Planen var at vi skulle i Barton Green Creek Belt og gå en tur, men vejret var ikke lige med os fra morgenstunden af, men efter vejrudsigten skulle det blive godt lige over middag, så vi valgte at tro på det og fik smurt nogle madpakker. Farfar ville gerne i en golfbutik, så vi startede med at køre derud og mens farfar og Lone gik rundt og kiggede derinde, kørte vi andre ud og købte noget mad til pigernes gerbils.
Da vi kom tilbage igen, gik vi ind i butikke for at finde dem. Mens farfar gik rundt og kiggede fandt pigerne et sted hvor man kunne prøve at slå lidt til en golfbold.
Der blev også prøver golfbukser og diverse hatte.
Og så var det faktisk ved at være middag og det så ud til at vejrudsigten alligevel havde haft ret, det begyndte ihvertfald at klarer op. Så vi kørte ned til Barton Creek.
Vi kunne ikke lade værer med at grine lidt af farfar, for han havde valgt at tage sine "danse"sko på, og det var nok ikke lige de bedste sko at gå i. For pga al den regn der var faldet i løbet af de sidste par dage, så var der steder i Creeken som var ligeså glat som sæbe.
Det var sjovt at se den forskel der var fra da vi havde været der med mormor, hvor vi havde kunne gå nede i creeken, nu var den fyldt af vand. Det hele så meget anderledes ud. Solen kom virkelig frem og vi fandt en træstamme hvor vi kunne sidde og spise vores medbragte sandwich.
Efter en god gåtur kom vi tilbage til bilen, hvor der lige var afvaskning af diverse sko i en lille vandpyt for der var godt nok temmelig meget mudder på dem. Derefter var der dømt kaffepause, så vi kørte ned til Mozart, en rigtig hyggelig kaffebar som ligger helt ned til floden.
Efter en velfortjent kop kaffe var det tid til at køre ind til Jakob på UT. Farfar og Lone skulle have en rundvisning. Vi startede med at hente Jakob på hans kontor og derefter gik vi rundt på campus.
Og når man nu er på UT Campus, ja så skal man da også ind i CO-OP, Jeg er lige ved at tro at Lone gerne ville have købt denne hat med hjem, men farfar var nu ikke helt sikker på at det ville gå på golfbanen...
Så var det godt nok også ved at være tid til lidt aftensmad, så turen gik ned til Iron Works, hvor vi som altid fik fyldt køddepoterne rigtig godt op. Og som de andre gange vi har været der, smagte det bare fantastisk. Der er ikke noget som og sidde og gnave i sådan en kæmpe sparerib.
Med godt fyldte maver kørte vi tilbage til campus, hvor vi skulle ind og se en UT basketball kamp.
Det blev ret sent, så der var nogle piger der var meget trætte. Vi besluttede simpelthen at vi gik inden kampen sluttede, hvilket Veronika bestemt ikke var helt tilfreds med, men det var trods alt skoledag dagen efter og der havde været gang i den hele dagen. Der gik heller ikke mange sekunder fra pigerne blev puttet til de snork sov.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar