevet skiftet, men at den var gået igennem syn uden nogle former for problemer. Efter en prøvetur var jeg sikker på, at vi havde fundet bilen, men aftalen var at vi skulle tænke over det og Uffe anbefalede, at vi trak en carfax på den. Det er simpelthen en rapport på alt, hvad der er sket med bilen, den koster $30, men er godt givet ud, når man handler privat til privat, for man kan bl.a. også se om der er blevet pillet ved kilometertælleren.

På vej hjem ringede vi til Jakob for at høre, om han havde lyst til at tage med ud og spise, det havde han ikke rigtigt, så jeg kørte ned og og hentede pigerne og tog derfra direkte op og fik afleveret Veronika til basket træning.

Hjemme fik vi bikset lidt mad sammen og selvom vi havde aftalt at vi ikke skulle gøre noget ud af valentinsdag, så havde Jakob købt en gave til mig. Jeg fik et par lækre træningsbukser og en kop som kan holde min kaffe varm, når jeg nu skal til at ligge og køre ind til byen to gange om ugen om morgen. Min helt egen Longhorns kaffekop.



Veronika blev hentet fra basket og fik lidt og spise. Og da der var blevet ro i lejren, trak vi en carfax på den bil vi havde været ude og se på, og det var rigtig godt, for det viste sig at den havde været i 3 uheld, og selvom det ikke så ud til at de alle havde været alvorlige, så var det nok til, at vi ikke lige følte at det var den bil vi skulle have. Og det var af to grunde. For det første havde sælger ikke været helt ærlig overfor os og for det andet, ville vi få rigtig svært ved at sælge den igen, når vi skal retur til DK. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar